Snaps: Forskelle mellem versioner

De tidligste skriftlige kilder, som beskriver fremstilling af brændevin, daterer sig tilbage til 1200-tallet. I starten taler mange kilder om lægevirkninger ved den stærke drik, og datidens [[apotek]]er og [[kloster|klostre]] var da også involveret i fremstilling og udvikling af forskellige slags brændevin. Forestillingen om lægelige virkninger holdt sig i mange år (og holder endnu i dag i visse sammenhænge), men samtidig blev brændevin naturligt nok et udpræget nydelses- og beruselsesmiddel. Således er der masser af beretninger om drikfældighed i alle samfundslag og [[Christian IV]] i 1600-tallet var eksempelvis kendt som en stor forbruger af brændevin.

I [[norden]] er den tidligste kilde, der nævner akvavit, et brev fra [[1531]] fra [[lensmand]]en på [[Bergenhus]], [[Eske Bille]] til [[ærkebiskop]] [[Olav Engelbrektsson]], hvori han skriver, at han sender "''nogit Watn som kallis aqua vite och hielper samme watn for alle haande kranckdom som ith menneske kandt haffue indvortes.''".

Op gennem 1700-tallet øges produktionen meget, så der ikke bare handles med snaps mange steder, der destilleres også privat. Både korn og kartofler bruges til fremstillingen, alt efter hvad der er tilgængeligt, men korn er i visse perioder en mangelvare, som det bliver forbudt at anvende til alkoholproduktion.

Da det var på sit højeste omkring år [[1800]] var der i [[Danmark]] over 2500 lovlige brænderier og dertil talløse ulovlige, som unddrog sig den [[skat]], der har været på fremstilling, salg eller udskænkning af alkohol, stort set lige siden det blev opfundet.

I 1800-tallet opfindes bedre destillationsmetoder, og antallet af destillerier falder nu kraftigt, fordi de små virksomheder ikke kan hamle op med hverken prisen eller kvaliteten fra de nye, moderne produktionsanlæg. Desuden bliver der stadig strammere kontrol med den illegale produktion. Fra [[1881]] opstår [[De Danske Spritfabrikker]], som efterhånden opkøber alle andre ,og fra [[1923]] til [[1973]] har de [[koncession]] på fremstilling af alkohol og bliver derfor eneste danske producent af snaps.

Noget tilsvarende sker i de andre nordiske lande stort set samtidig; alle steder hjulpet godt på vej af [[afholdsbevægelsen]], som visse steder havde stor magt i starten af 1900-tallet. I [[Sverige]] får [[Vin- & Spritcentralen]] monopolet på salg og produktion, og i [[Norge]] er det [[Vinmonopolet]].

Råmaterialet er i dag både kartofler og korn af forskellig slags – dybest set vælges der efter, hvad der er mest økonomisk. Smagsmæssigt gør det ingen forskel, fordi grundspritten under alle omstændigheder bliver grundigt oprenset og behandlet. Den store forskel mellem mærkerne opstår derfor i krydring og lagring.

Typisk fremstilles kryddersnaps ved, at man lader plantemateriale henstå i [[ætanol|finsprit]] (eller en neutral snaps) for at udtrække ætanolopløselige stoffer. Sidenhen fortyndes udtrækket til en drikkeegnet sprit- og smags-koncentration.

* [[Mose-Pors|Pors]] Pluk enten en kvist på ca. 30cm med mange blade og knopper, eller nip ca. en dl friske blade. Lad dem trække i tre til fire dage. Drikkeklar med det samme og vinder ikke yderligtyderligere ved lagring.

* [[Skovmærke]] (også kendt som Bukkar) Plukkes i det tidlige forår, lige før den blomstrer. Dette er som regel samtidigt med, at Anemonenanemonen blomstrer, og de har desuden samme voksesteder. Pluk en dl til en 1 flaske ''neutral'' snaps. Træk i nogle dage.

* [[Strand-Malurt]] Pluk det på strandengene, langs de fleste især østvendte danske kyster. Pluk en god håndfuld (1 dl) af de bløde plantedele i de yderste 2-5 cm af grenene. Lad dem trække i 1 døgn (ikke længere) i ½ flaske neutral snaps. Skal fortyndes betragteligt. Vinder væsentligt ved lagring i årevis. Bemærk at flere medlemmer af [[Bynke]]slægten (inklusivt Malurter) indeholder [[Thujonthujon]] som er giftigt i større mængder. Det samme stof findes i likøren [[Absinthabsinth]] som af den grund er forbudt i nogle lande inkl. USA.

* [[Valnød (Juglans regia)|Grøn valnød]] Plukkes i den sene sommer, mens den stadig er helt grøn. En fire til seks stykker skæres i kvarte og trækkes i 1 fl snaps. Efter få dage bliver snapsen helt sort. Til Juljul fjernes valnødderne, og snapsen filtreres. På dette tidspunkt er snapsen ganske udrikkelig, men 5 år senere begynder den at blive god.

For de fleste forbindes snaps i vore dage med [[frokost]]er og måske især [[julefrokost]]er, hvor de fedligefede danske frokostretter går godt i spænd med snaps. Samtidig går snaps for at være den spiritus, der går bedst med øl, og på traditionelle udskænkningssteder kan man få en øl og en snaps som et "''sæt''".