Forskel mellem versioner af "Sambandsflokkurin"

7 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m
syntax fix + sprog
m (sprog)
m (syntax fix + sprog)
 
== Historie ==
Sambandspartiet er stiftet i 1906. Tretten af [[Lagtinget]]s 22 medlemmer meddelte i en artikel ''Dimmalætting'', at de havde stiftet et politisk parti, og at de kaltekaldte sig sambandsmænd.
 
Partidannelsen skete som reaktion mod de nationalistiske strømninger på Færøerne i slutningen af 1800-tallet. Specielt var selvstyrebevægelsens krav om officiel anerkendelse af det [[færøsk]]e sprog noget Sambandsflokkurins stiftere frygtede ville få negative konsekvenser for Færøernes stilling i det danske rige. Kort tid efter blev [[Sjálvstýrisflokkurin]] stiftet som en reaktion på Sambandsflokkurin. Dermed begyndte partipolitikken på FærøyeneFærøerne, og de to partier blev hovedmodstanderne i færøsk politik frem til 1930erne1930'erne. Fríðrikur Petersen blev valgt til Sambandsflokkurins første formand, og det første partiprogrammetpartiprogram blev skrevet.
 
=== Sprogkampen ===
Fra begyndelsen var Sambandsflokkurin imod færøsk som officielt spog og arbeidedearbejdede for at [[dansk]] fortsat skulle bruges i skole, kirke og offentlig administration. Partiet tiltrak sig derfor en del lærere, geistligegejstlige og embedsmædembedsmænd, som havde en naturlig interesse i at forsvare dansks stilling, mens Sjálvstýrisflokkurin fik støtte af det meste af den kulturelle elite. Sprogsagen fortsatte med at være den vigtigste politiske sag helt frem til færøykfærøsk bleblev officielt sprog i 1938. Siden har Sambandsflokkurin støttet færøsk som hovedsprog, men ønsker samtidig at fortsætte danskundervisningen i [[folkeskole]]n og gymnasiet.
 
=== Folkeafstemning og hjemmestyre ===
Ved [[folkeavstemningenfolkeafstemning]]en om selvstyre i 1946 fik ja-siden et knapt flertal, hvilket sendte chokbølger gennem Sambandsflokkurin. Imidlertid blev resultatet ikke godkendt af den danske regering, men Færøerne fik udvidet selvstyre med [[Hjemmestyre]]loven af 1948. Formanden for Sambandsflokkurin siden 1924, [[Andrass Samuelsen]], dannede derefter regering og blev Færøernes første lagmand. Samuelsen gik samtidig af som partiformand og blev efterfulgt af [[Johan Poulsen]]. Andrass Samuelsens regering blev siddende til 1950, da partifællen [[Kristian Djurhuus]] tog over. Djurhuus måtte gå af i 1958, men blev igen lagmand fra 1968 til 1970. I [[1970erne]] blev færøsk politik domineret af socialdemokraten [[Atli Dam]], men i 1981 blev Sambandsflokkurins [[Pauli Ellefsen]] regeringleder. Ellefsen havde da ledet partiet siden 1974, og sad frem til 1990, da [[Edmund Joensen]] tog over. Joensen og Sambandsflokkurin fik gode valgresultater efter [[finanskrisen på Færøerne 1989–1995]] (største parti ved [[lagtingsvalget 1994]]), og Joensen kunne derfor danne regering i 1994. Ved [[lagtingsvalget 1998]] fik partiet derimod en tilbagegang på to mandater og blev reduceret til fjerde størstefjerdestørste parti. Sambandsfolkene måtte derfor forlade regeringskontorerne til fordel for de tre selvstyrepartier: [[Fólkaflokkurin]], [[Tjóðveldi]] og [[Sjálvstýrisflokkurin]].
 
=== Moderne tid ===
Selv om partiet blev størst ved [[lagtingsvalget 2002|valget i 2002]] under ledelse af [[Lisbeth L. Petersen]], kom partiet ikke i regering. Den 31. januar 2004 gik partiet i landsstyresamarbejde ("Samgonga") med [[Fólkaflokkurin]] og [[Javnaðarflokkurin]], med [[Jóannes Eidesgaard]] fra Javnaðarflokkurin som lagmand. [[Kaj Leo Johannesen]] blev formand for Sambandsflokkurin samme år. Samarbejdet mellem partierne brød sammen i 2008. Senere samme år måtte Javnaðarflokkurin alligevel erstatte [[Miðflokkurin]] og [[Tjóðveldi]] med sine to tidligere samarbejdspartnere, og Kaj Leo Johannesen blev lagmand. Johannesen fortsatte som leder af en mindretallsregjeringmindretalsregering mellem Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin, efter at [[Fólkaflokkurin]] brød ud som følge af uoverensbestemmelser om den økonomiske politik.
 
Ved [[Lagtingsvalget 2011|valget i 2011]] fik partiet 24,7% af stemmerne og 8 af de 33 pladser i Lagtinget.
Den 31. januar 2004 gik partiet i landsstyresamarbejde ("Samgonga") med [[Fólkaflokkurin]] og [[Javnaðarflokkurin]] .
Efter [[Lagtingsvalget 2011|lagtingsvalget]] den 29. oktober 2011 dannede partiet regering med tre andre partier: [[Fólkaflokkurin]], og de to små midterpartier [[Miðflokkurin]] og [[Sjálvstýrisflokkurin]]. Sambandsflokkurin fik tildelt tre poster i landsstyret: lagmanden, erhvervsministeren og kulturministeren. I 2013 udtrådte [[Sjálvstýrisflokkurin]] af regeringeregeringen.
 
== Partiledere ==
 
== Partiets lagtingsgruppe siden 2011 ==
Sambandsflokkurin fik 7 .545 stemmer ved [[lagtingsvalget 2011]] (24,7% af stemmerne), hvilket resulterede i 8 mandater, et mandat mere end ved [[lagtingsvalget 2008]]. Kaj Leo Johannesen blev lagmand, Johan Dahl blev erhvervsminister og Bjørn Kalsø blev kulturminister. I deres sted kom Eivin Jacobsen, Jóna Mortensen og Reimund Langgaard).
* [[Alfred Olsen]]
* [[Kaj Leo Johannesen]] ([[Eivin Jacobsen]])
* [[Rósa Samuelsen]]
* [[Bárður Nielsen]]
* [[Gerhard Lognberg]] (fra 10. februar 2014, han blev valgvalgt til Lagtinget for Javnaðarflokkurin, men blev ekskluderet af partiet i november 2013, og var løsgænger i Lagtinget i godt tre måneder, indtil han blev medlem af Sambandsflokkurin.)
 
== Sambandsflokkurins [[Lagmand|Lagmændlagmænd]] ==
* [[Andreas Samuelsen]] [[1948]] – [[1950]]
* [[Kristian Djurhuus]] [[1950]] – [[1958]], [[1968]] – [[1970]]
308

redigeringer