Gundahar: Forskelle mellem versioner

'''Gundahar''' (alternative stavemåder omfatter ''Gunther'', ''Gundahari'', [[latin]]: ''Gundaharius'', ''Gundicharius'', or ''Guntharius'' og [[norrønt]]: ''Gunnarr'' ) var konge over [[burgunderne]] og førte dem over [[Rhinen]], hvor de bosatte sig i 411. Han døde i 436, i kampen mod de [[Hunnerne|hunniske]] tropper, der udslettede kongeriget og store dele af befolkningen.

Det var burgundernes held, at den romerske general [[Constantius III|Constantius]] døde i 421, inden han havde afsluttet generobringen af Hispania. Der manglede en ny stærk mand til at regere på vegne af kejser [[Honorius]], og det vestromerske rige blev kastet ud i interne magtkampe, der først blev helt overstået i 433, da [[Aëtius]] blev kommanderende general under formel kommando af den nye og meget unge kejser [[Valentinian III]]. Det brændte på flere steder i riget, blandt andet i Nordafrika, hvor vandalerne havde huseret siden 429. Burgunderne havde plyndret i Gallien i 435, og for at få ryggen fri i Gallien tilkaldte Aëtius en stor styrke af [[Hunnerne|hunniske]] lejetropper. De angreb burgunderne i 436 og udslettede den burgundiske hær, og det første burgundiske kongerige ophørte med at eksistere i 437. Kilderne taler om 20.000 dræbte, og begivenheden gjorde stort indtryk i samtiden.<ref>Heather, side 287.</ref> Gundahar blev dræbt i krigen og resterne af folket blev delt i mindst to grupper. En gruppe blev underlagt hunnerne og taget med tilbage til [[Donau]] som slaver og tvangsudskrevne krigere. En anden gruppe, under Gundahars søn [[Gundioc]], fik lov til at blive i det Vestromerske Rige som ''[[foederati]]'', men nu med langt færre rettigheder og med pligt til at gøre krigstjeneste for romerne.<ref>Davies, side 94.</ref>