Stavanger: Forskelle mellem versioner

 

== Historie ==

{{uddybende|Stavangers historie}}

Navnet Stavanger kommer fra [[norrønt]] '''Stafangr'''.<ref name="Sandnes">Sandnes 1976, s. 296</ref> Det er sammensat af ''stafr'', som betyder stav, og ''angr'', som betyder [[fjord]].<ref name="Sandnes"/> Ifølge [[historiker]]en [[Knut Helle]] må det dreje sig om det rette fjordløb ind til Vågen, med ''stafr'' som skal vise til Valbergets bratte skrænt øst for Vågen. Vendt mod Nordsøen har Stavanger altid været afhængig af havet og stærkt præget af impulser udefra. Stavangers historie er i højeste grad international.

Bybranden i [[1271]] eller [[1272]] lagde formegentlig store dele af byen og flere kirker herunder Domkirken i ruiner. Det [[Romansk arkitektur|romanske]] [[Kirkeskib (bygningsdel)|skib]] i Domkirken blev bevaret, med undtagelse af taget som brændte. Vesttårnet og [[Kor (kirkedel)|koret]] blev revet. En rejste et nyt, [[Gotik|højgotisk]] kor.

 

 

=== Efter reformationen ===

 

=== Topografi ===

[[Fil:Bilde 2.png|thumb|right|Byområdet [[Stavanger/Sandnes]] defineret af [[Statistisk sentralbyrå]].]]

 

=== Parker og grønne områder ===

[[Fil:Byparken Stavanger2.JPG|thumb|right|Pavilionen midt i Byparken.]]

 

[[Fil:Lendeparken1.JPG|thumb|right|Oversigt over Lendeparken.]]

 

 

Udenfor centrum ligger der parkanlæg mod syd i tilknytning til de store søer som [[Mosvatnet]], [[Stora Stokkavatnet|Store- og Lille Stokkavatnet]] og [[Vannassen]]. Mosvatnet er 0,46 km² stort og er dermed det tredje største i Stavanger efter [[Hålandsvatnet]] og Store Stokkavatn. Vannet som var byens drikkevand fra [[1863]] til [[1931]], er det suværent mest brugte friluftsområdet i Stavanger. Utvalgstellingene som blev foretatt i 1995 viste at anslagsvis 560 000 personer brukte turstien rundt Mosvatnet. Cyklister og løbere bruger ofte stien rundt om søen som er 3,2 km lang. Ved sydenden ligger [[Mosvangen Camping]], [[Stavanger Svømmestadion Gamlingen]] og Vålandsskogen og på vestsiden findes [[Rogaland Kunstmuseum]]. [[Stora Stokkavatnet|Store Stokkavatnet]] er 2,19 km² stort, hvilket gør søen til den største i Stavanger. Lige ved Stora Stokkavatnet ligger [[Litla Stokkavatnet]] (0,15 km² stort). Stien omkring søerne er 8,2 km lang. I vandet ligger en [[Holm (ø)|holm]], Storeholmen. Store Stokkavatnet var Stavangers drikkevandskilde fra [[1931]] til [[1959]], og blev senere degraderet til reserve-drikkevadn. I 2009 blev det degraderet endnu engang, og det er nu lovligt at bade i søen.

'''[[Madla]]''' udgør vestre del af kommunen og omfatter området vest for [[Stora Stokkavatnet|Stokkavatnet]] og [[Ullandhaug]]. Madlakrossen er bydelscenter for Madla bydel. Bydelens landareal er 13,87 km². Madla var egen kommune i perioden [[1930]]–[[1965|65]]. Kommunen blev oprettet i [[1930]], da [[Håland herred]] blev delt i to. Madla blev slået sammen med Stavanger kommune den [[1. januar]] [[1965]]. Her ligger [[KNM Harald Haarfagre]], også kendt som Madlaleiren.

 

 

'''[[Hillevåg]]''' ligger midt i kommunen, med [[Mosvatnet]] i nord og [[Ullandhaug]] i vest, [[Gandsfjorden]] i øst og [[Sørmarka]] i syd. Hillevåg var en del af tidligere Hetland herred. [[Tjensvoll]] var egen bydel frem til [[1987]], da flere bydele i kommunen blev slået sammen. Hillevåg huser vigtige institutioner som [[Stavanger Universitetssjukehus]] og [[Universitetet i Stavanger]].

Stavanger var bispesæde fra 1120-tallet til [[1682]] da det blev overført til [[Stavanger/Kristiansand bispedømme|Christianssand stift]], men [[1. januar]] [[1925]] blev [[Stavanger bispedømme]] genindstiftet. [[Reinald af Stavanger|Reinald]] var Stavangers første biskop og den første person i Stavanger man kender navnet på. Kong Magnus – muligvis [[Magnus Erlingsson]], skrev et [[privilegiebrev]] til Stavangerbiskoppen [[Eirik Ivarsson]] hvor han gav hele "bøen" (ordet betyder bosted, og har været tolket både som by og gård) til biskoppen.

 

 

[[Fil:Stavanger domkyrkje.jpg|thumb|[[Stavanger Domkirke]] fra 1125 er byens [[katedral]] og ligger midt i byen. Ved siden af domkirken ligger også [[Bispekapellet]] fra 1200-tallet og de rekonstruerede grundmure fra 1200-tallets [[Mariakirken i Stavanger|Mariakirken]].]]

Stavanger-regionen omtales ofte som Norges svar på den franske madregionen [[Lyon]].<ref>Stavanger-regionen Næringsutvikling – [http://www.smartkommune.no/rogaland/stavanger/srn.nsf/id/C67A8183167BF364C12570E000344231?OpenDocument&menu=m1_1_&cat=m1_1_3 Matklyngen Stavanger-regionen], hentet 21. november 2008</ref> [[Gastronomisk Institutt]] med hovedkontor på Ullandhaug var vigtig for satsningen på mad i Stavanger. Efter at Gastronomisk Institutt gik [[konkurs]], blandt andet på grund af en fejlsatsning i Oslo den [[4. juni]] [[2008]], blev [[Kulinarisk institutt]] oprettet af stiftelsen Rogaland kunnskapspark og [[Rogaland fylke]]skommune.<ref>[[Stavanger Aftenblad]] - [http://www.aftenbladet.no/lokalt/649574/Gastronomisk_institutt_konkurs.html Gastronomisk institutt konkurs], hentet 21. november 2008</ref> De skal videreføre dele af arbejdet til Gastronomisk Institutt og fik til sidst tilbagekøbt navnet, logoet og mærkevaren Gastronomisk Institutt fra konkursboet.<ref>[[Stavanger Aftenblad]] - [http://www.aftenbladet.no/lokalt/657985/Navnet_Gastronomisk_Institutt_solgt_for_1_million.html Navnet Gastronomisk Institutt solgt for 1 million], hentet 21. november 2008</ref>

 

 

=== Medier ===

I 2000 startet den [[Finland|finske]] finansmand [[Hartti Kristola]] klubben [[Stavanger Oilers]], som spillede sin første kamp i [[2001]]. I begyndelsen blev klubben udelukkende drevet af penge fra hans lomme.<ref>[[Stavanger Aftenblad]] – [http://www.aftenbladet.no/sport/266483/Kristola_jubler_for_Oilers_.html]</ref> Kristola ejede og stod for finansieringen af klubben frem til han trak sig i [[2004]]. Per 2013 er [[Tore Christiansen (erhvervsmand)|Tore Christiansen]] Oilers-ejer. Klubben blev serie og norgesmester i 2011-12 sæsonen. Klubben spillede sine hjemmekampe i [[Siddishallen]] frem til 1. oktober 2012 da nye [[DNB Arena (Stavanger)|DNB Arena]] blev åbnet.

 

 

[[Fil:Forus travbane.jpg|thumb|[[Forus Travbane]] er landets ældste travbane hvor det hovedsageligt køres travløb.{{byline|Jarle Vines}}]]