Rosenørn: Forskelle mellem versioner

Han var fader til [[generalmajor]] [[Poul Rosenørn (officer)|Poul Rosenørn]] til [[Meilgård]] og [[Katholm]] (1670-1737) og til [[oberst]] [[Mathias Rosenørn]] til [[Åkær (Hads Herred)|Åkær]] og [[Damsgård]] (1676-1725), der udmærkede sig i [[slaget ved Gadebusch]] og under blokaden af [[Tønning]], idet han viste sig som en tapper og dygtig rytterfører. Den ældste af disse brødre var fader til [[stiftamtmand]] i [[Aarhus Stift|Aarhus]], senere [[justitiarius]] i [[Højesteret]], [[overskænk]], [[gehejmekonferensråd]] og [[hvid ridder]] [[Peder Rosenørn]] til Katholm og [[Ulriksholm]] (1711-1790), hvis søn, stiftamtmand over [[Fyens Stift]], [[kammerherre]] [[Poul Rosenørn (stiftamtmand)|Poul Rosenørn]] til Ulriksholm (1756-1829), var farfader til gehejmekonferensråd [[Ernst Emil Rosenørn]] til [[Voergård]] (1810-1894). Dennes politiske løbebane begyndte 1855, da han i [[Varde]] valgtes til medlem af [[Folketinget]], hvor han havde sæde til 1864 og atter 1866-69. Han var 1869-70 [[kultusminister]] i [[ministeriet Frijs]], fra 1879 til sin død [[kongevalgt]] medlem af [[Landstinget]], 1862-72, bortset fra sin ministertid, direktør for [[Landbohøjskolen]] og 1870-83 overpræsident i [[København]]. Hertil kom hvervene som [[kurator]] for [[Vemmetofte Kloster]] og for [[Vallø Stift]]. Det skal endelig nævnes, at han 1875-78 var formand for den store kommission om arbejderforholdene, og at han stod i spidsen for selvbeskatningsorganisationen, som forsvarssagen foranledigede.

 

 

Den ældste af disse fire brødre var fader til kammerherre [[Theodor Rosenørn-Teilmann|Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann]] til stamhuset Nørholm (1817-1879), der opgav den juridiske embedsbane for helt at hellige sig stamhuset, som han drev med stor dygtighed, ligesom han indlagde sig fortjenester af den jyske hedeplantning. Valgt til landstingsmand 1859 indtrådte han 1865 som kultusminister i ministeriet Frijs og varetog fra 1866 tillige [[Justitsministeriet]]. Han fungerede i disse embeder til henholdsvis 1867 og 1868. Sidstnævnte år blev han kongevalgt landstingsmand. Hans ugifte datter, [[Ingeborg Kristiane Rosenørn-Teilmann]] til stamhuset Nørholm (1852-1929), har gjort sig kendt som forfatterinde af forskellige, bl.a. historiske og lyriske arbejder. Nævnte baron Henrik Christian Rosenørn-Lehn var fader til kammerherre, baron [[Otto Ditlev Rosenørn-Lehn]] (1821-1892). Denne virkede med iver og dygtighed på de to baronier og var dertil levende interesseret for de bildende kunster, hvilket havde til følge, at han 1870 blev direktør for [[Den Kongelige Malerisamling]] og 1871 for [[Kobberstiksamlingen]]. Han var tidligere — 1864 — valgt til medlem af [[Rigsrådet]]s Landsting og tiltrådte 1870 stillingen som [[Udenrigsministre fra Danmark|udenrigsminister]] i [[ministeriet Holstein-Ledreborg]]. På 4 måneder nær beklædte han denne post i 22 år.