Assistens Kirkegård: Forskelle mellem versioner

I 1711 var København blevet ramt af endnu en [[epidemi]], kaldet "[[Den sorte død]]", som alene tog 23.000 liv, og der måtte i hast anlægges seks pest- eller assistenskirkegårde i byens udkant, men stadig indenforinden for voldene. DisseDe var imidlertid slet ikke fyldestgørende. Bare på [[Holmens Kirke]]s gravplads lå kisterne ovenpå [[jord]]en og udbredte sådan en stank, at [[Søværnet]] fik besked om at affyre [[kanon (våben)|kanoner]] på området for at skabe bevægelse i [[luft]]en og tilsløre stanken noget med [[krudt]]røg.

Det var dog først i 1760, lang tid efter epidemiens ophørepidemien, at man besluttede sig til at sløjfe de seks overfyldte og sanitært set potentielt farlige pestkirkegårde. En sumpet mark på den anden side af [[Søerne]] blev udlagt til en ny og større assistenskirkegård. Der blev dyrket [[tobak]] på marken, men nu blev den forsynet med en ringmur og udlagt som kirkegård.<ref>Peder Bundgaard: ''København – du har alt'' (s.77), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref> Det bedre borgerskab afholdt sig imidlertid fra at blive begravet på et så fjernt og øde sted, så kirkegården var fortrinsvis fattigkirkegård. DetteDet ændredes dog i [[1785]] da krigskancellisekretær [[Johan Samuel Augustin]] selv bad om at blive stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Flere fra de øvre klasser fulgte hans eksempel, og efter den tid blev stedet mondænt. Det udviklede sigendte endda såledesmed, at københavnerne begyndte at tage på udflugt til kirkegården med madkurv og medbragt [[te]].

I [[1804]] opdagedes ved en tilfældighed at graverne på kirkegården var involveret i organiseret gravrøveri fra gravene. Bl.a. florerede senere den historie, at den unge Giertrud Birgitte Bodenhoff, som blev begravet på kirkegården i [[1798]], kun havde været skindød, og natten efter sin begravelse var blevet vækket af gravrøverne, da de ville tage hendes smykker, hvorefter de myrdede hende.<ref>[[Viggo Starcke]], ''Giertrud Birgitte Bodenhoff's Mysterium'', Berlingske Forlag, 1954. I 1953 blev Bodenhoffs familiegravsted åbnet og liget af madame Bodenhoff undersøgt for at få klarhed i sagen. Selv om ingen klare beviser fandtes på mord, så forefandtes skelettet i en "abnorm stilling" (s. 114), og Viggo Starcke konkluderer at han ikke selv er i tvivl om at madame Bodenhoff blev myrdet.(s. 125ff).</ref> Året efter gravrøvernes anholdelse blev en kommission nedsat, der skulle se på de generelle forhold på kirkegården. Kommissionen formulerede bl.a. en instruks, hvorhvori det blev forbudt at "Æde- og Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme holdes Musik eller foretages noget, der ligner Lystighed." I samme forbindelse blev de store massive træporte ind til kirkegården udskiftet med de store gitterlåger som stadig anvendes. DetteDet udførtes så det var sværere for folk at snige sig rundt uset på kirkegården om natten.<ref>Viggo Starcke, 1954, s. 71.</ref> Derudover blev det i [[1813]] forbudt graverne at sælge spiritus til besøgende.

Inden 2020 skal en fjerdedel af Assistens Kirkegård omdannes til park. Det drejer sig om området omkring blandt andet [[H.C. Andersen]]s grav, der skal omdannes til almindelig park, hvor aktiviteter, som boldspil, der i dag ikke er tilladt på kirkegården, kan foregå, f.eks. boldspil. H.C. Andersens grav og andre bevaringsværdige grave vil blive omkranset af beskyttende buske og træer, således atså publikum stadigvæk vil kunne se, at de er på en kirkegård.