Olof von Dalin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 10. maj 2015, 14:34 (CEST)}}
[[Fil:Olof von Dalin.jpg|thumb|Olof von Dalin.]]
'''Olof Dalin''', [[adlet]] ''von Dalin'', ([[29. august]] [[1708]] — [[12. august]] [[1763]]) var en [[Sverrig|svensk]] [[digter]] og [[historiker]].
Line 10 ⟶ 11:
Endnu inden udgiverens anonymitet var røbet, blev der af Rigets Stænder i en skrivelse til regeringen henstillet, at den ubekendte Argus, der havde gjort sig så højt fortjent ved sine nyttige og smukke skrifter, måtte betænkes med en anstændig forfremmelse; dette skete [[1737]], da Dalin, efter at være blevet kendt som forfatter, blev [[kongelig]] [[bibliotekar]].
Snart fik D. Lejlighed til at bruge sine Evner paa et nyt Omraade. Den kgl. sv. Skueplads var aabnet 1737, og til dens Brug skrev D. baade en Komedie, »Den Afundsjuke« og en Tragedie, »Brynilda ell. den olyckliga kärleken«. Komedien er, som alt Titlen viser, mindre i Holberg's end i Molières Stil, idet den revser en moralsk Fejl, ikke en Naragtighed; den mangler ogsaa i høj Grad Holbergs Lune. Emnet til Tragedien var intet mindre end Nordens største Heltesagn, Völsung-Sagnet, men rigtignok bearbejdet i fr. Stil.
1739-40 foretog D. en længere Udenlandsrejse, paa hvilken han særlig opholdt sig i Paris, hvortil hele hans Aandsretning og litterære Udvikling drog ham. Af den derværende sv. Gesandt, Tessin, blev han indført i videnskabelige Kredse, hvor navnlig hans Sans for hist. Forskning blev vakt.
Line 30 ⟶ 27:
Han blev Lærer for Kronprinsen, den senere Gustaf III, som fik sin Lærer meget kær; D. har, uvist med hvor megen Ret, faaet Skyld for at have udviklet det letsindige og overfladiske i Gustafs Karakter. Dette Forhold til Hoffet gjorde ham mistænkt hos de ledende Politikere; han blev sat under Tiltale som Deltager i oprørske Anslag, ja, man gjorde endog Paastand paa at faa ham dømt fra Livet; han slap dog med Bøder og Forvisning fra Hoffet. 1761 blev forvisningsdommen hævet; han kom tilbage til Sthlm og døde her allerede to Aar efter.
D. er en af de betydeligste Personligheder i sv. Litt. og Kultur, saa betydelig, at hele Tidsrummet ofte benævnes efter ham. Det er ham, der fører den ny-europæiske, franskprægede Aandsretning ind over Sverige og derved gør det af med den gamle latinske Humanisme; han er saaledes den begyndende Oplysningstids første store Repræsentant.
Han er en folkelig Forfatter af høj Rang; hvad der er sagt om Holberg, at han gør sit Folk til et læsende Folk, gælder ogsaa om D. Men paa Sprogets Omraade er hans Bet. større; den utrolige
| |||