Carl Popp-Madsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Placerer tilføjelsen i rette afsnit
Linje 8:
Popp-Madsen var en populær [[manuduktør]] 1925-[[1939|39]], blev [[lektor]] i retsvidenskab ved [[Københavns Universitet]] [[1936]], hvilket han var til [[1937]] og igen fra 1939. Dette år blev han ekspeditionssekretær i [[Justitsministeriet]] og samme år tilbudt embedet som [[Byret|byretsdommer]]. Han betakkede sig dog; angiveligt med bemærkningen om at ''"man spænder da ikke en hvid elefant for en trækvogn"''.<ref>[[John T. Lauridsen]], ''Over stregen – under besættelsen'', [[København]]: [[Gyldendal]] 2007, s. 713. ISBN 978-87-02-05199-5</ref>
 
[[1935]] blev han konstitueret dommer i [[Østre Landsret]], men fik ikke fast ansættelse. [[1944]] forlod han stillingen som lektor. Carl Popp-Madsen lod sig udpege som præsidiemedlem af C.F. von Schalburg's Mindefond, som blev stiftet efter Christian Frederik von Schalburgs død i 1942 af hans enke, Helga Schalburg, og det danske naziparti DNSAP. Mindefonden blev tvangsopløst efter besættelsen i 1945.
 
== Nazisympatisør ==
Popp-Madsen nærede [[Nazisme|nationalsocialistiske]] anskuelser og virkede bl.a. som leder af [[Schalburgkorpset]]s efterretningstjeneste. Han blev også medlem af [[Akademie für Deutsches Recht]]. Carl Popp-Madsen lod sig udpege som præsidiemedlem af C.F. von Schalburg's Mindefond, som blev stiftet efter Christian Frederik von Schalburgs død i 1942 af hans enke, Helga Schalburg, og det danske naziparti DNSAP. Mindefonden blev tvangsopløst efter besættelsen i 1945.
 
Han blev arresteret i maj [[1945]] og suspenderet fra sit sekretærembede den [[29. maj]]. [[1. juli]] [[1946]] blev Popp-Madsen ved [[Københavns Byret]] idømt 14 års [[fængsel]], hvilken dom blev nedsat til 10 års fængsel den [[15. februar]] [[1947]] ved Østre Landsret. Han blev endelig dømt ved [[Højesteret]] [[11. september]] 1947 til 12 års fængsel samt fortabelse af borgerlige rettigheder, først og fremmest for sin involvering i Schalburgkorpset. Popp-Madsen blev benådet af justitsministeren to år senere og drev efterfølgende juridisk virksomhed. Han blev slettet fra ''[[Kraks Blå Bog]]'' efter [[befrielsen]].