Lyksborg Slot: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
småret |
småret |
||
Linje 5:
'''Lyksborg Slot''' (på tysk: '''Schloss Glücksburg''') blev bygget mellem [[1582]] og [[1587]] af [[Hans den Yngre]], som var søn af [[Christian 3]]. Det regnes blandt de mest betydningsfulde renæssanceslotte i [[Norden]]. Det blev bygget på ruinerne af [[Ryd Kloster]], som tilhørte [[Cistercienserordenen|cisterciencermunkene]]. Slottet ligger i den tyske delstat [[Slesvig-Holsten]].
[[Vandslot]]tet ligger direkte i [[Lyksborg|Lyksborg by]] på en
Slottes bygherre [[Hans den Yngre]] blev stamfader til både den [[augustenborg]]ske linje og det nuværende danske kongehus af den [[Glücksburgske slægt|lyksborgske linje]]. Slægten uddøde i [[1799]], hvorved besiddelserne tilfaldt den danske krone.
Linje 14:
Det hvide slot er en kvadratisk bygning. Det består af tre treetagers sammenbyggede gavlhuse, som hver er ca. 30 m lang. I hvert hjørne blev bygget et ottekantet [[tårn]] med en diameter på syv meter. De små påhængte huse på tårnene fungerede som [[toilet]]ter. Næsten alle salene, deriblandt en stor [[ridder]]– og banketsal, er hvælvede. Slottets fundament blev til dels bygget af granitblokke fra den forhenværende [[klosterkirke]], mens klostrets [[tegl]]stene blev genbrugt til slottets hvidkalkede [[mursten]]sbygning. Over indgangsportalen står Hans den Yngres valgsprog ''Gud give lykke med fred'' eller på tysk ''Gott Gebe Glück Mit Frieden'' (G G G M F).
Slotskapellet, som oprindeligt var forbeholdt den kongelige og hertugelige familie og [[hof]]personalet, blev senere også anvendt som bykirke. Her findes krypten, som tilhørte den tidligere linje af Lyksborg-familien, som uddøde i 1779.
Fra slottet fører en vej til den store firkantede slotsplads, som på tre sider er omkranset af de senere opførte sidebygninger (blandt dem kavalerhuset fra 1786). Gårdens lanterner kommer fra [[Amalienborg]] i [[København]] og blev installeret i den danske tid i 1859.
Linje 25:
I første etage ligger den røde sal med fint stukmønster i loftet. På anden etage ligger den hvide sal, med [[Bruxelles]]-gobelinerne fra [[1740]].
Tæt på slottet ligger slotshaven med [[rose]]nhaven. Her ligger også orangeriet fra [[1747]]. Orangeriet danner en stilfuld baggrund for [[koncert (begivenhed)|koncert]]er, kunstudstillinger og andre kulturarrangementer. Den hvide avlsbygning er fra [[1585]].
|