Johannes Magnus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 1:
'''Johannes Magnus''' ([[19. marts]] [[1488]] i [[Linköping]]–[[22. marts]] [[1544]] i [[Rom]]) var en svensk [[prælat]] og [[historieskriver]]. Han var bror til [[Olaus Magnus]].
 
Navnet Johannes Magnus antog han selv, da han gerne ville anses for at tilhøre den [[adelig]]e [[Slægt (genealogi)|slægt]] ''Store''. Han studerede i udlandet og sendtes af [[Sten Sture den Yngre]] som dennes befuldmægtigede til [[Rom]], hvor han virkede mod [[Christian II]]; han blev så [[teologisk magister]] i [[Perugia]] og 1523 [[pavelig]] [[Legat (udsending)|legat]] i [[Polen]] og [[Sverige]]. Samme år valgtes han efter den med Christian II flygtende [[Gustaf Trolle]] til [[ærkebiskop]] i [[Uppsala]]; han fik dog først 1533 pavelig [[stadfæstelse]]. Som ærkebiskop synes Johannes Magnus have været svag og rådvild; han gav rigtignok sit [[domkapitel]] det hverv at forberede en [[Svensk (sprog)|svensk]] [[bibeloversættelse]], men ville for øvrigt modsætte sig den frembydende reformatoriske[[reformatorisk]]e bevægelse, skønt han savnede kraft eller mod til at gøre dette med eftertryk. [[Katolicismen]]s egentlige forsvarer blev da Linköping-biskoppen [[Hans Brask]] og ikke Magnus 1526 sendtes han i politisk ærinde til [[Rusland]]; sandsynligvis ville [[Gustaf I]] på denne måde blive ham kvit. Han kom da heller aldrig mere tilbage til Sverige, så meget mindre som reformationen det følgende år vandt en afgørende sejr. Johannes Magnus opholdt sig siden i Polen
og [[Italien]]. M.’s historiske Arbejder er: Historia de omnibus Gothorum Sueonumque regibus
dette med Eftertryk. Katolicismens egentlig Forsvarer blev da Linköping-Biskoppen Hans
Brask og ikke M. 1526 sendtes han i politisk Ærinde til Rusland; sandsynligvis ville Gustaf
paa denne Maade blive ham kvit. Han kom da heller aldrig mere tilbage til Sverige, saa meget
mindre som Reformationen det flg. Aar vandt en afgørende Sejr. M. opholdt sig siden i Polen
og Italien. M.’s historiske Arbejder er: Historia de omnibus Gothorum Sueonumque regibus
(udg. i Rom 1554 af Olaus Magnus) og Historia metropolitanæ ecclesiæ Upsaliensis. M.’s
Egenskaber som Historiker er Lærdom og varm Fædrelandskærlighed, men tillige en udskejende