Holger Drachmann: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småret
→‎Drachmann og fiskerne: blåtræ bruges til farvning (af rødt) og er ikke det samme som strandingsgods
Linje 64:
Drachmann var fiskernes ven, hvilket især skyldtes én episode. Skagens redningsmand, [[Lars Kruse]], blev i 1879 indstillet til Fortjenstmedaljen efter sit lange virke som formand for redningsflåden – og efter at have reddet omtrent 200 mænd fra druknedøden – men da han skulle modtage prisen, var den blevet sendt tilbage igen med en kort skrivelse: ”Lars Kruse var ikke nogen ’ærlig’ mand.”
 
I 1844 havde den dengang 15årige Lars Kruse solgt et stykke ”Blaatræ”, der strandingsgodsvar strandingsgods, og blev sammen med sine tre venner stillet for dommeren og straffet med pisk. Denne forseelse gjorde, at Kruse ikke kunne modtage sin medalje mange år efter.
 
Drachmann skrev til byfogeden og talte Kruses sag. Brevet fra 22.juni 1879 slutter: ”Hvis min blotte Opfordring i disse Linjer imidlertid skulle vise sig utilstrækkelig, da agter jeg at opbyde al min Energi og den Indflydelse jeg øver i den danske og skandinaviske Presse til Bedste for en så værdig Client, og jeg skulde da meget beklage om jeg, ved at sprede lys i denne Sag, tillige kom til at berøre mulige tilgrændsende Skygger i Hr. Byfogedens Jurisdiction og i de sociale Forhold paa Skagen”. Kruse fik sin medalje samme efterår. Efter denne sag gav fiskerne Drachmann kælenavnet: Store Tummel