Sovjetrepublik: Forskelle mellem versioner

Arbejderne i en by vælgervalgte deres lokale sovjet. Dette organ besidderbesad både lovgivende og udøvende magt i byen. Ideen er identisk med [[Pariserkommunen]]. De lokale sovjetter vælgervalgte delegerede til distriktssovjetten. Distriktssovjetterne vælger denvalgte provinssovjetten, og provinssovjetterne vælgervalgte delegerede til den regionale sovjet. Hver sovjet harhavde lovgivende-udøvende magt over det område sovjetten regulerer.

Udvælgelses processen, hvor en gruppe af sovjetter vælgervalgte sovjetten over dem fortsætter indtil den nationale sovjet, som ervar det øverste ledelsesorgan i staten. Indtil 1936 blev den nationale sovjet (dengang sovjetkongressen) ikke valgt af de regionale sovjetter, men distriktssovjetterne. Hver distriktssovjet sendte et antal delegerede til den nationale sovjet, der repræsentere befolkningen.<ref>http://marx.org/history/archive/brailsford/1927/soviets-work/ch05.htm</ref> Efter 1936, hvor den sovjetiske forfatning blev ændret, blev den [[Øverste Sovjet]] valgt på grundlag af universelle, lige og direkte valgret ved hemmelig afstemning.

Alle store sovjetter (herunder nogle større lokale) vælgervalgte et forretningsudvalg. Foretningsudvalget, der var underordnet sinsovjetten sovjetten,og fungerede som daglig ledelse udenformellem sovjettens møder.<ref>http://marx.org/archive/mariateg/works/1924-hwc/hwc14.htm</ref> Forretningsudvalget skulle sikre overensstemmelse med den sovjetiske lovgivning, og var underlagt sovjetten. Strukturen ervar sandsynligvis lånt fra [[det athenske demokrati]].

Fortalere hævder, at denne form for regering er en metode, hvorigennem [[proletariatets diktatur]] kan udøves i et land med store befolkningsgrupper. Teoretisk var det Sovjetiske demokrati et repræsentativt demokrati hvor medlemmerne af sovjetterne, var tæt på vælgerne eller de lavere sovjetters medlemmer, repræsentanterne kunne således umiddelbart lade vælgernes ønsker få indflydelse på lovgivningen, og være mere lydhøre end et centraliseret parlamentarisk demokrati. I sidste ende var det sovjetiske demokrati baseret på direkte demokrati, især med vælgernes ret til enhver tid at afsætte sovjetternes delegerede.

Øverste Sovjet havde magt til at ændre forfatningen med 2/3 flertal,<ref name=forfatning/> ændre regeringen, [[Ekspropriation|ekspropriere]] ejendom, og udpege embedsmænd med simpelt stemmeflertal. Den øverste sovjets præsidiums blevudøvende imagt praksisblev uddelegeret til forskellige statsorganer, der administrativt gennemføre beslutningerne.