|
[[Fil:Luis_de_Camoes.jpg|thumb|Luís Vaz de Camões]]
'''Luis Vaz de Camões''' ([[1524]] – [[10. juni]] [[1580]]), som også kaldes "Prinsen blandt poeterne", blev så vidt vides født i Lissabon og var en portugisisk digter, som skrev dendet episke digt [[Os Lusíadas]], ''Portugiserne'', der regnes for [[Portugal]]s national[[epos]].
''Portugiserne'' er et [[digt]] i 10 sange, skrevet i Homerisk stil, der handler om [[Vasco da Gama]]s rejse og Portugals historie.<ref name="WDL">{{cite web |url = http://www.wdl.org/en/item/11198/ |title = The Lusiads |website = [[World Digital Library]] |date = 1800-1882 |accessdate = 2013-08-31 }}</ref>
Camões forældre var af adelig herkomst. Faderen, Simão Vaz de Camões, var ridder og i slægt med kong Afonso III (1210-1279). Moderen, Ana de Sá e Macedo var fjern slægtning til [[Vasco da Gama]].
Han sammenlignes ofte med de store digterdigtere [[Homer]], [[Vergil]], [[Dante]] og [[Shakespeare]]. Camões skrev også lyrik, drama og filosofiske essays. Han var omkring 1548 en del af hoffet og en meget lært ung mand (han kunne skrive på lationlatin og castiliansk) og havde læst Homer, Platon og Virgilius på deres modersmål. Sit hidsige temperament, skarpe replikker til sine rivaler (mange gange med duelering både i vers og med sværd) og ikke mindst sinesin uforsigtighederuforsigtighed vedrørende relationer til droningendronningen D. Catarina og tilnærmelser til prinsessen, skabtskabte ham meget fjendskab, og han blev nægtet adgang til hoffet.
I 1549 blev byen [[Mazagan]] (nu Al-Jadida] i [[Marokko]], som Portugal erobreterobrede i 1502, belejret affra maurere og Camões meldtmeldte sig som soldat i kolonien [[Ceuta]]. Under kampen blev Camões såret og blind på sit højre øje.
Efter hjemkomst til Lissabon, blev han involveret i duel med en funktionær fra kongens hestestutteri og endtendte i fængsel og senere deporteret til de portugisiske kolonier i ÍndiaIndien og senere til kolonien [[Macau]] i Kina. Hans temperament gjorde at han røg i fængsel i flere omgange. Under hans ophold i det fjernfjerne, der varede 17 år, begyndtbegyndte han på sit storstore værk "Os Lusíadas". I april 1570 kommer han i landtland ved [[Cascais]] vest for Lissabon, som en fattig og nedtryknedtrykt mand.
DigtenDigtet var nu færdigt men skulle gennemgås af [[inkvisitionen]]. Censor og hans gode ven munken Bartolomeu Ferreira, gav ham den nødvendige [[Imprimatur]] (på latin "kan trykkes". Værket blev udgivet i 1572.<ref name="WDL"/>
DigtenDigtet blev af ham læst op til den ungunge kong D. Sebastião I, som meget fornøjet takkettakkede Camões for indsatsen og belønnede ham med en treårig pension på 15.000 reisreais (datidens møntenhed), svarende til 40 reisreais om dagen – en tømrers dagsløndagløn var, den gang, 165 reisreais.
Camões levede sine sidste år som en fattig mand og ernærede sig ved salg af poesi.
Efter den unge portugisiske kong D. Sebastião's død under krigkrigen i [[Alcácer-Quibir]] (Ksar-el-Kebir i Marokko) nærmede den portugisiske kronens finanser sig afgrunden. Dette og manglemanglen på en tronarving gjorde at Portugal for første gang var på vej til at miste, for første gang, sin selvstændighed. Luís Vaz de Camões sidste sætning vedpå sit dødsleje var: ''"Omsider kommer mit liv til en ende og alle er vidner til, at jeg altid har elsket mit fædreland så meget, at jeg ikke alene dør i dets skød, men det dør også samtidigt med mig"''.
== Henvisninger ==
| 