Den glade enke: Forskelle mellem versioner

Teksten er forfattet af de to [[Libretto|libretisterlibrettister]] [[Viktor Léon]] og [[Leo Stein]],. Den er baseret på komedien ''L'attaché d'ambassade'' fra 1861 af forfatteren [[Henri Meilhac]]. Stykket havdeblev uropførelseuropført den [[28. december]] [[1905]] på Theater an der Wien i [[Wien]].

Operetten var og erblev en international succes, der er blevetfilmatiseret og opført på teatre adskillige gange, og som også er blevet filmatiseret fleretalrige gange.

I det fjerne balkanfyrstendømme Pontevedrino, fallerededer Balkanfyrstendømmestår Pontevedrinopå randen af bankerot, udspiller sig en ulykkelig kærlighedshistorie: Den adelige grevGrev Danilo må af familiære og standsmæssige årsager ikke gifte sig med sin elskede, den simple bondedatterbondepigen Hanna. Han rejser derfor til Paris, hvor han forsøger at glemme sine sorgeralt blandt de franske grisetter på Maxim's.

I mellemtiden bliver Hanna gift med den rige bankier Glawari, som dog dør 3tre dage efter brylluppet. Detog efterlader Hanna som en meget rig enke...

På den pontevedrinske ambassade i Paris fejres fyrstens fødselsdag. Baron Mirko Zetas smukke hustru, Valencienne, flirter med Camille de Rosillon. Men Zeta bemærker intet. Han har kun én mission: at få den rige enke Hanna Glawari, som også er inviteret og som omsværmes af de mandlige franske gæsterherrer, til at gifte sig med en pontevedrinsk landsmandpontevedriner, så alle hendes millioner kan forblive i fyrstendømmet og redde det fra bankerot.

Han udser ambassadesekretærensig ambassadesekretær Danilo Danilowitsch til at væresom den kommende brudgomudvalgte. Men Danilo vil hellere flirte med de smukke kvinder i "Maxim's" end fremståligne somen medgiftsjæger over for Hanna, hans første kærlighed, som han dengang ikke måtte gifte sig med. Han lover dog at holde de udenlandske bejlere på afstand af Hanna. Men uden at nogen af de to vil indrømme der, forelsker de sig alligevel i hinanden på ny.

Hanna holder et stort haveselskab hjemme i sit palæ. Der opføres en danseforestilling, som fortæller sagnet om skovalfen Vilja. Valencienne, som har mistet denen vifte, hvorpå Rosillons kærlighedserklæring er skrevet, meddeler charmøren, at han hellere skalvil gøre sine hoser grønne hos enken. SelvomSelv om Valencienne forsøger at holde fast i, at hun er en anstændig kvinde, lader hun sig alligevel overtale til et stævnemøde i pavillonen. Zeta, som har fundet sin hustrus vifte uden at vide, at kærlighedserklæringen er til hende, skal mødes med Danilo i den samme pavillon. Den store skandale synes uundgåelig, men Njegus, ambassadens alalt-mulig-mand, redder Vaencienne: Hanna kommer ud fra pavillonen sammen med Rosillon og bekendtgør deres forlovelse. Danilo, der indtil nuhidtil har undgået Hanna, bliver jaloux og tager til Maxim's for at dulme sine sorger.

Hanna Glawari har forvandlet en salon i sit palæ til "Maxim's" og har sågar inviteret ægte grisetter, som sammen med Valencienne danser can-can.

Zeta er fortvivlet over Hannas forlovelse med Rosillon, for nu truer fyrstendommets bankerot for alvor. Danilo skal derfor endnu engang appellere til enkens patriotisme. Hanna giver ham den rigtige forklaring om situationen i pavillonen, og da hun bekendtgør, at hun vil miste hele sin formue, hvis hun gifter sig igen, erklærer Danilo hende sin kærlighed. For nu ved han, at hun gifter sig med ham af kærlighed. Men parret ender med at beholde hele formuen, for ifølge den salige bankiersbankierens testamente overgår alle millionerne til enkens nye ægtemand.