Schirach blev medlem af [[NSDAP]] i 1925. I [[1932]] blev han gift med Henriette Hoffmann, der var datter af Hitlers personlige fotograf og ven, [[Heinrich Hoffmann]], hvilket bragte ham ind i inderkredsen omkring [[Hitler]].
I [[1933]] blev han leder af Hitlerjugend og i [[1940]] gauleiter i Wien, en post han beholdt krigen ud. I Wien var han ansvarlig for transporter af [[jøder]] til [[koncentrationslejr]]e, hvad han selv kaldte sit bidrag til den europæiske kultur. Han gik til sin loge i [[Wieneroperaen]], samtidigefter somat han havde ladtladet hovedbanegården afspærre pga jødetransporter. Da Schirach var til stede ved [[Himmler]]s "hemmelige tale" i [[Poznan]] i 1943, må han have vidst, hvad der foregik i lejrene. <ref name=autogeneret1 />
I september [[1940]] organiserede Schirach [[evakuering]]en af fem millioner børn fra byerne og ud på landet, fordi byerne var truet af [[de allierede|allierede]] bombangrebbombeangreb. Han ytrede forsigtig kritik mod behandlingen af jøderne, og forbød sine underordnede i HJ at deltage i [[krystalnatten]]. Da han [[24. juni]] [[1943]] forlangte en bedre behandling af østeuropæere, faldt han i unåde hos Hitler. Også hans kone Henriette, som han havde tre sønner og en datter med, var kritisk tilover for jødeforfølgelserne. Under et ophold i [[Nederland]] havde hun været vidne til den brutale deportation af jøder. Dette tog hun op med Hitler, da hun næste gang blev inviteret til hans landsted [[Berghof]], hvad der faldt ham så tungt for brystet, at han skreg tilbage: "''De er sentimental, fru von Schirach! De må lære at hade! Hvad har jødiske kvinder i Nederland med Dem at bestille?''" Henriette blev aldrig igen inviteret til Berghof, og [[Skilsmisse|skilte]] sig fra von Schirach i [[1950]].
