Hans Henrik Thaulow: Forskelle mellem versioner

10 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
'''Hans Henrik Thaulow''' ([[10. januar]] [[1754]] på ''Gubberud'' ved [[Moss]] – [[29. september]] [[1823]]) var en [[Danmark|dansk]] [[præst]], søn af [[kancelliråd]] og [[lagmand]] ''Andreas Hansen'' og ''Anna'', født ''[[Thaulow]]''.
 
Thaulow deponerede fra [[Kristiania Katedralskole|Kristiania Skole]] [[1770]], var derpå [[huslærer]] på forskellige steder og tog [[attestats]] [[1776]]. Efter i 3 år at have været informator hos [[Fr.G. Adeler]] til [[Gimsøkloster]] blev han [[1779]] [[personel kapellan]] til Moss og [[Rygge]] og ved kaldets deling [[1790]] [[sognepræst]] til Moss. Her fra blev han [[1800]] forflyttet til [[Stadsbygden]], [[1808]] til [[Gausdal]], samme år [[provst]] over [[Gudbrandsdalen]] og døde 1823 efter kort i forvejen at have nedlagt provsteembedet. Han optrådte tidlig som en erklæret [[rationalist]] med en [[afhandling]] om [[nadver]]ens [[sakramente]], hvori han benægtede Kristi forklarede menneskenaturs [[allestedsnærværelse]] og antog, at man kunde bruge anden mad og drikke end [[brød]]et og [[vin]]en ved den hellige handling. Senere trådte han ikke frem i litteraturen, før [[Hans Hauge]]s fængsling gav ham anledning til en afhandling, hvori han naturligvis fra sit standpunkt må bedømme hele Hauges lære og gerning som [[sværmeri]]. Den har imidlertid historisk betydning ved påvisningen af den indflydelse, som [[Gerhard Seeberg]] har haft i Hauges hjembygd, og herom kunde Thaulow, der havde stået begivenhederne nær, og som uden bitterhed og hån behandler
Hauges «Sværmeri»"sværmeri", være et paalideligtpålideligt Vidnevidne. Under sit
 
Han optrådte tidlig som en erklæret [[rationalist]] med en [[afhandling]] om
[[nadver]]ens [[sakramente]], hvori han benægtede Kristi forklarede
Menneskenaturs Allestedsnærværelse og antog, at man kunde bruge
anden Mad og Drikke end Brødet og Vinen ved den hellige
Handling. Senere traadte han ikke frem i Litteraturen, før Hans Hauges
Fængsling gav ham Anledning til en Afhandling, hvori han
naturligvis fra sit Standpunkt maa bedømme hele Hauges Lære og
Gjerning som Sværmeri. Den har imidlertid historisk Betydning ved
Paavisningen af den Indflydelse, som [[Gerhard Seeberg]]
har haft i Hauges Hjembygd, og herom kunde T., der havde staaet
Begivenhederne nær, og som uden Bitterhed og Haan behandler
Hauges «Sværmeri», være et paalideligt Vidne. Under sit
Ophold i Stadsbygden dristede han sig til at indføre
Evangelisk-kristelig Salmebog uden at spørge Menigheden og vakte derved en
50.881

redigeringer