Ernst Frederik Christian Bojesen: Forskelle mellem versioner

'''Ernst Frederik Christian Bojesen''' ([[21. marts]] [[1803]] i [[København]]–[[16. december]] [[1864]] i [[ Mentona]]) var en dansk filolog og skolemand. Han var søn af etatsråd, postdirektør [[Rasmus Brun Bojesen]] (1774–1840) og Antoinette Brigite, født Gianelli (1772–1823).

Bojesen blev 1820 [[student]] fra [[Borgerdydskolen i København]], tog 1824 [[teologisk]] [[attestats]], men virkede samtidig som lærer i de [[Klassiske sprog|gamle sprog]] ved Borgerdydskolen (til hvis rektor, [[Michael Nielsen (skolemand)|Michael Nielsen]], han var nøje knyttet) og bestemte sig efter nogen vaklen endelig for denne virksomhed. Interesse for musik bragte ham i forbindelse med [[Kuhlau]]; i [[Anna Nielsen (skuespiller)|madam Wexschalls]] hus kom han meget og knyttedes derved atter til [[J.L. Heiberg|Heibergs]]; sammesteds lærte han sin senere hustru, Frederikke Lovise Brennøe, at kende. Også [[Madvig]] og [[Poul Martin Møller]] regnede han mellem sine venner. I 1833 tog han [[magistergraden]], 1836 [[doktorgraden]], begge gange med afhandlinger om [[Grækenland|græsk]] [[musik]]. I 1840 ansattes han i [[Wilster]]s plads som [[lektor]] ved [[Sorø Akademi]]; 1843 blev han [[rektor]] ved den nyoprettede [[latinskole]] sammesteds og beklædte denne post til 1863, da han på grund af sygdom søgte det mindre anstrengende rektorat i [[Roskilde]], som han dog kun beklædte et år inden sin død. Hans selvstændige arbejder, der mest udkom i programmer fra Sorø, drejer sig næsten alle om [[Aristoteles]] (''Om Aristoteles' Statslære'', 1853; ''Om 8. og 9. Bog af den Nikomacheiske Ethik med en Oversættelse'', 1858 ff. og andre). Desuden har han udgivet ''Haandbog i de romerske Antiquiteter'' (1839) (væsentlig på grundlag af Madvigs [[forelæsning]]er) og ''Haandbog i de græske Antiquiteter'' (1841) samt ''Kortfattet dansk Sproglære'' (21. oplag 1890). Som lærer var Bojesen udmærket ved klar og præcis fremstilling, som bestyrer vistnok mere agtet end afholdt.