Konservatisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
FUCK JER KAPITALISTER |
Savfisk (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Savfisk, fjerner ændringer fra 87.60.176.213 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{ideologier}}
'''Konservatismen''' er en politisk [[ideologi]] baseret på en [[evolution]]ær udvikling af et samfund i modsætning til en [[Revolution (politik)|revolutionær]] udvikling. Gennem den evolutionære udvikling overlever de gode elementer af et samfund, og de dårlige sorteres fra. Konservatismen lægger således vægt på det bestående samfund og dets institutioner, og i den forbindelse opretholdelsen af status quo.
Reinhart Koselleck taler i sin begrebshistorie om konservatismen forsvar for erfaringen og modstander af forventningen. I gamle dage henviste alle begreber til erfaringer, mens begrebsverdenen i det moderne samfund peger mod forventningen – og det er i det lys, Kosellecks definition i sin groveste, skematiske form skal forstås.
Eugen Weber taler i bogen "The European Right" om de tre R'er på højrefløjen.
De reaktionære (reaction): Til det reaktionære hører tanken, at enhver forandring er til det værre. Dermed vil man fastholde de helt gamle strukturer.
Moderate (resistance): Det moderate vil have at udviklingen skal passe ind i den institutionaliserede virkelighed. I bund og grund er det et forsvar af det bestående.
Radikale (radicals): Ifølge Weber er de radikale højrefløjens revolutionære. De tyske radikale i mellemkrigstiden er et arkeeksempel, idet de repræsenterer en slags konservatisme der vil gøre op med det bestående ved at kigge ud i fremtiden. Dermed er billedet er konservatismen altså også mere komplekst end den indledende definition, men som generel tese holder førnævnte stadig.
Konservatismen ser det som mål at bevare fælles [[værdi (sociologi)|værdi]]er som [[historie]], [[stand]], [[kultur]], [[tradition]], [[slægt (genealogi)|slægt]] og [[ære]], værdier der eksisterer forud for individet. For den konservative har samfundet en pligt til at drage omsorg for dets svage, og samfundets behov for stabilitet og [[sammenhængskraft]] vægtes ofte over individets fri udfoldelse. Dette står i modsætning til f.eks. [[liberalisme]], der ikke ''a priori'' tillægger individet ansvar for andre individer. Dermed bliver konservatismen, sammenlignet med liberalismen, en [[kollektivisme|kollektivistisk]] ideologi.
Konservatismen indeholder således en modstand imod [[utopi]]er (idealsamfund som folk har tænkt sig frem til), hvorimod den konservative ønsker en udvikling baseret på det, erfaringen kan lære os.
| |||