Knudsgilde (Flensborg): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
billeder, geokoordinater
Helligvandsgangen
Linje 6:
I Flensborg eksisterede i den sidste tid inden reformationen flere gilder. Blandt dem var Kalanden (et gilde af flensborgske gejstlige, også dronning Margrete var medlem), St. Knudsgildet, St. Marie-købmandsgildet, St. Nikolaigildet, St. Gertrudsgildet, St. Laurentiusgildet og det store og lille St. Johannisgilde. Med reformationen opløstes de fleste gilder og deres altre blev af [[Christian 2.]] givet kirkerne i eje. I midten af 1500-tallet holdt også Knudsgildet i Flensborg op med at eksistere.
 
I 1640 oprettes imidlertid St. Johannis skyttelav, hvoraf det nuværende Sankt Knudsgilde blev dannet i 1844, som nu viderefører traditionen fra det middelalderlige købmandsgilde af samme navn <ref>[http://www.kirchenkreis-schleswig-flensburg.de/fix/files/doc_vcard/kg.1121231080.e.10.pdf Kirchenkreis Flensburg: ''St. Johannis Kirken i Flensborg bys og St. Knudsgildets øjemed'']</ref>. I 1844 byggede Johann Kruse ny skydebane og skyttehus ved HilligHelligvandsgangen (Hillig-Water Gang), der blev kaldt Knudsborg. I 1853 talte gildet igen 80 brødre. Også kong [[Frederik 8.]] var medlem.
 
Hvert år den 25. juni marcherer gildebrødre gennem byen op til Knudsborgen.