Arthur Schopenhauer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 37:
Scopenhauers far døde i [[1805]] (Nogle mistænker ham for at have begået [[selvmord]]<ref>Safranski (1990) page 12. "There was in the father's life some dark and vague source of fear which later made him hurl himself to his death from the attic of his house in Hamburg."</ref>). Johanna, som var forfatter, flyttede til [[Weimar]], hvilket dengang var midtpunktet for tysk litteratur. På grund af løftet om at blive forretningsmand blev Schopenhauer i [[Hamburg]]. Hans afsky overfor sin karriere drog ham dog til at flytte over til sin moder i [[Weimar]] efter blot et år. Han kom aldrig rigtigt godt ud af det med sin moder; da digteren [[Goethe]], som var en ven af [[Johanna Schopenhauer]], fortalte hende, at han mente hendes søn var forudbestemt til at udrette store ting, protesterede Johanna: hun havde aldrig hørt om, at der nogensinde ville kunne være to genier i en enkelt familie.
[[Goethe]] havde måske ret, for Schopenhauer kaster sig over bøgerne og får i løbet af få år læst sig igennem store dele af den klassiske litteratur og lærer at beherske det latinske sprog perfekt. [[Goethe]] havde dog ikke opgivet ham, efter moderens kommentar, og indlader sig på en samtale med ham, da de mødes i moderens salon den [[6. november]] [[1813]], hvor han bl.a. indvier ham i sin [[Goethes farveteori|farveteori]]. Allerede næste dag er Schopenhauer på besøg hos [[Goethe]], hvor de arbejder på farveteoretiske tanker sammen, omend de ender i uenighed, da Schopenhauer
Schopenhauer blev elev på Göttingen-universitetet i [[1809]]. Der studerede han [[metafysik]] og [[psykologi]] hos [[Gottlob Ernst Schulze]], en af de første kritikere af [[Immanuel Kant]]s [[transcendentalfilosofi]], som rådede ham til at koncentrere sig om [[Platon]] og [[Immanuel Kant|Kant]]. Dette valg af filosoffer bliver aldeles afgørende for Schopenhauers videre filosofi. I [[Berlin]], fra [[1811]] til [[1812]], havde han været til foredrag af den Kant-inspirerede [[filosof]] [[J. G. Fichte]] og [[teolog]]en [[Schleiermacher]]. Schopenhauer protesterede mod [[Schleiermacher]]s opfattelse af, at filosofiens formål var at opnå viden om [[Gud]].<ref>Arthur Schopenhauer, Manuscript Remains, Volume II, p. 241</ref> Han protesterede også imod [[Fichte]]s ekstreme [[idealisme]]. Fichte påstod, at det observerende subjekt er årsag til objekterne, hvorimod Schopenhauer mente, at subjekterne og objekterne altid eksisterede sammen i en nødvendig korrelation.<ref>The World as Will and Representation, Volume I, § 7</ref> Desuden angreb han især også [[Hegel]]s tænkning, der ifølge ham var baseret på spekulative abstraktioner.
| |||