Versionen fra 5. jan. 2015, 11:34 redigér Medium69 (diskussion \| bidrag) 40 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. apr. 2015, 15:51 redigér fjern redigering RhinoMind (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.122 edits →‎Sanser og kommunikation Gå til næste forskel →
Linje 48: De har også et godt syn. Øjnene er lokaliseret på hver side af hovedet, og har et ''[[tapetum lucidum]]'' som hjælper i svagt lys. Deres hestesko formede pupil gør det muligt for delfinen at have godt syn både over og under vandet, på trods af forskellen i densiteten af disse medier. I kontrast er deres lugtesans meget ~~dårlig~~ringe, hvilket er forventet da deres blåsthul, hvilket svarer til næsen, er lukket i undervandsmiljøet og kun bliver åbnet for at indtage luft. Deres smagssans er ikke blevet studeret nøjere, om end delfiner har demonstreret evnen til at detektere salte, søde, bitre (kininsulfat) og sure (citronsyre) smage. Nogle dyr i fangenskab har også udvist en preference for visse spisefisk, om end det ikke er afklaret om smagen har en afgørende faktor. Øresvin kommunikerer med bevægelser og lyde de producerer med seks luftsække nær blåsthullet (de har ingen [[stemmebånd]]). Hvert dyr har en signaturlyd som unikt identificerer dyret. Til anden kommunikation bruges omtrent 30 identificerbare lyde, men selv om det blev foreslået af [[John Lilly]] i 1950'erne, så er et "delfin sprog" aldrig er blevet fundet.

Øresvin: Forskelle mellem versioner