Forskel mellem versioner af "Proprietær"

5 bytes tilføjet ,  for 15 år siden
m
Enkelte rettelser
(Sønderjyske)
m (Enkelte rettelser)
En '''Proprietærproprietær''' er indehaveren af '''proprietærgård''', der tidligere var en gård på mindst 12 og højst 23½ tønder [[hartkorn]].
 
En proprietærgård er mindre end et [[Gods (større gård)|gods]] (24 tønder hartkorn eller mere) og større end en [[bondegård]] (under 12 tønder hartkorn).
Begrebet ''proprietær'' opstod først efter enevældens indførelse i [[1661]]. Før den tid skelnede man skarpt mellem den skattefrie jord, der blev drevet af [[Adel|adelen]] eller [[Kirke (institution)|kirken]], og den skattepligtige jord, der blev drevet af bønderne. Adelen havde eneret til at købe og arve den skattefrie jord.
Efter 1661 blev det også muligt for velstående borgerneborgere fra byerne at købe og eje den tidligere skattefrie, adelige jord. Senere blev det samme muligt for velstående studehandlere og andre tidligere bønder. Hermed opstod der en gruppe borgerlige landmænd, der hverken tilhørte adelen ogeller bondestanden. Kongen var ikke interesseret i at ophøje borgerlige landmænd med mindre end 24 tønder hartkorn i adelsstandenadelstanden. Dermed var begrebet proprietær opstået.
 
Sammen med de egentlige godsejere blev proprietærerne betegnet som ''landmænd udenfor bondestanden''.
 
==Sønderjyske proprietærstand==
Da de sønderjyske [[Stændermøde|stænder]] skulle hylde [[Frederik 4.|Frederik IV]] i [[1721]], blev hverken bøndenebønderne eller købstæderne indkaldte. Borgerstanden var alligevel repræsenteret. Man lod nemlig de borgerlige proprietærer repræsentere borgerskabet. Adelen var repræsenteret af ''Ridderskabetridderskabet'', mens [[provst]]erne repræsenterede [[Kirke (institution)|Kirkenkirken]].
 
==Kuriosum==
Nogle ''storbønder'', der ejede 8-11 tønder hartkorn, forsøgte at leve som proprietærer. Når deres økonomi ikke kunne bære dette, gik de fallit. Folkeviddet kaldekaldte den gruppe for ''knaldproprietærer''.
 
7.692

redigeringer