Skansehage: Forskelle mellem versioner

'''Skansehage''' er en [[tange]] på [[Rørvighalvøen]] ([[Rørvig Sogn]]) ved det yderste af [[Isefjorden]]. Den har navn efter en [[Skanse (forsvarsanlæg)|skanse]] der blev opført i forbindelse med [[Englandskrigene]] ([[1807]]-[[1814]]). Området består primært at [[sommerhus]]e og [[feriekoloni]]er tilegnet [[skole]]r i [[København]]sområdet. Tangen vokser én [[meter]] pr. år. Bebyggelsen yderst på Skansehage, der i dag er feriekoloni, blev opført som [[kolera]]lazaret og [[karantænestationkarantæne]]station under [[epidemi]]en i [[1853]].

Skansehageområdet har i dag en spændende [[flora (botanik)|flora]] med bl.a. [[rensdyrlav]] og [[nikkende kobjælde]]. Skansehage er del af et større [[EU]] Natura 2000-område omkring Isefjordens munding, hvor kysten fra [[Dybesø]] i det nordlige Rørvig til Skansehagebugten hele tiden er under forandring.

Derfor er det forkert, når har man troet, at bugten bag hagen var den af [[Saxo]] omtalte [[Isøre Havn]]. Skansehage eksisterede slet ikke på Saxo's tid. Antagelig har Saxo's læhavn ligget i en tidligere lagune nord for Skansehage – f.eks. Langesø Mose. Havnen var en af samlingshavnene for ledingsflåden (se [[leding]]), og her holdt man ifølge Saxo og [[Sven Aggesen]] nogle gange [[kongevalg]]. AntageligtDet var detformentlig flådens [[styrismænd]], der udpegede en kandidat, hvis valg siden blev bekræftet på landstingene. Der var næppe noget decideret tingsted, men man kan have samlet sig på den tidligere strand inde under skrænterne, hvor der ligger store sten, som Saxo omtalte.

Enkelte (se nedenstående) har i stedet peget på Andemosen i det sydlige Nakkeland[[Nakke]]land, men både Saxo's beskrivelse, beliggenheden i forhold til udsejlingen fra Roskilde Fjord, navnematerialet, mosens størrelse og de gamle strandvoldes højde udelukker denne mulighed.

Navnet Isøre skyldes antageligtantagelig de isskruninger, som af og til ophobes på stranden i Isefjordens munding. Det var indtil 1300-tallet tillige navnet på den landsby, som siden blev til [[Rørvig]].

Det er dog en misforståelse at ''Hagen'' i [[vikingetiden]] var en [[naturhavn]], der blev brugt som mønstringshavn i vikingetiden. Hagen eksisterede ikke i vikingetiden, men er en senere dannelse der fortsat pågår. Isøre Havn lå ved sydspidsen af den sydligste af Isøerne, syd for landsbyen Nakke. Her lå også Isøre [[Ting (folkeforsamling)|ting]], der i den tidlige [[middelalder]] mindst to gange var fælles mødested ved kongevalg, nemlig da [[Harald Hen]] og [[Niels af Danmark|Niels]] blev kongevalgt på Isøre. Det tidligste kongevalg som nævntes af Saxo var imidlertid Hothers, efter drabet på kongen [[Rolf Krake]] i [[Lejre]] [[500]], hvor han ifølge [[Saxo]] bemægtigede sig Isøre Havn og af folket lod sig udråbe som konge.

Ifølge Saxo var det sædvane at konger[[konge]]r blev valgt på Isøre- ting, der betegnedes som "fædrelandets højeste myndighed". Det vil sige at nogle af vikingetidens konger også kan være valgt der. I vikingentidens og den tidlige middelalders [[valgkongedømme]] kunne hverthver af [[landsting (middelalderen)|landstingene]] i princippet vælge hver deres konge, hvilket ville kaste landet ud i [[borgerkrig]];. Derfor var det fornuftigt at holde et forberedende kongevalg ved den centralt beliggende naturhavn.

Isøre ting var således Danmarks ældste [[parlament]] eller fælles tingsted for riget og som sådan forbillede til det norske [[Øretinget|Øreting]] og [[Gulatinget|Gulating]] og det [[island]]ske [[Altinget|Alting]]. Da kongemagten styrkedes i den tidlige middelalder mistede Isøre-tinget ting betydning og afløstes af Danehoffer[[Danehof]]fer ved andre havnepladser ([[Vordingborg]], [[Nyborg]] bl.a) og senere af Rigsrådene[[Rigsråd]]ene omkring kongen.

Ifølge Saxo blev på Isøre ting vedtaget love[[lov]]e fælles for riget (Harald Hen) og her traf man beslutning om "[[kristendom]]mens indførelse", dvs. at den [[Katolicisme|katolske]] [[kirke]] kunne etablere sig i landet med tilhørende kirke- og klosterordninger[[kloster]]ordninger som led i rigets modernisering efter [[Europa|europæisk]] mønster. Isøre ting benyttedesbenyttede også retsinstans[[Domstol|ret]]sinstans ved billæggelse af stridigheder mellem [[stormænd]] (under [[Svend Tveskæg]]).

Stedet for kongevalg lå syd for Rørvig og landsbyen Nakke, hvor [[Mårbjerg]] (Moorebierg = mord = offerdrab) og omliggende bakker dannede ting- og helligsteder[[hellig]]steder. Stedets helliggørelse ved ofringer[[offer|ofring]]er af mennesker eller dyr gav beslutninger retsgrundlag over for gud og mennesker, hvor [[biskop]] Tietmar af [[Merseburg]] kunne berette om sådanne ofringer i Lejre. Her er sagn om "[[slot]]" eller opholdssted for kongen under tingets forhandlinger i [[Tranemosen]].

På halvøens sydspids var Isøre havn, der beskyttede indsejlingen til Isefjorden og dermed til Lejre. I forbindelse med havnen var borganlæg[[borg]]anlæg og badstue[[bad]]stue. Selve havnen varudgjordes af et naturligt bassin (i dag Andemosen) mellem bakkerne, som lukkedes ataf sandmasser, der som følge af klimaforandringerne omkring 1100 førtes vestfra med havstrømme, og efterhånden også lukkede sundet vest for Isøerne, mellem det nuværende Rørvig og [[Nykøbing Sjælland]]. Ifølge Saxo befandt biskop og hærfører [[Absalon]] sig her med en flåde så sent som i [[1170]] og [[1180]]. Endnu i [[1800-tallet]]s sidste halvdel fandtes spor efter borganlægget, ligesom talrige fund ved AnnemosenAndemosen bærer mindelser om flådehavnen.

Navnet Isøre-navnet stammer fra Isøerne, de yderste eller øverste øer (isse), der lå midt i Isøre gab eller Isefjordens munding mod [[Kattegat]]. Øerne havde hver sinderes landsby – Isøre by (Isby) med kirke på nordøen og Nakke på sydøen, og tilhørte i middelalderen [[Vor Frue Kloster]] i [[Roskilde]], hvor bispens[[bisp]]ens [[jordebog]] vekselvis brugte navnet Isøre og Rørvig. Sidstnævnte var navnet på en naturhavn mellem de to øer, bevokset med rør eller siv, der af klostrets [[bryde]] og hans folk benyttedes ved transport af korn og strandingsgods til klostret i Roskilde, idet denne naturhavn lå ret over for [[Roskilde fjord]]s udmindingudmunding i Isefjorden. Med tiden blev Rørvig-navnet Rørvig ensbetydende med sognet.

Først i forbindelse med de omfattende sandfygninger som følge af de nye sandmasser mellem øerne og Nykøbing-halvøen og den påfølgende ødelæggelsenødelæggelse af kirkebyens marker, flyttedes kirkebyens gårde efterhånden ned til den tryggere naturhavn ved vigen. Herefter lå kun kirken tilbage i den tidligere landsby.

Litteratur: Danmarks første Folketing ([[2009]]). Sagnet om Isøre (udgaven 2009).