Halfdan Rasmussen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Palnatoke, fjerner ændringer fra 2.108.204.71 (diskussion | bidrag)
Linje 17:
'''Halfdan Wedel Rasmussen''' ([[29. januar]] [[1915]] på [[Christianshavn]] i [[København]]<ref name=kirkebogVorFrelsKbh/> – [[2. marts]] [[2002]] i [[Hornbæk]]<ref name=gravsted_dk/>) var en af Danmarks mest populære [[digter]]e. I den brede offentlighed er det nok hans børnerim, der er mest kendt. I [[1958]] vandt han [[De Gyldne Laurbær]] for digtsamlingen ''[[Torso (digte)|Torso]]'', der var produktet af en rejse til juntaens Grækenland. I [[1978]] modtog Halfdan Rasmussen [[Herman Bangs Mindelegat]] og i 1988 [[Det Danske Akademi]]s Store Pris.
 
Halfdan Rasmussens tidligste digte blev skrevet under indtryk af depressionen i 30'erne og besættelsen og var derfor overvejende advarende og pessimistiske, skønt der ind i mellem sneg sig et satirisk af slagsen ind. Senere er han blevet mere kendt for sine skægge og sjovemuntre ''Tosserier'' og ''Børnerim'', fyldt med sproglige spil og overraskelser. Tosserierne er spændstige rim, der med humor i hånd behandler de mere alvorlige sider af tilværelsen, imens børnerimene gerne ligger et sted imellem de engelske nonsensrim og små, rappe historier. Gennemgående kan man sige, som [[Johannes Møllehave]] sagde det, at Rasmussens karakteristiske metode var at tage ordet på ordet. For eksempel kan en lille dreng, der er bange for lyn, ønske sig en lynlås, der kunne låse lynene fast, så de ikke sådan gik rundt og slog ned.
 
Rasmussens tidlige digte til voksne har en tendens til at være en kende for moralistiske og højstemte for det danske sindelag, mens de senere – måske under indtryk af børnerimenes fandenivoldske univers – er mere underspillede i deres insisteren på en humanisme. Der er formodentlig ingen tvivl om, at selv om de alvorlige voksendigte er på et ganske højt niveau, folder Rasmussens sprog og talent sig fuldt ud i de legende tosserier og børnerim.