Niccolò Piccinni: Forskelle mellem versioner

Piccinni var oprindelig ikke bestemt til musiker, men viste så ualmindelige anlæg, at han anbragtes i [[Konservatorium|konservatoriet]] i [[Napoli]], hvor [[Leonardo Leo]] og senere [[Durante]] var hans fornemste lærere. Da Piccinni havde forladt konservatoriet, skrev han en del komiske operaer, blandt hvilke særlig ''Cecchina'' (eller ''La buona figliuola'') fastslog hans ry ([[Rom]] 1760); med eksempelløst held opførtes den alle vegne i Italien og mange steder uden for Piccinnis fødeland. Ved siden af disse komiske operaer frembragte Piccinni en række alvorlige operaer, der hverken historiskt eller musikaliskt besidder synderlig interesse. Piccinni forlod atter Rom, da publikum dér, hvis yndling han i mere end et årti havde været, senere foretrak [[Anfossi]] for ham, og Piccinni tog da syg og krænket ophold i Napoli, men lod også her med held nogle operaer opføre. (Hans produktion var overhovedet ualmindelig stor; der kendes over 130 operaer af ham). I 1776 kaldtes Piccinni til Paris — officielt af dronning [[Marie Antoinette]] for mod en betydelig årlig [[gage]] at komponere [[Fransk (sporg)|franske]] operaer for Académie de musique, i virkeligheden for at bruges mod [[Gluck]] af det italien-begejstrede parti, der tiltrængte en mand med Piccinnis navn og talent i kampen mod operareformatoren. Piccinnis godmodige, grundhæderlige, men noget ængstelige naturel egnede sig ingenlunde for den hidsige kamp, der i disse år førtes i Paris, og hvori intriger og chikaner spillede en stor rolle. Han tog da kun liden personlig del i den. Med ikke ringe besvær komponerede han, trods sit fattige kendskab til fransk sprog og prosodi, musik til den [[Quinault]]ske tekst ''Roland'' og fik operaen opført med stort held. På det tragiske og stærkt dramatiske felt besad Piccinni imidlertid langtfra Glucks kraft, marv og lidenskab; derimod stod kan højt som opera-buffa-komponist og vandt i en årrække parisernes beundring ved (med et italienskt operaselskab) at opføre flere af sine ældre og nyere arbejder i denne genre. Endnu en gang kappedes Piccinni med Gluck, idet de begge komponerede ''[[Iphigénie en Tauride]]''; Glucks opera opførtes først — Piccinni’s (1781) modtogs kun kølig. Senere hen opstod en ny medbejler til Piccinnis ry: [[Antonio Sacchini|Sacchini]], og Piccinnis operaer aftog efterhånden i værd og interesse. [[Franske revolution|Revolutionens]] Udbrududbrud bestemte ham da til at forlade Paris (hvor han var bleven Prof.[[professor]] ved ''École royale de chant et de déclamation''). Resten af sit Livliv tilbragte P.Piccinni under ret triste og fattige Forholdforhold, først i NeapelNapoli, hvor han endnu skrev et Parpar Operaeroperaer, dernæst (fra 1798) atter i Paris, hvor han opnaaedeopnåede en beskeden Stillingstilling ved det nyoprettede Konservatorium[[Pariserkonservatoriet|konservatorium]]. — P.Piccinni har opnaaetopnået mest Navnkundighednavnkundighed ved den Rollerolle, som hans navn spillede i den Gluck-Picciniske strid, men indtager i øvrigt en fremskudt plads blandt de ældre italienske operakomponister, og hans talent var navnlig betydeligt på den komiske operas område, hvor hans ''La buona figliula'' er typisk for den rørende borgerlige komedie sat i