Åbn hovedmenuen

Ændringer

Tilføjet 'Sorgenfrei-' hvor det passede.
{|style="float: right; margin: 10px; border: 1px #CCCCCC solid; background:#F9F9F9"
|{{Europas tektoniske kort}}
|-
|Forkastningszoner i Europa
|}
[[Fil:Avalonia Baltica geologi.png|thumb|Tornquistzonen og Sorgenfrei–Tornquist-zonen i lyseblåt]]
 
== Beliggenhed ==
 
ForkastningszonenTornquistzonen strækker sig fra [[Dobrogea]] ved [[Sortehavet]] gennem [[Polen]] og den sydlige [[Østersø]] via [[Bornholm]], [[Skåne]], [[Nordsjælland]] og [[Kattegat]] til [[Vendsyssel]] og [[Thy]]. Nord for [[Rügen]] deler Tornquistlinjen sig i en nordlig gren, Sorgenfrei–Tornquist-zonen, og en sydlig gren, den [[Transeuropæiske Forkastningszone]], eller ''Dobruja-Nordsølinjen''. Mellem de to grene er grundfjældetgrundfjeldet kun dækket af relativt tyndt yngre lag.
 
I Sverige løber Sorgenfrei-Tornquistzonen diagonalt gennem [[Skåne]] fra sydøst til nordvest og betragtes som grænsen mellem landskabsformerne, der er typiske for Sverige og landskabsformerne, der er typiske for Danmark og det europæiske kontinent.
 
== Geologisk baggrund ==
 
Tidspunktet for kollisionkollisionen mellem de to kontinentalplader er kontroversiel. Den fandt tidligst sted i den sene [[Ordovicium|Sen Ordovicium]] og var sandsynligvis afsluttet ved udgangen af [[Silur]]. Tornquistzonens maksimale alder er således omkring 460 millioner år.<ref name="europrobe">{{Citeweb |url=http://www.geofys.uu.se/eprobe/Projects/tesz/TESZ.htm |title=Trans-European Suture Zone: Phanerozoic Accretion and the Evolution of Contrasting Continental Lithosphere |publisher= EUROPROBE ||date= 6. januar 2010 |kommentar=s. auch das verlinkte pdf-Dokument für detailliertere Informationen}}{{dødt link}}</ref>
 
Tornquistzonen adskiller to områder med forskellig struktur i [[Skorpe (geologi)|jordskorpen]]: øst for zonen har skorpen en tykkelse på omkring 45 km, og har primært sin oprindelse i [[prækambriumPrækambrium]]; vest for zonen har skorpen en gennemsnitlig tykkelse på omkring 30 km og er en følge af den [[variskiske foldning]] i [[Karbon (geologi)|kultiden]]. På jordoverfladen er det næsten kun muligt at påvise Tornquistzonen med [[Geofysik|geofysiske]] metoder såsom [[Seismologi|seismiske undersøgelser]] eller [[gravimetri]]ske målinger, da zonen er næsten fuldstændigt dækket af yngre aflejringer. GrundfjældetGrundfjeldet er kun synligt få isolerede steder, f.eks [[Świętokrzyskiebjergene]] i [[Polen]], [[Sudeterne]] og [[Dobrogea]]. Kun gennem talrige dybe boringer er man nået lag, der har været berørt af kollisionen i Ordovicium. Zonen kan spores ved en række geologiske [[Sediment|sedimentbassiner]], hvor omfattende [[mesozoikumMesozoikum|mesozoiske]] sedimenter er blevet opsamlet. Fra nordvest til sydøst er det [[Det Norsk-danske Bassin]], det [[Danske Bassin]] og [[det polskpolske trug]].<ref name="Walter">{{Kilde bog |efternavn= Walter |fornavn= Roland |titel= Geologie von Mitteleuropa |oplag= 5. |udgiver= Schweizerbart’sche Verlagsbuchhandlung | sted= Stuttgart |år= 1992 |sider= 4–5 }} ISBN 3-510-65149-9</ref> Langs Polens den sydlige grænse og i Rumænien er Tesseyre-Tornquistzonen påvirket af [[Karpaterne]]s foldning.<ref name="europrobe"/>
 
Kollisionen, der er samtidigt med den [[alpine foldning]] ([[Alperne]]s opståen) for omkring 100 millioner år siden i [[kridttidenKridt (geologisk periode)|krdtkridt-]] og [[Tertiær|tertiærtiden]], skabte flere geologiske formationer i Skåne, blandt andet [[horst]]ene [[Hallandsåsen]], [[Kullen]], [[Romeleåsen]], [[Linderödsåsen]], [[Söderåsen]] og [[Nävlingeåsen]] samt [[Vombsänkan|Vomb bassinet]].<ref name="geoinst" />
 
== Jordskælv i nyere tid ==
 
Forskelle i tektoniske bevægelser mellem pladerne skaber spændinger, der kan udløses i form af jordskælv. Adskillige mere eller mindre kraftige jordskælv forekommer regelmæssigt langs Sorgenfrei-Tornquistzonen. [[Danmark]] bliver ofte ramt af mindre [[jordskælv]] med udspring i zonen, som kun [[seismograf]]er registrerer. Enkelte skælv kan dog mærkes:
 
* 1841. Et jordskælv i Thy muligvis 5 på [[richterskalaen]] medførte skader på huse og synlige sætninger i jordoverfladens muld og kunne mærkes i [[Holsten]] og [[Norge]].<ref name=TV-MIDTVEST>''[[TV/Midt-Vest]]'' (20. februar 2010): [http://tvmidtvest.dk/indhold/ekspert-stort-jordskaelv Ekspert: stort jordskælv], hentet 13. oktober 2014</ref>
== Geotermisk energi ==
 
På grund af den forskellige i tykkelse af ​​jordskorpen, er varmen fra jordensJordens indre væsentligt forskellig på de to sider af Sorgenfrei-Tornquistzonen. Man har gennem prøveborringerprøveboringer kunnet måle at vandtemperaturerne ved 3000 meters dybde ligger på mellem 80 og 110&nbsp;°C.<ref>[http://svt.se/svt/jsp/Crosslink.jsp?d=3119&a=81739 Vetenskapens Värld - Borrning i Lund ger ny kunskap] ''Sveriges Television''. {{dødt link}}</ref> De geotermisk varmeværker i [[Thisted]], på [[Amager]] og i [[Sønderborg]] udnytter den geotermiske energi på vestsiden af Sorgenfrei-Tornquistzonen.<ref>''[[Ingeniøren|ing.dk]]'' (13. oktober 2014): [http://ing.dk/artikel/derfor-faar-koebenhavnerne-kun-en-lille-smule-geotermisk-varme-i-roerene-171513 Derfor får københavnerne kun en lille smule geotermisk varme i rørene], hentet 13. oktober 2014</ref>
 
== Se også ==