|
== Fremrykningen mod Nanjing, indmarchen i byen ==
Under fremrykningen mod Nanjing massakrerede japanske styrker kinesiske krigsfanger. Ifølge japanske krigsreportere medførte den hurtige fremrykning, at de japanske soldater ikke fik nogen indskrænkende ordrer fra sine offiscererofficerer med hensyn til fremfærd, og dette førte til mange voldstægtervoldtægter og omfattende plyndringer undervejs.<ref>Joseph Cummins: ''The World's Bloodiest History.'' Fairwinds Press, Beverly 2009, ISBN 978-1-59233-402-5, s. 149.</ref><ref>Katsuichi Honda, Frank Gibney: ''The Nanjing massacre: a Japanese journalist confronts Japan's national shame.'' M. E. Sharpe, Armonk 1999, ISBN 0-7656-0334-9, s. 39–41.</ref>
[[Fil:John-Rabe-Gedenktafel 03.jpg|thumb|John-Rabe-minnetavlen, i Nanjing og i Berlin]]
Da den japanske hær nærmede sig Nanjing, flygtede de fleste udlændinge sammen med mange af byens borgere fra byen. Udlændinge, som forblev i byen, oprettede [[Den internationale komité for Sikkerhedszonen i Nanjing]], somder havde som mål at få etableret en sikkerhedszone for civile. Inspiration til oprettelsen af zonen havde de fra [[Shanghai]], hvor den franske [[jesuit]] [[Robert Jacquinot de Besange]] nogennogle måneder tidligere havde formået at få oprettet en sådan zone, som overvejende blev respekteret af japanerne. Komiteen bestod for det meste af forretningsfolk og missionærer. Leder blev den tyske forretningsmand [[John Rabe]], -. manMan var blevet enige om, at han var den rette, efter som [[nationalsocialismen|det nazistiske Tysklands regering]] havde indgået bilaterale aftaler med Japan, som for eksempel [[antikominternpagten]]. I Kina havde han i mange år arbejdet for ''[[Siemens AG]] China Corporation''. Rabe var desuden medlem af nazistpartiet (han havde i og for sig ikke en dybere indsigt i forholdene i Nazi-Tyskland, efter som han var blevet partimedlem inden, at nazistene var kommet til magten i 1933 og havde boet i udlandet i mange år).
Den 1. december 1937 opfordrede borgermesterborgmester [[Ma Chaochun]] civilister til at begive sig til sikkerhedszonen. Han flygtede selv den 7. december fra byen, og den internationale komite overtog dermed ''[[de facto]]'' det praktiske ansvar for civilbefolkningen.
De japanske styrker nåede frem til Nanjing den 8. december 1937 og omringede først byen fra landsiden i nord, øst og syd (byen ligger langs den brede Yangtzeflods højre bred]. De nedkastede flyveblade fra fly, som opdoredredeopfordrede byens forsvarere til at overgive byen. Da dette ikke skete, begyndte [[slaget om Nanjing]]. Japanerne bombarderede byen gentagne gange og nedbrød dermed de kinesiske styrkers kampmoral. Den 12. december 1937 kl. 17 beordrede den kinesiske bykommandant retræte. Den var ikke blevet planlagt på forhånd, og skete ret uordnet: Soldaterne nedlagde sine våbenvåbnen og uniformer, og mange overfaldt civilister for at skaffe sig civile klæder. Panik brød ud i dele af befolkningen, som flygtede med soldaterne ned til flodbredden. Men der stodvar det alt for få både og færger til rådighed for videre transport. I panikkenden panik, som opstod, da mange ville redde sig om bord på de få transportmidler, druknede mange i den iskolde flod.
Den 13. december 1937 besatte de japanske styrker Nanjing.
|
