Versionen fra 14. jan. 2015, 15:40 redigér M.I.S. (diskussion \| bidrag) 677 edits m →‎Idéhistorie: link ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. feb. 2015, 03:19 redigér fjern redigering M.I.S. (diskussion \| bidrag) 677 edits m Fix (flere) Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Solstice fire Montana.jpg\|thumb\|250px\|right\|[[Bål]]et er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk.]] [[Fil:Stort bål sankthans.jpg\|thumb\|250px\|[[~~Sankthansbål~~Sankthans]]bål]] Begrebet '''ild''' (af [[germansk]] ''ailda'' = „brænde“) betegner en form for [[oxidering]] med flammedannelse (se også [[forbrænding]]), hvor der opstår både [[lys]] og [[varme]]. Almindeligvis er der tale om afbrænding af brændsel indeholdende [[Carbon]], og i processen afgives derudover [[CO2]] og [[Kulilte\|CO]] == Definition == '''Ild''' er en hastig, selvforstærkende [[oxidation]]sproces, hvor [[brændbar]]e [[gas]]ser dannes ud fra et [[brændsel]]. Den begynder med, at [[brændsel\|brændslet]] bliver udsat for opvarmning fra en ydre [[energi]]kilde som f.eks. et [[lyn]], en [[gnist]] eller [[respiration]]svarme. Senere bliver den vedligeholdt ved sin egen frigivelse af [[energi]]. Mere præcist betyder ild en [[kontrol]]leret [[forbrænding]], mens en ukontrolleret ild kaldes ''[[brand]]''. Forbrænding uden flammedannelse kaldes for ''[[Glødebål\|glødeild]]''. == Idéhistorie == Linje 16: == Brugen af ild == [[Menneske\|Menneskelig]] brug af ild kan påvises allerede for 300.000 år siden. Det var ét af ~~[[menneskeheden]]s~~menneskehedens store [[fremskridt]], da man opdagede, hvordan man kunne kontrollere ilden. Det gjorde tilværelsen mere sikker, og det skabte forudsætningen for, at menneskene kunne udvandre fra [[Afrika]] til koldere egne. Derfor er det også nærliggende, at ilden (ligesom [[solen]]) er blevet tilbedt som [[gud]]er i de tidlige [[religion]]er (se også: [[Parser]]). Afbrænding af [[træ]] er nært knyttet til forestillinger om ild, og træerne har forsynet menneskene med det meste af den energi, der har været brug for helt op i det [[20. århundrede]]. I fortiden har [[metallurgi]] og fremstilling af [[trækul]] forbrugt store mængder af træ. Man har ligefrem set fortidskulturernes undergang som et udslag af mangel på brændsel (i den senklassiske tid kostede et kilogram [[brænde]] det samme som et kilogram [[hvede]]mel). Efter århundreder med opvarmning og madlavning ved åbne ildsteder, [[arne (ildsted)\|arne]] eller [[esse]], blev det almindeligt i det 19. århundrede med [[ovn]]e til opvarmning og [[komfur]]er til madlavning. Nu til dags bliver energibehov i større målestok som regel dækket af [[kulbrinte]]r som [[olie]], [[kul]] og [[naturgas]]. I nogle tilfælde sker energiforsyningen ved udnyttelse af [[kerneenergi]] eller [[vedvarende energi]]. I den [[3. verden]] og andre steder, hvor anden energiforsyning ikke er mulig, er afbrænding af træ dog stadigvæk den vigtigste varmekilde. Nu til dags bliver ilden oftest antændt med [[lighter]] eller [[tændstik]]ker, men hos naturfolkene ”gjorde man ~~[[nyild]]”~~nyild” ved at slå flint mod stål: [[ildstål]], [[fyrtøj]], [[~~flintelåsgevær~~flintlås-våben]] * ved at gnide eller bore: [[ildbor]], [[ildbue]] * ved at presse luft sammen: [[ildpumpe]] fra ([[Bagindien]]) Linje 28: == Ildens lys == Flammens glød er ikke lige så varm som selve ~~flamen~~flammen og er meget kompleks. Den er en blanding af termisk [[stråling]] fra [[sod]], gas og brændselspartikler og [[foton]]stråling udsendt ved henfald af anslåede atomer og molekyler i gasserne. Meget af strålingen udsendes som synligt lys og infrarødt lys. Flammens farve afhænger af partiklernes temperatur og den kemiske baggrund for strålingsspektrene. Hvis brændslet indeholder natrium (f.eks. i form af salt), bliver flammen gul. Med et indhold af kobber bliver den grøn, og kobolt vil farve den blå. == Brandbekæmpelse ==

Ild: Forskelle mellem versioner