Mad: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Crudiant (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved ParanoidLemmings, fjerner ændringer fra 94.144.63.3 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 1:
{{harflertydig}}
[[Fil:Foods.jpg|thumb|right|Forskellige [[frugt]]er og [[grøntsag]]er.]]'''Mad''' er en essentiel energikilde for både [[menneske]]r og [[dyr]]. Mennesker og dyr optager primært [[plante]]r og [[kød]]. Dyr som udelukkende æder planter, kaldes for [[planteæder]]e, medens mennesker, der kun spiser planter, [[frugt]] og [[grøntsager]] kaldes for [[vegetar]]er. Selv om mange kulturer skaffede mad ved [[Jægere og samlere|jagt og samling]], skaffer de fleste samfund i dag mad ved hjælp af [[landbrug]] og [[fiskeri]], og [[jagt]]. Mad kommer ofte fra [[plante]]r, [[dyr]] eller andre kategorier som [[svampe]] eller gærede produkter som [[etanol|alkohol]]. [[Vand]] kan også regnes som er en meget vigtig del af kosten.
De fleste lande har en [[nationalret]].
I sammenhænge, hvor det har betydning at medbringe mad, og [[logistik]]ken omkring anskaffelse, opbevaring og transport derfor er af betydning, benyttes undertiden synonymer som '''fødevarer''', '''proviant''' eller '''fetalje'''.
== Kilder til mad ==
=== Planter ===
Planter er langt på vej til at blive den største kilde til mad for mennesker. Plantefrø er specielt egnet som mad fordi de indeholder vigtige næringsstoffer som bidrager til at frøet spirer. Blandt spiselige frø findes [[korn]] (fx [[hvede]], [[majs]] og [[ris]]), [[bælgfrugt]]er (fx [[bønner]], [[ært]]er og [[linser]]) og [[nødder]]. Nogen frøsorter bruges også til at producere [[madolie]], for eksempel [[valnød]]der, [[solsikkefrø]], [[rapsfrø]], [[oliven]] og [[sesamfrø]].
[[Frugt]] er i botanisk forstand sprednings enheden hos blomsterplanter. Mange planter har udviklet frugter som er vigtige nærings-kilder for mennesker og dyr. Når dyrene spiser frugten, bidrager de også til at sprede frøene. Frugt udgør en væsentlig del af indholdet af kosten i de fleste kulturer.
[[Grønsager]] er en anden, meget vigtig kilde til mad fra planteriget. Grønsager inkluderer blandt andet rodvækster (fx [[kartofler]]er og [[gulerødder]]), bladvækster (fx [[spinat]] og [[salat]]) og kålvækster (fx [[blomkål]] og [[broccoli]]). Mange urter og krydderier er også grønsager. Flere grønsager, som for eksempel [[tomat]]er og [[aubergine]]r, er frugter i botanisk forstand.
=== Dyr ===
[[Dyr]] udgør som en direkte madkilde ved at kød, indre organer eller blod benyttes til menneskeføde. Enkelte dyr bruges også som indirekte madkilder, for eksempel til produktion af [[mælk]] ([[ged]]er, [[ko|køer]], [[får]] og [[kamel]]er) og [[fugleæg|æg]] ([[høns]], [[ænder]] og [[gæs]]).
== Måltider ==
Man spiser typisk tre hovedmåltider om dagen:
* [[Morgenmad]]
* [[Middagsmad]] / [[Frokost]] – der kan medbringes i en [[madpakke]], i en [[madkasse]] eller i [[sølvpapir]] og "papirfolie".
* [[Aftensmad]]
Dertil kommer flere mellemmåltider. Morgenmaden betragtes som det vigtigste måltid, fordi det skal bidrage med den energi, dagen skal igangsættes med.
Specielt i weekenden om formiddagen er en del danskere begyndt at spise ''[[Brunch]]'' i stedet for morgenmad og frokost.
På [[skovtur]] medbringes mad og spisningen kaldes [[picnic]] eller bare [[frokost]]
== Energibehov ==
Det er forskelligt, hvor meget energi en person behøver. Det vurderes efter aldersgruppe, kropsvægt og fysisk aktivitet. Overskrides det daglige energibehov, tager man på, og får man mindre end påkrævet, taber man sig. I den sammenhæng tales om at "forbrænde" [[kcal]]/[[kJ]]. En enkelt chokoladebar kan indeholde over 500 kcal; det er 20-25% af den energi en mand på 19-30 år skal have på en dag.
== Kostpyramiden ==
{{uddybende artikel|Madpyramiden}}
* Den traditionelle kostpyramide anbefaler et lavt indtag af fedt og et højt indtag af kulhydrater i form af kartofler, pasta, ris og brød.
* Den omvendte kostpyramide anbefales af den amerikanske forsker [[Walter Willett]]. Han anbefaler et højt indtag i form af plante-olier og et lavt indtag af [[kulhydrater]] fra ris, kartofler, lyst brød og pasta.
== Dansk mad ==
{{uddybende artikel|Dansk mad}}
Dansk mad er traditionelt [[Hakkebøf]], med [[brun sovs]] og [[kartoffel|kartofler]].
== Europæisk madkultur ==
Den europæiske madkultur er bredt varieret. Mange lande er tillagt en type mad, der skulle kendetegne landet: "pølsetyskere," "kartoffeldanskere," og "frøædere" er nogle klassiske.
Engelsk madkultur: I England har man ligesom i mange andre lande de kendte 3 måltider, morgenmad, frokost og aftensmad. Der bliver dog indtaget nogle småretter mellem disse retter
Engelsk morgenmad: Består af ristet toastbrød med et blødkogt æg, samt nogle pølser ristet på panden. Der serveres enten Juice eller kaffe til denne ret.
Engelsk frokost: Engelsk frokost er meget varieret for hvad folk spiser. Fastfood er blevet en stor del af den engelske frokost, men hvis man kigger tilbage i tiden, og ser på hvad der blev spist mest, så kommer leverpostej ind i billedet. Dette spises stadig hos mange af de konservative engelske familier, og når man kommer til England, er det en ting man næsten bliver tvunget til at spise.
== Politiske, kulturelle og religiøse forhold ==
=== Ritualer ===
{{Uddybende|Ritual}}
Mad har en rituel betydning i de fleste kulturer og religioner. Natværdmåltidet står centralt i kristen liturgi og teologi, og har stærke teologiske bånd til den jødiske påskefejring [[pesach]], hvor et rituelt måltid udgør en mindehandling for jødernes udvandring fra egypten.
=== Faste ===
{{Uddybende|Faste}}
At faste indebærer ofte at man afstår fra mad, og i nogen tilfælde også drikkevare, i de givne tidsrum og med forskellige formål. At faste har forskellige funktioner indenfor religioner som kristendom, jødedom, islam og hinduisme. Renselse, bod og meditation og refleksion er nogen af formålene med at faste.
=== Tabu ===
{{Uddybende|tabu}}
Nogen religioner har regler for hvilken mad man kan spise og hvordan maden skal tilberedes. For en rettroende muslim er det ikke tilladt at spise kød som ikke er tilberedt efter [[halal]]-skikken. En jøde må følge [[kasjrut]], som er de jødiske madforskrifter. Fælles for de to religioner er at kød fra [[svin]] og enkelte andre dyrearter ses på som urent. Indenfor [[hinduismen]] er det et tabu at spise kød fra køer og okser, fordi de ifølge vedisk traditionerne skal behandles med den samme respekt som mødre, på grund af mælken de giver.
=== Sultestrejke ===
{{Uddybende|sultestrejke}}
[[Sultestrejke]] er en form for civil ulydighed hvor en eller flere personer lader være med at tage føde til sig i protest mod politiske forhold eller undertrykkelse. Den mest kendte sultestrejke i Norge er [[Folkeaksjonen mot utbygging av Alta-Kautokeinovassdraget|Alta-aktionen]] i [[1979]].
== Se også ==
* [[Immunonutrition]]
* [[landbrug]]
* [[Ernæring]]
* [[Mad kultur]]
* [[Madlavning]] ([[Ingrediens (mad)|Ingredienser til Madlavning]])
* [[Madopskrift]]
* [[Ret (mad)|Ret]]
* [[Frugt]]
{{Commonskat|Food}}
{{autoritetsdata}}
| |||