J.P.E. Hartmann: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 37:
=== Voksende anseelse og europæiske kontakter ===
 
Nogle år efter sit ægteskab gjorde Hartmann [[Marschner]]’s personlige bekendtskab i København, et bekendtskab, som i mange retninger skaffede Hartmann friske impulser ude fra. For en del påvirket af disse drog han 1836 udenlands, til [[Berlin]], hvor han traf [[Spontini]] og [[Eduard Devrient|Devrient]], til [[Leipzig]] med [[Moritz Hauptmann]], til [[Dresden]], [[Prag]], [[Wien]] og [[München]] med [[Franz Lachner]]. Rejsen skulle være gået videre til Italien, men på grund af [[kolera]]en rejste Hartmann i stedet for til [[Paris]], gjorde bekendtskab med [[Chopin]], med [[Ferdinando Paér|Paér]], [[Luigi Cherubini|Cherubini]] og [[Rossini]]. Tilbagevejen lagdes over [[Kassel]], hvor [[Spohr]] viste Hartmann megen interesse. En symfoni (G-moll), han viste Spohr, fik af denne attest for at høre til samtidens bedste frembringelser.
 
De i udlandet knyttede kunstneriske og personlige forbindelser blev efter Hartmanns hjemkomst ikke forsømte. Der var i disse år i det hele taget chancer for Hartmann som komponist i Tyskland, flere af hans værker blev trykte på tysk forlag og blev modtagne med megen anerkendelse, blandt andet af en så fremragende kritiker som [[Robert Schumann]] (i "''Neue Zeitschrift für Musik''").