Magt: Forskelle mellem versioner

[[Karl Marx]] og [[Friedrich Engels]] hævdede i [[Det Kommunistiske Manifest]], at magten i et [[kapitalisme|kapitalistisk]] samfund er forbundet med [[ejendomsret]]ten til produktionsmidlerne. <ref>[http://marxister.dk/bog.php?id=17&forf=1 ''Marxisme online Det Kommunistiske Manifest]''</ref> [[Max Weber]] anskuede magt som et differentieret begreb, hvor den [[økonomi|økonomiske]] magt den [[organisation|organisatoriske magt]] og andre magtformer er koblinger, der giver ''herredømmet'' [[struktur]].<ref name="Weber">{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=186}}</ref> Magten er for Weber både "muligheden for at påtvinge andre ens vilje" og en relation, der ligger skjult i samfundets struktur.<ref name="Weber"/> Denne komplekse opfattelse af magt har inspireret senere forskere som fx [[Michel Foucault]], der fastlægger magt som en række "teknikker", der fungerer i komplekse [[strategi]]ske sammenhænge. Magten er så altomfattende, at den næppe kan fastlægges entydigt.<ref name="Fouc>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=370 f.}}</ref> Hans magtanalyse er bl.a. inspiration for en række [[casestudie]]r,hvor magten forstås [[diskurs]]ivt.<ref> [http://www.robinengelhardt.info/art/information/Flyvbjerg.html Genopfind ''socialvidenskaberne'' Information 3. september 2001, 1. sektion, side 3]</ref>

 

== Magtens former ==