Sambandsflokkurin: Forskelle mellem versioner

Sambandspartiet er stiftet i 1906. Tretten af [[Lagtinget]]s 22 medlemmer meddelte i en artikel ''Dimmalætting'', at de havde stiftet et politisk parti, og at de kaltekaldte sig sambandsmænd.

Partidannelsen skete som reaktion mod de nationalistiske strømninger på Færøerne i slutningen af 1800-tallet. Specielt var selvstyrebevægelsens krav om officiel anerkendelse af det [[færøsk]]e sprog noget Sambandsflokkurins stiftere frygtede ville få negative konsekvenser for Færøernes stilling i det danske rige. Kort tid efter blev [[Sjálvstýrisflokkurin]] stiftet som en reaktion på Sambandsflokkurin. Dermed begyndte partipolitikken på FærøyeneFærøerne, og de to partier blev hovedmodstanderne i færøsk politik frem til 1930erne1930'erne. Fríðrikur Petersen blev valgt til Sambandsflokkurins første formand, og det første partiprogrammetpartiprogram blev skrevet.

Fra begyndelsen var Sambandsflokkurin imod færøsk som officielt spog og arbeidedearbejdede for at [[dansk]] fortsat skulle bruges i skole, kirke og offentlig administration. Partiet tiltrak sig derfor en del lærere, geistligegejstlige og embedsmædembedsmænd, som havde en naturlig interesse i at forsvare dansks stilling, mens Sjálvstýrisflokkurin fik støtte af det meste af den kulturelle elite. Sprogsagen fortsatte med at være den vigtigste politiske sag helt frem til færøykfærøsk bleblev officielt sprog i 1938. Siden har Sambandsflokkurin støttet færøsk som hovedsprog, men ønsker samtidig at fortsætte danskundervisningen i [[folkeskole]]n og gymnasiet.

Ved [[folkeavstemningenfolkeafstemning]]en om selvstyre i 1946 fik ja-siden et knapt flertal, hvilket sendte chokbølger gennem Sambandsflokkurin. Imidlertid blev resultatet ikke godkendt af den danske regering, men Færøerne fik udvidet selvstyre med [[Hjemmestyre]]loven af 1948. Formanden for Sambandsflokkurin siden 1924, [[Andrass Samuelsen]], dannede derefter regering og blev Færøernes første lagmand. Samuelsen gik samtidig af som partiformand og blev efterfulgt af [[Johan Poulsen]]. Andrass Samuelsens regering blev siddende til 1950, da partifællen [[Kristian Djurhuus]] tog over. Djurhuus måtte gå af i 1958, men blev igen lagmand fra 1968 til 1970. I [[1970erne]] blev færøsk politik domineret af socialdemokraten [[Atli Dam]], men i 1981 blev Sambandsflokkurins [[Pauli Ellefsen]] regeringleder. Ellefsen havde da ledet partiet siden 1974, og sad frem til 1990, da [[Edmund Joensen]] tog over. Joensen og Sambandsflokkurin fik gode valgresultater efter [[finanskrisen på Færøerne 1989–1995]] (største parti ved [[lagtingsvalget 1994]]), og Joensen kunne derfor danne regering i 1994. Ved [[lagtingsvalget 1998]] fik partiet derimod en tilbagegang på to mandater og blev reduceret til fjerde størstefjerdestørste parti. Sambandsfolkene måtte derfor forlade regeringskontorerne til fordel for de tre selvstyrepartier: [[Fólkaflokkurin]], [[Tjóðveldi]] og [[Sjálvstýrisflokkurin]].

Selv om partiet blev størst ved [[lagtingsvalget 2002|valget i 2002]] under ledelse af [[Lisbeth L. Petersen]], kom partiet ikke i regering. Den 31. januar 2004 gik partiet i landsstyresamarbejde ("Samgonga") med [[Fólkaflokkurin]] og [[Javnaðarflokkurin]], med [[Jóannes Eidesgaard]] fra Javnaðarflokkurin som lagmand. [[Kaj Leo Johannesen]] blev formand for Sambandsflokkurin samme år. Samarbejdet mellem partierne brød sammen i 2008. Senere samme år måtte Javnaðarflokkurin alligevel erstatte [[Miðflokkurin]] og [[Tjóðveldi]] med sine to tidligere samarbejdspartnere, og Kaj Leo Johannesen blev lagmand. Johannesen fortsatte som leder af en mindretallsregjeringmindretalsregering mellem Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin, efter at [[Fólkaflokkurin]] brød ud som følge af uoverensbestemmelser om den økonomiske politik.

Den 31. januar 2004 gik partiet i landsstyresamarbejde ("Samgonga") med [[Fólkaflokkurin]] og [[Javnaðarflokkurin]] .

Efter [[Lagtingsvalget 2011|lagtingsvalget]] den 29. oktober 2011 dannede partiet regering med tre andre partier: [[Fólkaflokkurin]], og de to små midterpartier [[Miðflokkurin]] og [[Sjálvstýrisflokkurin]]. Sambandsflokkurin fik tildelt tre poster i landsstyret: lagmanden, erhvervsministeren og kulturministeren. I 2013 udtrådte [[Sjálvstýrisflokkurin]] af regeringeregeringen.

Sambandsflokkurin fik 7 .545 stemmer ved [[lagtingsvalget 2011]] (24,7% af stemmerne), hvilket resulterede i 8 mandater, et mandat mere end ved [[lagtingsvalget 2008]]. Kaj Leo Johannesen blev lagmand, Johan Dahl blev erhvervsminister og Bjørn Kalsø blev kulturminister. I deres sted kom Eivin Jacobsen, Jóna Mortensen og Reimund Langgaard).

* [[Gerhard Lognberg]] (fra 10. februar 2014, han blev valgvalgt til Lagtinget for Javnaðarflokkurin, men blev ekskluderet af partiet i november 2013, og var løsgænger i Lagtinget i godt tre måneder, indtil han blev medlem af Sambandsflokkurin.)

== Sambandsflokkurins [[Lagmand|Lagmændlagmænd]] ==