Gundahar: Forskelle mellem versioner

Man ved ikke, hvornår Gundahar blev konge over burgunderne, men han stod i spidsen for dem, da de brød ind i det [[Vestromerske Rige]] og bosatte sig vest for Rhinen. Gundahar var i alliance med Goar, som ledede de alaner, der ligeledes bosatte sig vest for Rhinen, i [[Gallien]]. Sammen udgjorde de det militære bagland for oprørskejseren [[Jovinus]], der blev udråbt i 411. Jovinus anerkendte på sin side burgundernes jordbesiddelser i Gallien.<ref>Scharf, side 3-5.</ref> Den vigtigste magtfaktor i Gallien var [[visigoterne]], under kong [[Ataulf]]. Oprindeligt havde de støttet Jovinus, men da de skiftede side i 413 var hans skæbne beseglet, og han blev henrettet samme år. Det vestromerske kejserrige havde endnu en stor opgave i at få kontrol over visigoterne og derefter generobre [[Hispania]] ([[Spanien]] og [[Portugal]]), så i første omgang fik burgunderne lov til at være i fred.<ref>Heather, side 237-238.</ref>

 

 

{{citat|Jeg var hos thuringerne .... og hos burgunderne. Der gav de mig en ring. Der gav Gundohere mig en skinnende skat. Som betaling for mine sange. Han var ingen dårlig konge.<ref name=autogeneret1 />}}

 

En alternativ beskrivelse af burgundernes bosættelse går ud på, at de allerede i 413 af den "rigtige" kejser, Honorius, fik status som ''foederati'' med pligt til krigstjeneste, og at felttoget imod dem i 436 udelukkende var en straffeekspedition som reaktion på, at de havde plyndret naboområder i Gallien i 435.<ref>Prosper af Aquitanien beskriver burgunderne i ''Chronica Gallica''.</ref>

== Eftermæle ==

Som nævnt gjorde massakren på burgunderne dybt indtryk, og historien blev genfortalt i århundreder. Mange mener, at disse begivenheder indgår i beretningen i ''[[Vølsungesagaen]]'', hvor Gundahar er Gunnar, og hvor hans søster Gudrun bliver gift med Atli ([[Attila]]). Helten [[Sigurd Fafnersbane|Sigurd]] opholder sig ved det burgundiske hof sammen med dem (i den overleverede fortælling er det blevet til det [[Frankere|frankiske]] hof) i tiden omkring rigets undergang. Historien om Gunnars søster Gudrun og hendes giftemål med Atli er genfortalt i ''Atlakvida'' (som er en del af ''Vølsungedigtene'' i den ''[[Ældre Edda]]''.) I en noget ændret form indgår flere af personerne også i den tyske ''[[Nibelungenlied]]''.<ref name=autogeneret2 />