|
[[Fil:Dandilion plant.jpg|280px|thumb|En bladroset hos [[Mælkebøtte]].]]
[[Fil:Agave americana4.jpg|220px|thumb|Bladroset hos [[Almindelig Agave]].]]
En '''bladroset''' er en cirkelrund placering af [[blad (plantedel)|blade]], som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen. Selv om bladrosetter normalt sidder tæt ved jorden er de opbygget ud fra en omdannet[[stængel]].
== Dannelse ==
Ofte opstår bladrosetter hos [[staude]]r, hvor de øverste dele er visnet væk, sådan at de tilbageblevne blade beskytter vækstpunkterne ved jorden. En anden type dannes ved, at [[internodie]]rne langs stænglen er forkortede. Det fremkalder en tæt placering af bladene, sådan som det ses bl.a. hos [[Salat]], [[Mælkebøtte]] og visse [[sukkulent]]er som f.eks. [[Almindelig Husløg]].<ref name="biologie.uni-hamburg.de">[http://www.biologie.uni-hamburg.de/b-online/e02/02c.htm Botany online: Features''Kendetegn ofhos Floweringblomsterplanter Plants – Leaves<!-- Bot generated title -->blade'']</ref> Hos yderligere nogle planter er rosetten vedvarende, mens planten senere danner oprette skud med normal bladsætning. Det ses f.eks. hos [[Ægte Kartebolle]].
== Form ==
Nedenstående eksempler fra et [[herbarium]] viser bladrosettens form:
[[Fil:Dryas octapetala kz2.JPG|thumb|310px|[[Almindelig Rypelyng]].]]
* [[Almindelig Rypelyng]] ('' Dryas octopetala'') har en bladroset, bestående af kortstilkede, smalle og ægformede blade med hjerteformet basis og en skarpt og regelmæssigt tandet bladrand. Blomsterne, der er 2-4 cm i diameter, sidder enkeltvis på lange stængler. De har 7-9 eller endda flere, hvide kronblade. Bægerbladene er lancetformede.<ref name=autogeneret1>[http://www.biologie.uni-hamburg.de/b-online/e02/rosetten.htm Botany online: Features of flowering Plants – Rosettes – Whorls<!-- Bot generated title -->]</ref>
* [[Nikkende Limurt]] (''Silene nutans'') har lancetformede blade, men de rosetdannende, jordnære blade er større og har en anderledes form end de forholdsvis få, modsatte stængelblade.<ref name=autogeneret1 /> Dette kan forklares ved, at sideskud med stærkt forlængede internodier kan dannes fra bladrosettens stængel. De har én eller flere endestillede blomster som hos [[Kodriver]]. Særligt hos de [[toårige urter]] kan hovedskuddet også vokse op med forlængede internodier og endda med forgreninger. Det er ikke usædvanligt, at bladene i rosetten og på stænglen har forskellig form.<ref name="biologie.uni-hamburg.de"/> ▼
[[Fil:Silene nutans Simo, Finland 22.06.2013.jpg|thumb|280px|[[Nikkende Limurt]].]]
▲* [[Nikkende Limurt]] (''Silene nutans'') har lancetformede blade, men de rosetdannende, jordnære blade er større og har en anderledes form end de forholdsvis få, modsatte stængelblade. <ref name=autogeneret1 /> Dette kan forklares ved, at sideskud med stærkt forlængede internodier kan dannes fra bladrosettens stængel. De har én eller flere endestillede blomster som hos [[Kodriver]]. Særligt hos de [[toårige urter]] kan hovedskuddet også vokse op med forlængede internodier og endda med forgreninger. Det er ikke usædvanligt, at bladene i rosetten og på stænglen har forskellig form.<ref name=">[http://www.biologie.uni-hamburg.de "/ b-online/e02/rosetten.htm Botany online: ''Kendetegn hos blomsterplanter - rosetter og kranse'']</ref>
== Funktion ==
En del af rosettens beskyttende funktion skyldes – som hos Mælkebøtte – at den er vanskelig at trække op af jorden. Bladene løsnet let, mens [[pælerod]]en er uskadt.
Under alpine fmiljøermiljøer i troperne har mange forskellige plantefamilier udviklet en vækstform kendetegnet af stedsegrønne bladrosetter, som vokser oven over en stængel med blivende, visne blade. De kæmpestore rosetplanter af slægten ''Espeletia'', som vokser i [[Andesbjergene]], er eksempler på, hvordan dette bladarrangement bevisligt forbedrer overlevelse, styrker vandbalancen og beskytter planten mod skader.<ref>[http://www.csa.com/partners/viewrecord.php?requester=gs&collection=ENV&recid=688033&q=marcescent+leaves+&uid=788491162&setcookie=yes Guillermo Goldstein, G.og andFrederick Meinzer, F.1983.: ''Influence of insulating dead leaves and low temperatures on water balance in an Andean giant rosette plant.'' i ''Plant, Cell & Environment'', 2006, 6:, 8 side 649-656.]</ref><ref>[http://linkswww.jstor.org/sicidiscover/10.2307/2388171?sicisid=0006-3606(197903)11%3A1%3C43%3AFODLIE%3E2.0.CO%3B2-21105349943931&uid=70&uid=3737880&uid=2133&uid=2&uid=4 P. Smith, Alanog P.1979. Alan: ''Function of dead leaves in ''Espeletia schultzii'' (Compositae)'', and Andean caulescent rosette species.'' i ''Biotropica'', 1979, 11:, 1 side 43-47.]</ref>
== Eksempler ==
| 