|
pik
{{harflertydig}}
{{oprydning|dato=november 2014}}
[[Fil:Volcano scheme.svg|250px|thumb|
{|
|+ '''Skematisk fremstilling af stratovulkan''':
| 1. Magmakammer<br />2. Oprindelige bjergarter<br />3. Pibe<br />4. Oprindeligt terræn<br />5. Lagparallel gang<br />6. Sidepibe<br />7. Askelag udspyet af vulkanen
| 8. Side<br />9. Lavalag udspyet af vulkanen<br />10. Hals<br />11. Parasitisk kegle<br />12. Lavastrøm<br />13. Udgang <br />14. Krater<br />15. Askesky
|}</div></div>]]
En '''vulkan''' er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart ([[magma]]), [[Vulkansk aske|aske]] og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen. Studiet af vulkaner kaldes [[vulkanologi]].
== Etymologi ==
Ordet vulkan er afledt af [[Vulcano]], navnet på en vulkansk ø i det [[Tyrrhenske hav]] nord for [[Sicilien]]. Denne ø er igen navngivet efter [[Vulcanus]], ildguden i den [[romerske mytologi]].
== Pladetektonik og vulkanisme ==
Langt den meste vulkanisme på [[Jorden]] forekommer nær grænserne af [[pladetektonik|tektoniske plader]].
=== Spredningszoner ===
Hvor to [[oceanbundsplade]]r glider væk fra hinanden kan [[magma]] trænge op og udfylde det opståede tomrum. Dette fænomen danner de såkaldte [[oceanryg]]ge ved undersøiske lavaudbrud. Enkelte steder i verden forekommer spredningszoner på land, blandt andet i [[Østafrika]] og i [[Island]]. Under Island findes desuden et [[#hotspots|hotspot]], som i kombination med den [[Midtatlantiske ryg]] forårsager den intensive vulkanaktivitet på Island.
=== Subduktionszoner ===
Eksplosive vulkaner dannes typisk ved [[subduktion]]szoner, hvor en [[Oceanbundsplade|oceanplade]] dykker ned under en [[kontinentalplade]]. Derved dannes i stor dybde [[magma]], som stiger op mod overfladen. Magmaen vil normalt ikke trænge direkte op til overfladen, men samle sig i et [[magmakammer]] i nogle kilometers dybde. Her kan den opholde sig i lang tid, ofte hundreder eller tusinder af år. Måske størkner magmaen i dybden og når aldrig overfladen. Hvis [[tryk]]ket i magmakammeret imidlertid bliver højt nok kan magmaen bryde frem til overfladen som et vulkanudbrud. Magma ved subduktionszoner har ofte en høj [[viskositet]], idet den indeholder meget [[kiselsyre]]. Dette tenderer til at gøre magmaen eksplosiv, da opløste [[gas]]ser såsom [[vand|vanddamp]] og [[kuldioxid]] ikke nemt kan undslippe. Når magmaen udsættes for et pludseligt trykfald ved udbruddet vil gasserne få den til at udvide sig eksplosivt og danne [[aske]] og andre faste udbrudsprodukter. Sådan magma kan forårsage enorme eksplosive vulkanudbrud, som f.eks. [[Krakatau]] i 1883 eller [[Pinatubo]] i 1991. Men hvis magmaen er i stand til at slippe af med det meste gas, før den når overfladen, vil den hovedsagelig blive til flydende [[lava]]. Denne type udbrud er mindre voldsomme og karakteristiske for vulkaner som f.eks. [[Etna]].
=== Hotspots ===
Vulkaner forekommer dog også nogle steder inde midt på de tektoniske plader. Dette kaldes et [[Hot spot (geologi)|hotspot]]. Årsagen til hotspots er ikke fuldt afklaret, men de formodes at skyldes opstigende søjler af varmt materiale kaldet [[diapir]]er, som fra grænsen af [[jordens kerne]] stiger op gennem [[kappe (geologi)|kappen]] lidt ligesom i en [[lavalampe]]. Et hotspot er stationært, hvilket betyder, at efterhånden som den tektoniske plade flytter sig, vil der blive dannet nye vulkaner. Det mest berømte hotspot har skabt øgruppen [[Hawaii øerne|Hawaii]] midt i [[Stillehavet]].
== Vulkantyper ==
Vulkaner kan inddeles i en række typer, som beskriver deres fremtoning og udbrudstyper.
=== Spalteåbninger ===
I spredningszoner såsom på Island kan udbrud opstå som kilometerlange spalter i landskabet, hvor letflydende lava vælder op, ofte i form af imponerende fontæner. Sådanne udbrud kan producere meget store mængder lava og dække store områder med lavamarker. Ek aktuelt eksempel er det voluminøse [[Holuhraun]]-udbrud i Island.
=== Skjoldvulkaner ===
En [[skjoldvulkan]] har en bred, men ret flad profil med kun let skrånende sider. Sådanne vulkaner dannes af letflydende lava, som kan strømme over store afstande. Skjoldvulkaner forekommer mest i spredningszoner og ved hotspots. Kendte eksempler er [[Skjaldbreiður]] på Island, der har givet navn til vulkantypen, og [[Mauna Loa]] på [[Hawaii]].
=== Stratovulkaner ===
Den mest almindelige type er [[stratovulkan]]en eller keglevulkanen. En stratovulkan består af mange lag af lava og [[tefra]], som er dannet ved gentagne udbrud. Resultatet er en vulkan med stejle skråninger. Stratovulkaner er normalt knyttet til subduktionszoner og forårsager typisk eksplosive udbrud, omend mere fredelige lavaudbrud også forekommer. Et klassisk eksempel er [[Fuji]]bjerget i Japan.
=== Caldera ===
I tilfælde af meget voldsomme udbrud kan magmakammeret tømmes for så meget magma, at trykket falder stærkt og "loftet" ikke længere kan bære den overliggende vulkankegle. Derved styrter hele vulkanen ned i magmakammeret og danner en [[caldera]], som er en mere eller mindre cirkelformet fordybning, hvor keglen lå før. Calderaer er typisk adskillige kilometer i diameter og dannes kun ved meget store udbrud med flere kubikkilometer udbrudt materiale.
=== Supervulkaner ===
Et ekstremt voldsomt, men også meget sjældent fænomen er såkaldte superudbrud på mange hundrede eller sågar over tusind kubikkilometer udbrudt materiale. En sådan vulkan kaldes en [[supervulkan]]. Konsekvenserne af et sådan udbrud er enorme, ikke mindst på grund af gigantiske mængder [[svovldioxid]], som sendes højt op i [[stratosfæren]] og derved kan forårsage alvorlige klimaændringer med kraftige temperaturfald på globalt plan i mange år. Heldigvis forekommer sådanne udbrud kun med mange tusinde års mellemrum. Det meste kendte eksempel er nok [[Yellowstone]] i USA, som sidst forårsagede et superudbrud for 600000 år siden. Et mere nyligt eksempel er [[Lake Toba]], som eksploderede for bare 70000 år siden i et af de størst kendte udbrud i den geologiske historie. Udbruddet frigav en enorm mængde på 2800 km<sup>3</sup> materiale.
Den relative størrelse af eksplosive vulkanudbrud er forsøgt standardiseret ved indførelse af en skala fra 0 til 8 af vulkansk eksplosiv indeks ([[VEI-skalaen]], efter VEI, Volcanic Explosivity Index). [[Krakatau]] VEI 6 eksploderede i 1883 med en energiudladning på ca. 150 megaton TNT (630 PJ)– det største vulkanudbrud i historisk tid. Dog menes et udbrud ca. 1250 i Mexico eller Ecuador at dømme efter aske i indlandsisen at være otte gange større end Krakataus. [[Mount St. Helens]] eksploderede i 1980 med en energiudladning på 24 megaton TNT (100 PJ) svarende til VEI 5. Vulkanudbrud på VEI 7 eller 8 kaldes [[supervulkan]]udbrud, og det "tomme" krater kaldes en [[supercaldera]] eller [[megacaldera]].
== Skadevirkninger ==
Vulkanudbrud påvirker afhængigt af deres størrelse og type deres omgivelser i større eller mindre omgang. Store udbrud kan ligefrem have globale effekter i form af temperaturændringer. Hvor mennesker lever tæt på vulkaner kan udbrud forårsage store materielle skader og kræve menneskeliv.
=== Vulkanske gasser ===
Ved udbrud slipper der typisk store mængder gasser ud. Gasser som [[kuldioxid]] og [[svovldioxid]] udgør en stor fare for omgivelserne. Kuldioxid er tungere end luft og kan samle sig i lavninger, hvor den kvæler levende væsener. En berygtet katastrofe indtraf ved [[Nyossøen]] i 1986, hvor søen pludselig frigav store mænger kuldioxid, som dræbte 1700 mennesker. Søen ligger i et vulkansk område og kuldioxiden fra en magmalomme var trængt op i søen fra undergrunden, hvorved vandet blev mættet med gas, som så blev frigivet ved en voldsom bundvending. Svovldioxid er giftigt. I moderate mængder forårsager det irritation i luftvejene og i store koncentrationer er det akut giftigt. Desuden omdannes svovldioxid i løbet af kort tid til svovlsyre. I [[troposfære]]n bliver svovlsyren opløst i vanddråber og kan falde til jorden som skadelig [[syreregn]]. Hvis svovldioxiden bliver pumpet op i [[stratosfære]]n ved meget kraftige udbrud kan der dannes [[aerosol]]er af svovlsyredråber, som effektivt reflekterer sollys ud i verdensrummet. Resultatet kan være en afkøling af jorden. Det gigantiske [[Tambora]]-udbrud i 1815 var årsagen til en global afkøling, som blev kendt som [[Året uden sommer]] i Europa.
=== Aske ===
[[Vulkansk aske]] kan forårsage skader på forskellig vis. Omend asken ikke er direkte giftig, kan den trænge ned i luftvejene på mennesker og forårsage luftvejsirritationer og værre problemer. Asken er stærkt slibende og kan skade køretøjer, hvis den bliver suget ind i motoren. [[Jetmotor]]er er meget følsomme overfor aske og kan i værste fald sætte helt ud, hvis et [[fly]] flyver ind i en askesky. Denne bekymring forårsagede den [[Luftfartsproblemerne efter Eyjafjallajökulls vulkanudbrud 2010|omfattende lukning af luftrummet over Europa]] i forbindelse med vulkanen [[Eyjafjallajökull]]s udbrud i 2010. Tæt på vulkanen kan vægten af tykke askelag på tage få bygninger til at styrte sammen. Askelag deponeret nær vulkanen kan også mobiliseres af kraftig nedbør og danne ødelæggende mudderstrømme kaldet [[lahar]]s. Sådanne lahars forårsagede blandt andet 1500 døde i tiden efter [[Pinatubo]] udbruddet i 1991. Dette var langt flere end det antal, som døde direkte som resultat af udbruddet.
=== Pyroklastiske strømme ===
Et særligt farligt fænomen ved eksplosive vulkaner er glødende laviner af gasser og aske kaldet [[Pyroklastisk vulkanudbrud|pyroklastiske strømme]], som bevæger sig nedad vulkanens sider med høj hastighed. Sådanne laviner med temperaturer op til 1000°C kan bevæge sig med flere hundrede kilometer i timen og tilintetgør alt undervejs. Det var pyroklastiske strømme, som ødelagde byerne [[Pompeii]] og [[Herculaneum]] som følge af [[Vesuv]]s kæmpeudbrud i år 79.
=== Lava ===
Lavastrømme kan også lave alvorlige skader, hvis byer eller infrastruktur ligger i vejen. Direkte dødsofre er sjældne, da lava normalt bevæger sig ret langsomt og beboere derfor har tid til at evakuere.
=== Jordskælv ===
Store vulkanudbrud ledsages ofte af jordskælv, som kan skade bygninger nær vulkanen. En særlig risiko er vulkaner i eller ved havet, som kan forårsage [[tsunami]]er, hvis de eksploderer. Langt de fleste af de 36000 dødsofre ved [[Krakatau]]s udbrud i 1883 omkom som følge af op til 30 meter høje tsunamier, som skyllede op på kysterne på de omkringliggende øer.
== Kendte vulkaner ==
[[Fil:Sizilien Ätna Gipfel.jpg|thumb|Etna i juli 2007]]
''Livescience'' har en liste over de ti største vulkanudbrud i historien.<ref>[http://www.livescience.com/30507-volcanoes-biggest-history.html The 10 Biggest Volcanic Eruptions in History. Livescience]</ref> ''Global Volcanism Program'' har en omfattende liste over alle [[Jorden]]s aktive vulkaner.<ref>[http://volcano.si.edu/ Smithsonian Institution - National Museum of Natural History: Global Volcanism Program]</ref>
* [[Bárðarbunga]], [[Island]], i 2014 forårsaget stort udbrud i [[Holuhraun]] lavamarken
* [[Colima (vulkan)|Colima]], [[Mexico]]
* [[Eldfell]] på [[Heimaey]], [[Island]]
* [[Mount Erebus|Erebus]], [[Antarktis]]
* [[Etna]], [[Italien]]
* [[Eyjafjallajökull]], [[Island]], udbrud in 2010 forårsagede flykaos i Europa.
* [[Fuji|Mount Fuji (Fujiyama)]], [[Japan]]
* [[Le piton de la fournaise|(Le Piton de la) Fournaise]] , [[Reunion|La réunion]], [[Frankrig]], sidst i udbrud i 2007
* [[Galeras]], [[Colombia]]
* [[Grímsvötn]], [[Island]] udbrud i 1996 med stort [[jøkelløb]], sidste udbrud i 2011
* [[Gunung Merapi]], [[Indonesien]]
* [[Hekla]], [[Island]]
* [[Mount Katmai|Katmai]] og [[Novarupta]], [[USA]]; Novarupta-udbruddet i 1912 var det største vulkanudbrud i det 20. århundrede.
* [[Kilimanjaro]], [[Tanzania]] (udslukt)
* [[Krakatau]], [[Indonesien]]
* [[Mauna Kea]], [[Hawaii (ø)|Hawaii]], [[USA]] (udslukt)
* [[Mauna Loa]], Hawaii, [[USA]]
* [[Merapi]], [[Java (ø)|Java]], [[Indonesien]]
* [[Montagne Pelée]], [[Martinique]], [[Små Antiller]]; Frankrig; 30.000 ofre i 1902. Sidst i udbrud i 1932.
* [[Nevado del Ruiz]], [[Colombia]], 25000 ofre ved udbrud i 1985
* [[Pinatubo]], [[Filippinerne]]; 1991 udbruddet var sammen med [[Novarupta]]-udbruddet det største i det 20. århundrede.
* [[Popocatépetl]], [[Mexiko]]
* [[Ruapehu]], [[new zealand]]
* [[Santorini]], [[Santorini]], [[Grækenland]]
* [[La Soufrière|(La) Soufrière]] , [[Guadeloupe]], [[Små Antiller]]; [[Frankrig]], Sidst i udbrud i 1979.
* [[Stromboli]], [[Italien]], uafbrudt aktiv de seneste 2500 år.
* [[Mount St. Helens|St. Helens]] i [[Washington (delstat)|Washington]], [[USA]]
* [[Surtsey]], ([[Surtsey]], [[Island]]
* [[Tambora]], [[Indonesien]], [[VEI]]-7 udbrud i 1815, det største vulkanudbrud i historisk tid.
* [[Lake Toba|Toba]], [[supervulkan]] på [[Sumatra]] med [[VEI]]-8 udbrud for ca. 70.000 år siden.
* [[Pico del Teide]], [[Tenerife]], [[Spanien]]
* [[Vesuv]], [[Italien]]
* [[Vulcano]], [[Italien]]
* [[Yellowstone Caldera|Yellowstone supervulkan]]
== Vulkaner på andre himmellegemer ==
[[Fil:Tvashtarvideo.gif|thumb|Vulkanen Tvashtar på [[Io (måne)|Io]], en af [[Jupiter (planet)|Jupiters]] [[galileiske måner]], sprøjter vulkansk materiale 3300 km op over overfladen, som derved skaber friktion og også danner underjordiske jordskælv]]
* [[Olympus Mons]] [[Mars (planet)|Mars]]
* [[Tvashtar]] på [[Io (måne)|Io]], en af [[Jupiter (planet)|Jupiters]] [[galileiske måner]]
== Se også ==
* [[Kryovulkan]]
* [[Ildringen]]
* [[Jordskælv]]
* [[Landskabsform]]
* [[Lavatunnel]]
* [[Bjerg]]
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Volcanoes}}
* [http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/geoviden-4-2007.html "Vulkaner" (''Geoviden'' 2007, nr. 4)]
* [http://www.geus.dk/DK/publications/popular-geology/geo-nyt-geus/Sider/gi004_01.aspx Erik Schou Jensen: "Kan vulkanudbrud påvirke jordens klima?" (''Geologi-nyt fra GEUS'', Nr. 4; 2000)]
* [http://vulkaneksperten.dk/ Vulkaneksperten: Hjemmeside for Henning Andersen]
* [http://politiken.dk/turengaartil/rejsenyt/bedste_vaerste/ECE1291048/top-10-verdens-vildeste-vulkaner/ Top 10: Verdens vildeste vulkaner. Politiken.dk]
== Henvisning ==
{{Reflist}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Vulkaner| ]]
| 