Amalienborg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Nico, fjerner ændringer fra 185.59.105.15 (diskussion | bidrag)
Linje 17:
Christian 6. havde ikke interesse for haveanlægget på Sophie Amalienborg-grunden. Flere københavnske købmand og skibsredere ytrede ønske om at udnytte grunden til bebyggelse. Disse tanker blev først ved [[Frederik 5.]]s tronbestigelse forenet med ønsket om at markere den [[Oldenborgske kongeslægt]]s 300-års jubilæum på den danske trone ved at anlægge en helt ny bydel, [[Frederiksstaden]]. Tanken var at skabe et nyt monumentalt kvarter med en pragtfuld ny kirke, [[Frederikskirken]] eller [[Marmorkirken]]. Bydelens gader skulle mødes i en central plads, der skulle omgives af fire ens [[palæ]]er ("''Hotels''") – bygget af private bygherrer, men efter fælles idé af hofbygmesteren [[Nicolai Eigtved]]. Disse palæer er vores dages Amalienborg. Byggeriet indledtes i [[1750]].
 
Imidlertid var Eigtved ikke ophavsmanden til den ottkantede plads. Ideen kom fra den tyske arkitekt og maler [[Marcus Tuscher]], der lavede såvel en plan og et udkast til en fontæne med [[rytterstatue]] i tung, altmodisch italiensk [[barokstil]] á la [[Giovanni Lorenzo Bernini|Bernini]]. Det monument blev også udført som en nu forsvundet model af [[Johann Christoph Petzold]]. Fontænen faldt ikke i god jord, og Tuscher døde allerede [[1751]], men pladsen blev udført som en [[oktogon]] – dodog i en noget anden udformning og med andre mål end dem, der findes på hans udkast. Midt på slotspladsen kom [[Frederik V (rytterstatue)|rytterstatuen af Frederik 5.]] til at stå. Den blev lavet af [[Jacques-François-Joseph Saly]] og indviet efter mange års forsinkelse i [[1771]]. [[Asiatisk Kompagni]], som A.G. Moltke var præsident for, påtog sig en del af udgiften til soklen o.a. for monumentet, hvilket blev en bekostelig affære for kompagniet.
 
=== De adelige bygherrer ===