Kød: Forskelle mellem versioner

'''Kød''' består af [[Væv (biologi)|væv]] fra [[dyr]], primært muskelvæv og det tilhørende fedt, der anvendes som [[Føde (næring)|føde]] el. [[mad]]Ud til bl.a. [[menneske]]r. Udoverover muskelvæv anvendes indvolde, som lever, lunger og nyrer samt fedt, hud, marv fra ben, m.m. Kød indeholder typisk store mængder [[protein]], og er dermed en betydelig kilde til inddækningdækning af menneskets nødvendige behov for tilførsel af proteiner til opbygning og vedligeholdelse af vor energi og [[muskel|muskler]].

De mest almindelige typer kød, som indtages i Danmark, stammer fra [[kyllingekød|kylling]] eller andre typer for [[fjerkræ]] ([[høns]], [[and]], [[gås]], [[kalkun]], m.m.), [[svinekød|svin]], [[kvæg]] ([[oksekød|køer]] og [[kalvekød|kalve]]) samt [[fisk]]. I andre lande bliver andre dyr også spist: [[Hest]]e, [[hund]]e, [[Frø (padde)|frøer]], [[Tamkanin|kaniner]] osv. Derudover bliver adskillige slags vilde dyr [[jagt|jaget]] for at blive spist, såsom [[hval]]er, [[hare]]r eller [[abe]]r.

Kød er rig på [[protein]], [[jern]] og [[zink]] samt [[A-vitamin|A-]] og [[D-vitamin]], [[thiamin]], [[riboflavin]], [[B6-vitamin]] og [[folat]]<ref>http://www.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2003014/Rapport.pdf</ref><ref>[http://www.netdoktor.dk/vitaminer/zink.htm Zink<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>. Desuden medvirkerbevirker den såkaldt [[kødfaktor]], at jern og zink optages bedre, når kød indtages<ref>[http://www.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/nyheder/koedspisere_udnytter_kosten_bedre AU: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>. Den type jern, der findes i kød, også kaldt [[hæmjern]], optages bedre end [[non-hæmjern]], som findes i planteføde<ref>[http://www.bloddonor.dk/index.php?id=505 Jern i kosten<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>.

I de senere år er der dog kommet tvivl om, hvorvidt de ernæringsmæssige fordele ved indtagelse af kød kan opveje ulemperne. Indtagelse af kød kan forbindes med højere risiko for at udvikle [[lungekræft]]<ref>[http://www.cancer.dk/Alt+om+kraeft/kraeftsygdomme/lunge/kost+ikke+kun+rygning+har+betydning+for+risikoen+for+lungekraeft.htm Kost – ikke kun rygning – har betydning for risikoen for lungekræft – Kræftens Bekæmpelse<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>, [[tyktarmskræft]], [[brystkræft]], [[prostatakræft]], [[leverkræft]] og [[kræft i bugspytkirtlen]] <ref>[http://www.cancerproject.org/survival/cancer_facts/meat.php Cancer Project / Factors Contributing to Cancer / Meat Consumption and Cancer Risk<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>. Kødindtagelse er også forbundet med en højere risiko for [[hjertesygdom]]me<ref>[http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/6527990 Meat consumption and fatal ischemic heart disease. [Prev Med. 1984&#93; – PubMed Result<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>.

Kødproduktionen rejser flere etiske spørgsmål. For det første er det problematisk at slå dyr ihjel bare for at tilfredsstille smagenspise, når det ikke er nødvendigt at spise kød for at overleve ([[protein]]behovet kan dækkes med gode planter; velegnede [[bælgfrugt]]er, bestemte [[nød]]der, kærner og [[korn]]produkter eraf varierede og gode vegetabilske kilder til proteiner). Alene denneDen grund er nok til, at nogle mennesker vælger at blivebliver [[vegetarisme|vegetarer]].

Et andet vigtigt etisk problem er fordelingen af ressourcer. Kødproduktionen liggerlægger beslag på en stor del af de afgrøder, der dyrkes i verden. UdoverUd over den miljømæssige belasting udgører dettedet også et etisk problem, når [[sult]] og [[fejlernæring]] er et stort problem i fattige lande.<ref>ftp://ftp.fao.org/docrep/fao/009/a0750e/a0750e00.pdf</ref>

Kødproduktionen er en stor udleder af [[drivhusgasser]], forurener [[grundvand]]et, medvirker til [[skovrydning]] og ødelægger [[økosystem]]er

I [[Danmark]] og [[Verden]] overgås kødproduktionens CO₂ udslip vidt af transportsektoren{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}. Til gengæld udledes der ved kødproduktion store mængder [[lattergas]] og [[metan]], der har en kraftigere drivhusvirkning end CO₂. En fremtidig vinderteknologi kan derfor være at indvinde disse to problematiske affaldsprodukter i staldmiljøet{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}. Metan (naturgas) er en glimrende energikilde. EftersomDa husdyr, der går frit på markerne, udleder metan og lattergas direkte til omgivelserne – og ikke inden i en stald – vil det være nærmest umuligt at begrænse udslippet ved denne form for husdyrhold. Man formoder, at fritgående drift er bedre for dyrenes trivsel, men til gengæld potentielt værre for miljøet{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}.

Også dyrenes faste og flydende affaldsstoffer, eksempelvissom [[gylle]] og [[kokasse]]r er miljøproblematiske. Stort udslip af disse stoffer kan tilføre næringsstoffer til områder, hvor menneskene ikke umiddelbart kan drage nytte af detdem. F.eks.Fx grundvand, åer og havenehave.

Tilførsel af dyregødning til kystnære områder resulterer i kraftigt øget algevækst. Forskere har derfor foreslået, at der gøres forsøg med at dyrke vandplanter eller alger i de næringsrige vande. Disse vandplanter eller alger foreslås derefter anvendt til fremstilling af [[bioethanol]]{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}.

* metan udledt fra nedbrydning af kunstgødning og fra animalsk gødning (såsomsom gylle);

Når disse faktorer tages hensyni tilbetragtning, har FAO beregnet, at kødproduktionens andel i udledningen af menneskeskabt CO2 er på 9%, for metan er den på 35-40%, for lattergas er den på 65%<ref name="FAO"/>.