Nicolai Abildgaard: Forskelle mellem versioner

| billedestr = 200px270px

| kendte værker = ''[[Den sårede Filoktet]]''

[[Fil:Den sårede Filoktet.jpg|thumb|left|''[[Den sårede Filoktet]]'', 1775, [[Statens Museum for Kunst]].]]

Efter at være blevet malersvend arbejdede han som medhjælper under Mandelberg, samtidig med, at han gennemgik [[Kunstakademiet]], hvis mindre guldmedalje han vandt 1765 og 1766; den store tilkendtes ham 1767 for "David salves af Samuel", men der gik 5 år før, at han opnåede det rejsestipendium, som han ellers havde måttet forvente efter guldmedaljen. Han drog til [[Rom]], hvor han blev i 5 år, hvor han var optaget dels af selvstændig produktion, dels og fornemmelig af at kopiere klassiske ornamenter for akademiet, af studier efter renæssancens mestre og af at studere arkitektur og arkæologi. De ældre kunstnere, han med størst iver og udbytte dyrkede, var [[Raffaello Santi|Rafael]], [[Michelangelo]], [[Tizian]] og [[Caracci]]’erne. Af de vist nok ikke synderlig mange originalarbejder, han udførte i Rom, blev kun eet særlig betydeligt og almindelig kendt: "Filoktet på Lemnos" (eller "''[[Den sårede [[Filoktet]]"''). Stærkt påvirket, som det er, i formen af Michelangelo, i farven af Tizian, er det dog et værk, der vidner om en dyb, personlig opfattelse af det tragiske emne og en eminent dygtighed, ikke mindre i farvegivningen end i den grandiose linieføring. Billedet blev, da det kom til København, modtaget med overordentlig anerkendelse og gav anledning til, at Abildgaard blev udset til professor ved akademiet. Kort efter sin hjemkomst blev han medlem af dette, og et par måneder senere overtog han professoratet, der forenedes med stillingen som kongelig historiemaler med en årlig løn af 200 [[daler]] [[courant]], en sum, der kort efter forhøjedes til det dobbelte; senere steg hans faste indtægt betydelig.

Abildgaards smag var konsolideret i hans studietid i [[Rom]] 1772-77 og studiet af hans helte fra [[renæssance|højrenæssance]]n og [[antikken]]. Hans "''[[Den sårede [[Filoktet]]"'' ([[Statens Museum for Kunst]])<ref>{{Cite web | url = http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/nicolai-abildgaard-den-saarede-filoktet/ | title = Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775 |author= Thomas Lederballe |publisher=smk.dk, [[Statens Museum for Kunst]] |accessdate={{date|2015-2-26}}}}</ref> er et blændende eksempel på gælden til den græske antik, men udtrykker samtidig med sin dramatiske lyssætning og komposition den inspiration Abildgaard fik fra samtidige romantiske kunstnere som [[Johann Heinrich Füssli]]. Da Abildgaard kom hjem til Danmark efter opholdet i Rom, viste den romantiske stil sig ikke gangbar blandt hans publikum og bestillere, og han benyttede en mere nøgtern nyklassicistisk form i sine arbejder for fx kongehuset. På sine ældre dage malede og tegnede han en del [[Erotik|erotiske]] motiver.