Sorgenfrei-Tornquistzonen: Forskelle mellem versioner

ForkastningszonenTornquistzonen strækker sig fra [[Dobrogea]] ved [[Sortehavet]] gennem [[Polen]] og den sydlige [[Østersø]] via [[Bornholm]], [[Skåne]], [[Nordsjælland]] og [[Kattegat]] til [[Vendsyssel]] og [[Thy]]. Nord for [[Rügen]] deler Tornquistlinjen sig i en nordlig gren, Sorgenfrei–Tornquist-zonen, og en sydlig gren, den [[Transeuropæiske Forkastningszone]], eller ''Dobruja-Nordsølinjen''. Mellem de to grene er grundfjældetgrundfjeldet kun dækket af relativt tyndt yngre lag.

I Sverige løber Sorgenfrei-Tornquistzonen diagonalt gennem [[Skåne]] fra sydøst til nordvest og betragtes som grænsen mellem landskabsformerne, der er typiske for Sverige og landskabsformerne, der er typiske for Danmark og det europæiske kontinent.

Tidspunktet for kollisionkollisionen mellem de to kontinentalplader er kontroversiel. Den fandt tidligst sted i den sene [[Ordovicium|Sen Ordovicium]] og var sandsynligvis afsluttet ved udgangen af [[Silur]]. Tornquistzonens maksimale alder er således omkring 460 millioner år.<ref name="europrobe">{{Citeweb |url=http://www.geofys.uu.se/eprobe/Projects/tesz/TESZ.htm |title=Trans-European Suture Zone: Phanerozoic Accretion and the Evolution of Contrasting Continental Lithosphere |publisher= EUROPROBE ||date= 6. januar 2010 |kommentar=s. auch das verlinkte pdf-Dokument für detailliertere Informationen}}{{dødt link}}</ref>

Tornquistzonen adskiller to områder med forskellig struktur i [[Skorpe (geologi)|jordskorpen]]: øst for zonen har skorpen en tykkelse på omkring 45 km, og har primært sin oprindelse i [[prækambriumPrækambrium]]; vest for zonen har skorpen en gennemsnitlig tykkelse på omkring 30 km og er en følge af den [[variskiske foldning]] i [[Karbon (geologi)|kultiden]]. På jordoverfladen er det næsten kun muligt at påvise Tornquistzonen med [[Geofysik|geofysiske]] metoder såsom [[Seismologi|seismiske undersøgelser]] eller [[gravimetri]]ske målinger, da zonen er næsten fuldstændigt dækket af yngre aflejringer. GrundfjældetGrundfjeldet er kun synligt få isolerede steder, f.eks [[Świętokrzyskiebjergene]] i [[Polen]], [[Sudeterne]] og [[Dobrogea]]. Kun gennem talrige dybe boringer er man nået lag, der har været berørt af kollisionen i Ordovicium. Zonen kan spores ved en række geologiske [[Sediment|sedimentbassiner]], hvor omfattende [[mesozoikumMesozoikum|mesozoiske]] sedimenter er blevet opsamlet. Fra nordvest til sydøst er det [[Det Norsk-danske Bassin]], det [[Danske Bassin]] og [[det polskpolske trug]].<ref name="Walter">{{Kilde bog |efternavn= Walter |fornavn= Roland |titel= Geologie von Mitteleuropa |oplag= 5. |udgiver= Schweizerbart’sche Verlagsbuchhandlung | sted= Stuttgart |år= 1992 |sider= 4–5 }} ISBN 3-510-65149-9</ref> Langs Polens den sydlige grænse og i Rumænien er Tesseyre-Tornquistzonen påvirket af [[Karpaterne]]s foldning.<ref name="europrobe"/>

Kollisionen, der er samtidigt med den [[alpine foldning]] ([[Alperne]]s opståen) for omkring 100 millioner år siden i [[kridttidenKridt (geologisk periode)|krdtkridt-]] og [[Tertiær|tertiærtiden]], skabte flere geologiske formationer i Skåne, blandt andet [[horst]]ene [[Hallandsåsen]], [[Kullen]], [[Romeleåsen]], [[Linderödsåsen]], [[Söderåsen]] og [[Nävlingeåsen]] samt [[Vombsänkan|Vomb bassinet]].<ref name="geoinst" />

Forskelle i tektoniske bevægelser mellem pladerne skaber spændinger, der kan udløses i form af jordskælv. Adskillige mere eller mindre kraftige jordskælv forekommer regelmæssigt langs Sorgenfrei-Tornquistzonen. [[Danmark]] bliver ofte ramt af mindre [[jordskælv]] med udspring i zonen, som kun [[seismograf]]er registrerer. Enkelte skælv kan dog mærkes:

På grund af den forskellige i tykkelse af ​​jordskorpen, er varmen fra jordensJordens indre væsentligt forskellig på de to sider af Sorgenfrei-Tornquistzonen. Man har gennem prøveborringerprøveboringer kunnet måle at vandtemperaturerne ved 3000 meters dybde ligger på mellem 80 og 110&nbsp;°C.<ref>[http://svt.se/svt/jsp/Crosslink.jsp?d=3119&a=81739 Vetenskapens Värld - Borrning i Lund ger ny kunskap] ''Sveriges Television''. {{dødt link}}</ref> De geotermisk varmeværker i [[Thisted]], på [[Amager]] og i [[Sønderborg]] udnytter den geotermiske energi på vestsiden af Sorgenfrei-Tornquistzonen.<ref>''[[Ingeniøren|ing.dk]]'' (13. oktober 2014): [http://ing.dk/artikel/derfor-faar-koebenhavnerne-kun-en-lille-smule-geotermisk-varme-i-roerene-171513 Derfor får københavnerne kun en lille smule geotermisk varme i rørene], hentet 13. oktober 2014</ref>