Versionen fra 20. aug. 2013, 08:00 redigér CommonsDelinker (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 26.105 edits m Fjerner filen Portrait_of_Micheál_Ó_Coileáin_by_Leo_Whelan.jpg, som er blevet slettet fra Commons af AFBorchert med begrundelsen: Copyright violation: This is a copyvio as Leo Whelan died in 1956 and pm... ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. feb. 2015, 16:10 redigér fjern redigering 87.55.65.119 (diskussion) →‎Overgreb, henrettelser og krigens slutning Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 60: == Overgreb, henrettelser og krigens slutning == I den ~~sidte~~sidste fase af borgerkrigen var der en serie af overgreb og henrettelser som førte til en varig bitterhed i irsk politik. Fristaten begyndte den [[17. november]] 1922 at henrette fanger. De første var fire IRA-soldater som blev [[Skydning (henrettelse)\|henrettet]]. Derefter fulgte henrettelser af forfatteren og traktatforhandleren Robert Erskine Childers den [[24. november]]. Alt i alt udførte Fristaten 77 officielle henrettelser under krigen. Traktatmodstanderne svarede først med mordet på parlamentsmedlemmet Sean Hales. Fristaten henrettede en uge senere, den [[7. december]] 1922, fire fremstående republikanere som havde været fængslet siden borgekrigens start: Rory O'Connor, Liam Mellows, Richard Barett og Joe McKelvey. Fristatshæren begyndte også med henrettelser af krigsfanger, specielt i Kerry hvor der var hårde kampe. Det værste eksempel fandt sted i Ballyseedy, hvor ni republikanske fanger blev bundet til en [[landmine]], som så blev udløst. De overlevende blev bagefter skudt med maskingevær.

Den irske borgerkrig: Forskelle mellem versioner