|
Nobody was here
{{Infoboks land2
| lokalt_navn = <span style="white-space: nowrap;">''Schweizerische Eidgenossenschaft'' {{de sprog}}</span><br />''Confédération suisse'' {{fr sprog}}<br />''Confederazione Svizzera'' {{it sprog}}<br />''Confederaziun svizra'' {{rm sprog}}<br />''Confoederatio Helvetica'' {{la sprog}}
| konventionelt_lang_navn = Forbundsrepublikken Schweiz
| almindeligt_navn = Schweiz
| billede_flag = Flag of Switzerland (Pantone).svg
| billede_våbenskjold = Coat of Arms of Switzerland (Pantone).svg
| billede_kort = Europe-Switzerland.svg
| symbol_type_artikel = Schweiz' nationalvåben
| kort_tekst = {{korttekst |placering_farve=mørkegrøn |region=[[Europa]] |region_farve=mørkegrå |forklaring=Europe-Switzerland.svg}}
| nationalt_motto = ''(uofficielt)'' "[[Unus pro omnibus, omnes pro uno]]"<br />{{lang-de|Einer für alle, alle für einen}}<br />{{lang-fr|Un pour tous, tous pour un}}<br />{{lang-it|Uno per tutti, tutti per uno}}<br />{{lang-rm|In per tuts, tuts per in}}<br />{{lang-da|En for alle, alle for en}}
| nationalmelodi = "[[Schweizersalmen|Schweizerpsalm]]" <small>{{de sprog}}<br />"''Schweizersalmen''"</small><br><div align=center>[[Fil:Swiss Psalm.ogg]]</div>
|officielle_sprog = [[Tysk (sprog)|Tysk]]<br />[[Fransk (sprog)|Fransk]]<br />[[Italiensk (sprog)|Italiensk]]<br />[[Rætoromansk (sprog)|Rætoromansk]]<ref>[http://www.admin.ch/ch/d/sr/101/a4.html?lang=en Federal Constitution], artikel 4, "Nationale sprog" : De ''Nationale sprog'' er tysk, fransk, italiensk og rætoromansk; [http://www.admin.ch/org/polit/00083/index.html?lang=en Føderal Forfatning], artikel 70, "Sprog", paragraf 1: De ''officielle sprog'' i Forbundet er tysk, fransk og italiensk. Rætoromansk skal være et officielt sprog til at kommunikere med personer der taler af rætoromansk.</ref>
| demonym = Schweizer
| hovedstad = [[Bern]] <ref>''de jure'' "føderal by"; ''de facto'' hovedstad. På grund af historiske føderalistiske følelser, har den schweiziske lovgivning ikke udpeget en formel hovedstad, og nogle føderale institutioner, så som domstole, er placeret i andre byer.</ref>
|bredde_d=46 |bredde_m=57 |bredde_ns=N |længde_d=7 |længde_m=27 |længde_øv=E
| største_by = [[Zürich]]
| lovgivende = [[Forbundsforsamlingen (Schweiz)|Forbundsforsamlingen]]
| overhus = [[Stænderrådet (Schweiz)|Stænderrådet]]
| underhus = [[Nationalrådet (Schweiz)|Nationalrådet]]
| regeringsform = [[Direkte demokrati]]<br />[[Føderation|Føderal]] [[parlamentarisk republik]] ([[forbundsrepublik]])
| leder_titel1 = [[Forbundsrådet (Schweiz)|Forbundsråd]]
| leder_navn1 = [[Johann Schneider Ammann|J. Schneider Ammann]]<br />[[Didier Burkhalter|D. Burkhalter]]<br />[[Ueli Maurer|U. Maurer]] <small>([[Schweiziske konføderations præsidenter|VP 12]])</small> <br />[[Eveline Widmer-Schlumpf|E. Widmer-Schlumpf]] <small>([[Schweiziske konføderations præsidenter|P 12]])</small> <br />[[Doris Leuthard|D. Leuthard]] <br />[[Simonetta Sommaruga|S. Sommaruga]]<br />[[Alain Berset|A. Berset]]
| leder_titel2 = [[Schweiz' forbundskansler|Forbundskansler]]
| leder_navn2 = [[Corina Casanova]]
| areal_placering = 136
| areal_størrelse = 1 E10
| areal = 41.284
| procent_vand = 4,2
| befolkningstal_anslået = 8.014.000<ref name="Befolkning">{{kilde www |url=http://www.ferien-in-der-schweiz.ch/die-schweiz/zahlen-und-fakten |titel=Zahlen und Fakten über die Schweiz |dato=2012 |work=ferien-in-der-schweiz.ch |udgiver= |besøgsdato=[[13. maj]] [[2011]]}}</ref>
| befolkningstal_anslået_år = 2010
| befolkningstal_anslået_placering = 94
| befolkningstæthed = 186,5
| befolkningstæthed_placering = 65
| befolkningstal_folketælling = 7.593.500
| befolkningstal_folketælling_år = 2007
| BNP_KKP = 315,768 [[Milliard|mia.]] [[dollar|USD]]<ref name=imf2>{{kilde www |url=http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2009/02/weodata/weorept.aspx?sy=2006&ey=2009&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=146&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLP&grp=0&a=&pr.x=47&pr.y=11 |titel=Switzerland |udgiver=International Monetary Fund |besøgsdato=[[1. oktober]] [[2009]]}}</ref>
| BNP_KKP_år = 2008
| BNP_KKP_placering = 38
| BNP_KKP_pr._indbygger = 43.195 [[amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2/>
| BNP_KKP_pr._indbygger_placering = 7
| BNP_nominelt = 500,260 [[Milliard|mia.]] [[amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2/>
| BNP_nominelt_placering = 21
| BNP_nominelt_år = 2008
| BNP_nominelt_pr._indbygger = 68.433 [[amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2/>
| BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = 4
| HDI_år = 2007
| HDI = {{stigning}} 0,960<ref>{{kilde www |url=http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2009_EN_Complete.pdf |titel=Human Development Report 2009 |udgiver=FN |besøgsdato=[[5. oktober]] [[2009]]}}</ref>
| HDI_placering = nr. 9
| HDI_kategori = <span style="color:#090;">meget høj</span>
| Gini = 33,7
| Gini_år = 2000
| Gini_kategori = <span style="color:#fc0;">medium</span>
| uafhængighedsform = [[Uafhængighed (politik)|Uafhængighed]]
| etableret_begivenhed1 = [[Schweiz' historie|Formationsdatoer]]
| etableret_begivenhed2 = [[Freden i Basel (1499)|''de facto'']]
| etableret_begivenhed3 = [[Westfalske fred|Anerkendt]]
| etableret_begivenhed4 = [[Restaurering (Schweiz)|Restaureret]]
| etableret_begivenhed5 = [[Schweiz som en føderal stat|Føderal stat]]
| etableret_dato1 = [[1. august]]<ref>Traditionelt. ''[[Bundesbrief]]'' nævner kun "tidligt i august".</ref> [[1291]]
| etableret_dato2 = [[22. september]] [[1499]]
| etableret_dato3 = [[24. oktober]] [[1648]]
| etableret_dato4 = [[7. august]] [[1815]]
| etableret_dato5 = [[12. september]] [[1848]]<ref>En [http://www.verfassungen.de/ch/tagsatzungsbeschluss48.htm erklæring fra Tagsatzung] erklærede den føderale forfatning, vedtaget den [[12. september]] [[1848]]. En [http://www.verfassungen.de/ch/tagsatzungsbeschluss48-2.htm løsning på Tagsatzung] den [[14. september]] [[1848]] præciseres, at institutionernes beføjelser er fastsat i 1815 Federal traktaten ville udløbe på tidspunktet for oprettelse af det Føderale Råd, som fandt sted den 16. november 1848.</ref>
| valuta = [[Schweizerfranc]]
| valutakode = CHF
| tidszone = [[CET]]
| utc_forskel = +1
| tidszone_sommertid = [[CEST]]
| utc_forskel_sommertid = +2
| kører_på = højre
| internetdomæne = [[.ch]]
| telefonkode = 41
| kendingsbogstaver (bil) = '''CH''' (''Confoederatio Helvetica'')
| luftfartøjsregistreringskode = {{flagikon|Schweiz}} '''HB'''<!---deler HB med Liechtenstein--->
| fodnoter =
}}
'''Schweiz''' (indtil 2012 på dansk også stavet '''Svejts'''<ref>"Svejts" er med [[Retskrivningsordbogen]]s 2012-udgave ikke længere korrekt</ref>, [[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Die Schweiz'', [[Fransk (sprog)|fransk]]: ''Suisse'', [[Italiensk (sprog)|italiensk]]: ''Svizzera'', [[rætoromansk]]: ''Svizra'', [[latin]]: ''Helvetia'') er en [[indlandsstat]] i [[Centraleuropa]]. Landet grænser mod nord til [[Tyskland]], mod øst til [[Liechtenstein]] og [[Østrig]], mod syd til [[Italien]] og mod vest til [[Frankrig]]. Landets fulde navn er formelt '''Schweizerische Eidgenossenschaft''' (fransk ''Confédération suisse'', ital. ''Confederazione Svizzera'', rætoromansk. ''Confederaziun svizra''). For at undgå identificering med et af landets fire sprog bruges desuden også det latinske navn ''Confoederatio Helvetica''.
=== ===
Schweiz har eksisteret som en løs [[konføderation]] siden det [[13. århundrede]]. Ifølge landets nationalmyte grundlagdes staten den [[1. august]] [[1291]] på en eng i [[Rütli]] ved en besværgelse. I sin nuværende form er Schweiz en [[føderation|føderal]] forbundsstat dannet med [[forfatning]]en af 1848. Siden 1979 består den af 26 [[kanton (Schweiz)|kantoner]]. Befolkningstallet i Schweiz er på 7,5 mio., hvoraf 20 procent er udlændinge. Schweiz er hverken sprogligt eller [[Kirke (trosretning)|konfessionelt]] en enhed: De officielle sprog i landet er tysk, fransk, italiensk og [[rætoromansk]]; 41 procent af schweizerne er [[Romerskkatolske kirke|romerskkatolske]] og 40 procent er [[protestantisme|protestantiske]]. Schweiz' udenrigspolitiske neutralitet er siden [[Wienerkongressen]] i [[1815]] anerkendt folkeretligt. Landet er i dag medlem af [[EFTA]], [[Europarådet]], [[Verdenshandelsorganisationen]] og [[FN]]. Schweiz er med en [[BNI per indbygger]] på 58.000 schweizerfranc (289.000 kr.) et af de økonomisk stærkeste lande i verden. Tre fjerdedele af de erhvervsaktive er beskæftiget i serviceerhverv.
[[Hovedstad]]en er [[Bern]] mens den største by er [[Zürich]]. Flere internationale organisationer har hovedsæde i Schweiz, f.eks. det [[Røde Kors|Internationale Røde Kors]] og den [[IOC|Olympiske Komité]], ligesom FN har sæde i [[Geneve]].
== Etymologi ==
Navnet Schweiz kommer fra [[Schwyz (kanton)|Schwyz]], der var det ene af de tre oprindelige områder i edsforbundet, og i dag er navnet på en af kantonerne. I edsforbundenes krige mod [[Habsburg]]erne spillede tropperne fra Schwyz en vigtig rolle. Samtidig havde schwyzerne en stor betydning for den europæiske forretning med lejesoldater. Efter slaget ved Sempach i 1386 blev navnet "Swiz" eller "Sweiz" legendarisk: tyske og østrigske historikere benyttede nu denne betegnelse for alle i edsforbundet. Det første vidnesbyrd om dette findes i et retsdokument fra [[Sigismund af Luxemburg|Sigismund]] i [[1415]], hvori "Schweizere" omtales.
Medlemmerne af edsforbundet anvendte imidlertid ikke navnet før efter afslutningen af [[Schwaben-krigen]] i [[1499]], hvor de begyndte at anvende navnet i trods mod det andre brugte som skældsord for edsforbundet. Officielt benyttede man dog fortsat betegnelsen "edsforbund". Først i det [[18. århundrede]] begyndte historikeren [[Johannes von Müller]] at betegne edsforbundets indbyggere som "schweiziske edsforbundsmedlemmer" – ''Schweizerische Eidgenossen''. I 1803 blev begrebet først gang anvendt i forfatningen og dermed officielt anerkendt.
Betydningen af navnet Schwyz er ukendt, og da det ikke muligt at forklare navnets betydning ud fra alemannisk eller latin, skal oprindelsen til navnet sandsynligvis findes fra tiden før romerne bosatte sig i området. Historikere fra det 15. og 16. århundrede beretter, at folket fra Schwyz var indvandret fra nord på grund af en stor hungersnød. Sagnet fortæller, at Suit besejrede sin bror Schejo i en tvekamp, og at han derfor måtte lægge navn til det nyerhvervede land. I 972 har man første vidnesbyrd på en by, der kaldes ''Suittes''. Navnet kan muligvis stamme fra gammel højtysk ''suedan'', der betyder "at brænde", hvilket kan referere til skovrydningen for at gøre plads til bebyggelsen.
== Historie ==
{{uddybende|Schweiz' historie}}
=== Før-historie ===
Efter [[Romerriget]]s fald bosatte [[burgundere]] og [[alemanner]]e sig indenfor det nuværende Schweiz' område, men blev sidenhen fortrængt af [[keltere]]. Indtil 746 underkastede befolkningsgrupperne sig [[frankerne]] og området var en del af [[Frankerriget]]. Ved Frankerrigets deling blev det schweiziske område en del af [[karolingerne]]s østfrankiske rige, som senere blev til det [[Tysk-romerske rige]]. Området hørte for størstedelens vedkommende til stamhertugdømmet [[Hertugdømmet Schwaben|Schwaben]] og til [[Burgund|Kongeriget Burgund]].
=== Det gamle edsforbund ===
De tre urkantoner eller såkaldte ''Waldstätte'' [[Kanton Uri|Uri]], [[Kanton Schwyz|Schwyz]] og [[Unterwalden]] sluttede sig i [[1291]] sammen i et forbund efter [[Rudolf 1. af Tyskland|Rudolf 1. af Habsburgs]] død, for at beskytte deres "gamle friheder". Forbundet blev beseglet med det såkaldte ''Bundesbrief'', der er dateret i begyndelsen af august 1291. I følge legenden skete besværgelsen af forbundet på [[Rütli]], der er en bjergeng ved Utlisøens vestbred. Legenden blev for alvor udbredt i schweizernes bevidsthed, da [[Friedrich Schiller]] i [[1804]] offentliggjorde teaterstykket "[[Wilhelm Tell]]". I det [[19. århundrede]] blev datoen [[1. august]] [[1291]] anset som grundlæggelsen af det gamle edsforbund og dermed fastlagt som den schweiziske nationaldag.
Det dårlige forhold mellem edsforbundets medlemmer og Habsburger-huset stammer fra det tyske kongevalg den [[25. november]] [[1314]], da [[Huset Wittelsbach|wittelsbacheren]] [[Ludwig af Bayern]] og habsburgeren [[Frederik den smukke]] samtidig blev valgt til tysk-romersk konge. Edsforbundet holdt på Ludwig af Bayern, og sammen med dette blev et overfald på klosteret Einsiedeln i Schwyz bevæggrund for, at [[Leopold 1. af Østrig]] begyndte et krigstogt gennem edsforbundet, der dog endte med et nederlag for ham i [[Morgarten-slaget]]. For at beskytte deres selvstændighed overfor habsburgerne, tilsluttede [[Kanton Luzern|Luzern]], [[Kanton Zürich|Zürich]], [[Kanton Glarus|Glarus]], [[Kanton Zug|Zug]] og [[Kanton Bern|Bern]] i det [[14. århundrede]] sig til det gamle edsforbund.
Det kom til flere sammenstød med habsburgerne: i 1386 ved [[Sempach]] og i 1388 ved [[Näfels]] lykkedes det for edsforbundet at slå flere habsburgske ridderhære. I 1415 erobrede de sågar det habsburgske stamland [[Aargau]]. En strid om [[toggenburg]]ernes arverettigheder førte 1436-1450 til krig mellem Zürich og de øvrige forbundsmedlemmer, og Zürich kom som følge heraf i forbund med Habsburg. Da habsburgerne på grund af store tab måtte trække sig tilbage ved et slag ved [[St. Jakob an der Birs]] i [[1444]], var Zürich tvunget til at vende tilbage til edsforbundet. Et slag om [[Thurgau]] endte med, at hertug [[Sigismund af Tyrol]] den [[11. juni]] [[1474]] i en fredstraktat måtte anerkende edsforbundet som en selvstændig stat. I 1474 slog edsforbundet [[Karl 1. af Burgund]]. Bern og Fribourg ekspanderede i det tidligere [[Savoyen|savoyisk]] og burgundisk kontrollerede [[Vaud]], som de i [[1536]] helt erobrede.
Den militære sejr over burgunderne styrkede edsforbundet, der modsatte sig kejser [[Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)|Maximilian I.]]'s rigsreform. Maxilians forsøg på at få edsforbundet til at forføje sig i [[Schwaben-krigen]], endte i [[1499]] med [[Freden i Basel (1499)|Freden i Basel]]. Flere kantoner trådte ind i edsforbundet, der indtil [[1513]] blev udvidet til tretten områder.
Ekspansionen af edsforbundet ned mod øvreitalien skete for at sikre alpepassene. Herved blev edsforbundet involveret i den komplicerede italienske krig mellem Habsburg, Frankrig, Republikken Venedig, paven, Spanien og de forskellige italienske magthavere. [[Schweizergarden]] stammer også fra denne tid, som [[Pave Julius 2.]] grundlagde i [[1506]]. Indtil [[1513]] lykkedes det edsforbundet at erobre det nuværende [[Kanton Ticino|Ticino]] og [[Milano]]. Efter nederlaget mod Frankrig i [[Slaget ved Marignano]] i [[1515]] sluttede den militære dominans i øvreitalien. Myten om schweizernes uovervindelighed var modbevist, og det førte til en indbyrdes uenighed blandt edsforbundets områder. Fra 1515 var kunne man således ikke udøve en effektiv udenrigspolitik, og der begyndte en fase af inaktivitet, som senere skulle benævnes "neutralitetspolitik".
=== Reformationen ===
[[Fil:Zwinglidenkmal.jpg|thumb|Mindesmærke for [[Ulrich Zwinglis]] foran Wasserkirche i Zürich]]
[[Synode]]n i Basel fra [[1431]] og etableringen af byens universitet i [[1460]], gjorde den til center for [[filosofi]] og [[humanisme]]. Basel tiltrak intellektuelle berømtheder som [[Erasmus af Rotterdam]], hvilket skulle lægge kimen til den schweiziske reformation. En af Erasmus' elever var [[Ulrich Zwingli]], som efter den katolske kirkes opfattelse var kommet for langt væk fra Bibelens lære.
I [[1518]] blev Zwingli valgt til præst i [[Grossmünster]] i Zürich. I begyndelsen af 1520'erne satte han gang i den schweiziske [[reformationen|reformation]] og fik hurtigt støtte fra indbyggerne og det politiske styre. Dette førte til store forandringer i byens styrelse. Reformationen spredte sig til fem andre kantoner, mens de sidste fem kantoner holdt fast i den katolske tro. Dette førte til borgerkrige i [[1529]] og [[1531]], hvor Zwingli faldt på slagmarken.
Reformationen førte til store omvæltninger i kirkelivet. Kirkens ejendomme blev beslaglagt til fordel for verdslige myndigheder, samtidig med at Bibelen blev oversat til tysk og kirkens ritualer blev indskrænket. Samtidig blev lejesoldater forbudt i de reformerte kantoner. Senere udviklede [[Jean Calvin]] refomationen videre, og Schweiz blev herefter et fristed for franske [[Hugenotter]] og andre protestanter, som flygtede fra undertrykkelse. Dette førte en stor økonomisk og kulturel udvikling med sig.
Under [[Trediveårskrigen]] var Schweiz relativt fredeligt og stabilt, særlig på grund af at de europæiske stormagter var afhængig af scheiziske lejesoldater. Graubünden, der endnu ikke var med i konføderationen, deltog imidlertid i krigen fra [[1620]]. Dette førte til at området [[Valtellina]] blev tabt i [[1623]].
=== Ancien Règime ===
Ved den [[westfalske fred]] i [[1648]] anerkendte stormagterne Schweiz' uafhængighed af det Tysk-romerske Rige.
I perioden der senere er blevet kendt som ''Ancien Règime'', blev magten i højere og højere grad koncentreret omkring nogle få store familier i hver kanton, som satte de valgte byråd ud på en sidelinje. Det autoritære styre førte til flere oprør. "Den schweiziske bondekrig" opstod som følge af en devaluering i Bern i [[1653]], og spredte sig hurtigt til andre kantoner. Oprøret blev efterfølgende slået ned, men frygten for nye opstande gjorde at magthaverne satte gang i en række refomer.
I et længere perspektiv førte bondekrigen til at Schweiz undgik [[enevælde]]t, som satte igennem med fuld styrke andre steder i [[Europa]]. Trods dette var der store forskelle mellem styreformerne i kantonerne på denne tid. I Bern fortsatte det autoritære styre, mens landkantonerne var relativt demokratiske, hvor vigtige sager blev afgjort ved folkemøder, hvor alle voksne mænd havde stemmeret. Andre byer som f.eks. Basel blev styret af de store [[Lav (organisation)|lav]].
1700-tallet var præget af en voksende industrialisering, hvor Schweiz bl.a. blev kendt for sine urmagere og sin [[metallurgi]]industri. Tekstilindustrien vokede også hurtigt, og i slutningen af 1700-tallet var hele 25 procent af arbejdsstyrken beskæftiget i industrivirksomheder.
=== Den helvetiske republik ===
[[Fil:Sceau Republique helvetique.png|thumb|left|Den helvetiske Republiks sejl]]
På trods af økonomisk magt var Schweiz dårligt rustet til at stå imod urolighederne i kølvandet på [[Den Franske Revolution]]. De schweiziske alpepas og handelsruterne var vigtige for Frankrig, og efter at [[Napoleon Bonaparte]] havde erobret Italien, satte han kursen nordover i foråret [[1798]]. Bern faldt i marts måned, hvilket skulle blive slutningen på den schweiziske føderation.
Under fransk beskyttelse blev "Den Helvetiske Republik" etableret, og selv om denne kun skulle eksistere i fem år, introducerede den radikale reformer. Den nye grundlov gav indbyggerne mange nye rettigheder og var baseret på den radikale franske grundlov. Schweiz fik ny en centraliseret styreform, hvilket mødte protester fra mange kantoner, som var vant til en stor [[autonomi]]. Dette førte til [[borgerkrig]], hvilket fik Napoleon til at intervenere og genoprette det lokale selvstyre. Kantonerne blev samtidig tvunget i en alliance med Frankrig, og tusindvis af schweizere kom i Napoleons armé.
Efter Napoleons fald blev der foretaget nogle grænsejusteringer på [[Wienerkongressen]], men Schweiz kom relativt godt ud af forhandlingerne. Selv om enkelte områder måtte afstås til Østrig, blev det kompenseret ved at [[Wallis]], [[Kanton Neuchâtel|Neuchâtel]] og [[Kanton Genève|Genève]] kom med i føderationen. Samtidig garanterede de europæiske stormagter for Schweiz' neutralitet.
=== Det moderne Schweiz opstår ===
Efter afslutningen af [[Napoleonskrigene]] kom Schweiz ind i en periode præget af stor økonomisk vækst. Nye metoder i landbruget øgede madvareproduktionen drastisk, samtidig med at tekstilindustrien blev mekaniseret. I denne periode begyndte også de første turister at besøge Schweiz, særligt fra [[England]].
[[Fil:Gotthard Eröffnungszug Bellinzona.jpg|thumb|[[Skt. Gotthardtunnelen (jernbane)|Skt. Gotthardtunnelen]] (1882)]]
1830-revolutionen i Frankrig inspirerede til krav om en ny og liberal konstitution. I flere kantoner måtte de styrende klasser give efter, selv om de konservative holdt stand flere steder. En ny grundlov blev udformet, men en øget polarisering mellem kantonerne gjorde, at den aldrig blev vedtaget. Urolighederne blussede op igen i 1840'erne, og i 1847 endte stridighederne i [[Sonderbundskrigen|en egentlig borgerkrig]]. Borgerkrigen varede imidlertid kun 25 dage, og de katolske konservative kantoner tabte klart. I 1848 blev der derfor vedtaget en ny grundlov, der i hovedtræk fortsat er gældende. Kantonerne fik igen et omfattende selvstyre, og et nyt føderalt parlament blev oprettet efter forbillede fra [[Kongressen (USA)|den amerikanske kongres]]. [[Bern]] blev valgt til ny hovedstad, og kantonerne koordinerede vigtige områder som postvæsen, toldsatser og udenrigspolitik.
I 1847 åbnede landets første jernbanelinje mellem Zürich og Baden. Al jernbaneudbygning skete i privat regi, hvilket førte til at Schweiz allerede i [[1876]] havde et stort men meget lidt samordnet jernbanenet på hele 2.000 kilometer. I [[1898]] blev det ved en folkeafstemning vedtaget at nationalisere jernbanerne, og i [[1902]] blev [[Schweizerische Bundesbahnen]] dannet. Vigtige tunneler stammer også fra denne tid, blandt andet [[Skt. Gotthardtunnelen (jernbane)|Gotthardtunnelen]], som gjorde det gamle [[Skt. Gotthard-passet|Skt. Gotthard-pas]] overflødigt.
=== Verdenskrigene ===
Det lykkedes Schweiz at holde sig neutral inden [[1. verdenskrig]], men krigen førte til gnidninger mellem de tysktalende og fransktalende dele af landet. Samtidig blev arbejderklassen mobiliseret til neutralitetsvagt, men uden økonomisk kompensation. For erhvervslivet gik krigen imidlertid bedre, da øgede priser på verdensmarkedet og store eksportmuligheder til Tyskland og Frankrig gjorde, at handelsbalancen hurtigt ændrede sig i schweizernes favør.
I november [[1918]] førte situationen til arbejderopstande flere steder i landet. Regeringen, der var bekymret for en [[Oktoberrevolutionen|revolution]] som i [[Rusland]], indsatte loyale tropper fra bondestanden. Oprøret blev slået ned, men førte til dyb mistillid mellem bønder og arbejdere i generationer fremover. Nogle af arbejdernes krav blev imidlertid taget til følge, og der blev indført 48-timers arbejdsuge og et [[valgmetode|proportionalt valgsystem]].
[[Depressionen]] skabte store problemer i Schweiz, da industrieksporten blev lammet. Samtidig spredte bankkrisen sig til landet, og arbejdsløsheden nåede nye højder. I modsætning til nabolandene førte krisen imidlertid ikke til større tilslutning til ekstremistiske partier, blandt andet fordi arbejdsgivere og fagforeninger gik sammen for at løse krisen. Dette førte til en social stabilitet, som ikke gav kommunister og fascister de samme muligheder som i blandt andet Tyskland.
Efterhånden som de totalitære nabolande begyndte at føre en aggressiv udenrigspolitik uden at vestmagterne så ud til at reagere, begyndte schweizerne at skabe et godt forhold til [[Adolf Hitler|Hitler]] og [[Benito Mussolini|Mussolini]]. Schweiz var det første land der anerkendte Italiens annektion af [[Etiopien]] og [[Francisco Franco|Francos]] regering i [[Spanien]]. Den tyske [[Anschluss]] af Østrig fik imidlertid Schweiz til at gå tilbage til neutralitetslinjen. Samtidig begyndte Schweiz at opruste forsvaret, da selv de forsvarsskeptiske socialdemokrater så de truende farer.
Efter [[Slaget om Frankrig|Frankrigs fald]] i [[1940]] var Schweiz fuldstændig omgivet af Tyskland og tyskallierede. Stærke kræfter i schweizisk politik var parat til at "indse realiteterne" og samarbejde med de da tilsyneladende uovervindelige tyskere. Men militæret under ledelse af [[Henri Guisan]] ville det anderledes. På kort tid fik Schweiz bygget et netværk af bjergfæstninger, og store mængder ammunition og våben blev deponeret i Alperne. Ideen var at afskrække Tyskland fra invasion, hvilket lykkedes for schweizerne. Samtidig tjente både Tyskland og Schweiz på handel under krigen, hvilket også gjorde, at Hitler ikke havde grund til at invadere Schweiz. I eftertiden har Schweiz fået meget kritik for sin handel med [[Nazi-Tyskland]], da betalingen ofte skete med guld røvet fra okkuperede centralbanker og til en vis grad fra koncentrationslejrfanger.
=== Efterkrigstiden ===
Efter krigen var flere allierede lande skeptiske overfor Schweiz på grund af handelen med Tyskland. I [[1946]] blev Schweiz af de vestallierede, og særligt [[USA]], tvunget til at tilbagebetale 250 mio. francs til de okkuperede centralbanker. Schweiz valgte at stå uden for [[FN]] indtil 2002 hvor landet blev medlem, dog holder Schweiz stadig linjen med streng neutralitet.
I 1959 indførte man den såkalde trylleformel (''Zauberformel'') (se politik-afsnittet), som gav regeringen en unik arbejdsro til at gennemføre en langsigtet politik, som har medført en lav arbejdsløshed og en jævn økonomisk vækst gennem det meste af efterkrigstiden.
I 1970'erne blev det schweiziske samfund mere liberalt og moderne. I 1971 fik kvinder stemmeret til føderal valg (men i [[Appenzell Innerrhoden]] fik kvinder ikke stemmeret før i 1990). Samtidig blev den stive ægteskabslovgivning blødt op, og fra [[1981]] garanterede et grundlovstillæg lige rettigheder for mænd og kvinder.
Den stærke schweiziske økonomi tiltrak mange immigranter i 1980'erne, blandt andet fra [[Jugoslavien]] og [[Tyrkiet]], hvilket har givet en vis modstand mod indvandring i den schweiziske befolkning, og [[SVP (Schweiz)|Schweizerische Volkspartei]] har opnået stor tilslutning bl.a. på grund af dette.
== Geografi ==
{{uddybende|Schweiz' geografi}}
[[Fil:Geografische Räume der Schweiz.jpg|thumb|center|600px|none|Geografiske områder af Schweiz: Til venstre øverst i billedet er Jurabjergene, med højtliggende tåge Mittelland, så de bakkede foralper og i baggrunden helt til højre en del af alperne.]]
Schweiz grænser mod nord til Tyskland (345,7 km grænse), mod øst til Liechtenstein (41,1 km) og Østrig (165,1 km), mod syd til Italien (734,2 km) og mod vest til Frankrig (571,8 km). Mod nordøst udgør [[Bodensøen]] en del af grænsen og mod sydvest ligger [[Genevesøen]] som grænse. Schweiz har en samlet grænselængde på 1.857,9 km. [[Rhinen]] danner østgrænse mod Liechtenstein og Østrig, og [[Jurabjergene]] ligger på grænsen til Frankrig.
[[Fil:Schweizer Regionen2.png|thumb|Schweiz med tyske regionsbetegnelser]]
Schweiz kan opdeles i fem [[geografi]]ske områder, som har store klimatiske forskelle: det rå landskab i Jurabjergene, det lave dels bakkede landskab [[Mittelland]], foralperne som udgør overgangen mellem mittelland og [[Alperne]], Alperne samt alpesydsiden, hvor vejret ofte adskiller sig fra vejret på alpernes nordside.
38 % (14.813 km²) af arealet i Schweiz udnyttes til [[landbrug]], 30,4 % (12.522 km²) består af skov. 5,8 % (2.418 km²) af landets areal er bebygget, mens 25,5 % (10.531²) – fortrinsvis i bjergene – er uproduktivt naturområde.
Den maksimale længde nord-syd er 220 km, og den maksimale længde vest-øst er 348 km.
[[Fil:Satellite image of Switzerland in September 2002.jpg|thumb|left|Satellitbillede af Schweiz]]
=== Geologi ===
Den geologiske struktur i Schweiz er i hovedtræk opstået gennem den fra [[Afrika]] løsrevne adriatiske mikroplades kollision med [[Europa]]. Geologisk opdeles Schweiz i fem hovedregioner: ''Alperne'' består i sin kerne af [[granit]], ''Jurabjergene'' der er yngre [[foldebjerge]] af [[Kalk (mineral)|kalksten]]. Mellem Jura og Alperne ligger det dels flade dels bakkede ''Mittelland''. Hertil kommer ''[[Posletten]]'' og ''Oberrhein-dalen'' omkring [[Basel]].
=== Bjerge ===
[[Fil:Matterhorn reflection.jpg|thumb|[[Matterhorn]] ]]
I Schweiz findes mere end 74 bjerge, der er over 4.000 m høje. Heraf befinder 55 sig helt i Schweiz og 19 ligger langs grænsen til Italien. De tolv højeste bjerge i Schweiz befinder sig i [[Wallis-Alperne]]. Det højeste bjerg her er [[Dufourspitze]] i [[Monte Rosa]]-massivet med 4.634 m.o.h. Dafourspitze er samtidig det højeste punkt i Schweiz, selvom det delvis befinder sig på italiensk territorium. Det højeste bjerg, der helt ligger på schweizisk territorium, er bjerget [[Dom (bjerg)|Dom]] i Wallis-Alperne med en højde på 4.545 m.o.h. Schweiz' kendteste bjerg i udlandet er [[Matterhorn]] (4.478 m.o.h.), der ligeledes ligger i Wallis-Alperne.
De mest markante punkter i østalperne er [[Piz Bernina]] (4.049 m.o.h.), der er det østligste bjerg over 4.000 m i Alperne, og [[Piz Palü]] (3.901 m.o.h.).
I foralperne er bjergene mindre. Kendte punkter er her bjerget [[Pilatus (bjerg)|Pilatus]] ved [[Luzern]] (2.132 m.o.h.), [[Mythen]] (1.898 m.o.h.), [[Rigi]] (1.797 m.o.h.) samt [[Säntis]] (2.502 m.o.h.).
De største bjerge i Jurabjergene ligger i Frankrig. Det højeste jurabjerg i Schweiz er [[Mont Tendre]] med 1.679 m.o.h.
=== Søer og floder ===
[[Fil:Vineyards.jpg|thumb|left|Genevesøen ved Lavaux]]
Schweiz har på grund af sin topografiske struktur og et landskab skabt af [[istid]]ens mange [[gletsjer]]e omkring 1.500 søer, hvoraf hovedparten er små bjergsøer. Den største sø i Schweiz er [[Genevesøen]] med 580 km² på grænsen til Frankrig. 60 % af søen ligger i schweizisk territorium. [[Bodensøen]] på grænsen til Tyskland og Østrig er med sine 536 km² lidt mindre. Grænserne i Bodensøerne er ikke fastlagt, men 24 % af søens bred er beliggende i Schweiz. [[Lago Maggiore]] på grænsen til Italien, hvoraf 19 % ligger indenfor schweizisk territorium, er med sine 193 m.o.h. det laveste punkt i Schweiz. De største søer, der udelukkende ligger på schweizisk territorium, er [[Neunburgersee]] (215 km²), [[Vierwaldstättersee]] (114 km²) og [[Zürichsee]] (88 km²).
To af [[Europa]]s store floder, [[Rhinen]] og [[Rhône]], har deres udspring i Schweiz. De udspringer begge fra [[Gotthardmassivet]]. Flere af [[Europæiske vandskel|Europas vandskel]] går gennem Schweiz og deler løbene mod [[Nordsøen]], [[Middelhavet]] og [[Sortehavet]].
[[Fil:Rheinmuendung im Bodensee.jpg|thumb|[[Rhinen]]s udmunding i [[Bodensøen]]]]
Rhinen dannes ved de to vandløb ''Vorderrhein'' og ''Hinterrhein'', der løber sammen ved Reichenau i kantonen [[Graubünden]]. Vorderrhein udspringer i det østlige Gotthardmassiv, mens Hinterrhein udspringer i den sydligere beliggende Rheinwald i nærheden af San Bernadino passet. Rhinen flyder fra Reichenau i nordlig retning gennem Rhindalen og danner grænse til Liechtenstein og det østrigske [[østrigs delstater|forbundsland]] [[Vorarlberg]] for derefter at løbe ud i Bodensøen.
Ved [[Konstanz]] løber Rhinen videre i vestlig retning og danner for en stor del grænse til Tyskland. Ved [[Schaffhausen]] danner floden [[centraleuropa]]s største [[vandfald]], [[Rheinfall]]. Videre løber Rhinen gennem [[Basel]] og forlader derefter Schweiz i nordlig retning og udmunder i Nordsøen.
Rhône udspringer i den vestlige side af Gotthardmassivet og flyder gennem kantonenonen [[Valais|Wallis]] til Genevesøen. Fra søens vestlige side flyder floden videre gennem byen [[Geneve]] og forlader derefter schweizisk territorium og flyder videre mod udløbet i Middelhavet.
Med undtagelse af søerne i [[Engadin]] og [[Ticino]] udmunder alle søer og vandløb i Schweiz i Rhinen eller i Rhône. [[Inn]] udspringer syd for [[Sankt Moritz]] i Engadin. Den flyder gennem [[Silsersee]] og [[Silvaplanersee]] i østlig retning og forlader Schweiz ved [[Vinadi]]. Derefter flyder den bl.a. gennem de østrigske byer [[Landeck]] og [[Innsbruck]] og munder ud i [[Donau]] i [[Passau]] i [[Bayern]]. Donau udmunder i Sortehavet. Floden [[Ticino (flod)|Ticono]], der har lagt navn til kantonen af samme navn, udspringer i det sydlige Gotthardmassiv og flyder mod syd til [[Lago Maggiore]], hvor den forlader Schweiz for at udmunde i [[Po]], der udmunder i Middelhavet.
| 