Det Tyske Forbund: Forskelle mellem versioner

De fleste af småstaterne sluttede sig til Preussen, men da mellemstaterne holdt med Østrig, besatte preussiske tropper [[Sachsen]], [[Hannover]] og [[Kurhessen]], mens Main-hæren i juli slog de vest- og sydtyske forbundstropper i omegnen af Frankfurt og ved [[Würzburg]], hvorpå der den [[2. august]] blev sluttet våbenstilstand, der i løbet af måneden gik over til fredsslutninger ved hvilke, de sydtyske stater betalte en sum af 32 mio. thaler i krigsomkostninger og sluttede hemmelige militærkonventioner med Preussen. Imidlertid havde de tre preussiske hære i [[Böhmen]] tilføjet østrigerne en række nederlag de sidste dage af juni og efter at have forenet sig vundet hovedslaget ved [[Sadowa]] den [[3. juli]], hvad der førte til præliminærfreden i [[Nikolsburg]] den [[26. juli]] og den endelige [[Pragfreden|fred i Prag]] den [[23. august]], hvorved Østrig opgav sin stilling i Tyskland, overlod Slesvig og Holsten til Preussen og betalte 20 mio. thaler i krigsomkostninger. Dagen efter Prag-freden holdt forbundsdagen sit sidste møde i [[Augsburg]], hvortil den 14. juli var flyttet fra Frankfurt, og et par dage før var Preussen blevet enig med småstaterne om deres indtrædelse i et nordtysk forbund under Preussens ledelse. I forbundet, hvis sydgrænse Main-linjen skulle være, optoges senere [[Sachsen]] og den nordlige del af [[Hessen-Darmstadt]], mens [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], [[Holsten]], [[Hannover]], [[Hessen-Kassel]], [[Nassau]] og [[Frankfurt am Main]] indlemmedes i Preussen. De andre nordtyske stater blev tvunget ind i [[Det nordtyske Forbund]], der fik Bismarck som forbundskansler. Forbundet skulle have et forbundsråd samt en rigsdag, hvor medlemmerne skulle vælges for tre år, med almindelig stemmeret.