Wikipedia

Olof von Dalin: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 10. maj 2015, 14:34 (CEST)}}
[[Fil:Olof von Dalin.jpg|thumb|Olof von Dalin.]]
'''Olof Dalin''', [[adlet]] ''von Dalin'', ([[29. august]] [[1708]] — [[12. august]] [[1763]]) var en [[Sverrig|svensk]] [[digter]] og [[historiker]].
Line 15 ⟶ 14:
1739-40 foretog Dalin en længere [[Dannelsesrejse|udenlandsrejse]], på hvilken han særlig opholdt sig i [[Paris]], hvortil hele hans åndsretning og litterære udvikling drog ham. Af den derværende svenske gesandt, [[Tessin]], blev han indført i videnskabelige kredse, hvor navnlig hans Sans for historisk forskning blev vakt.
 
Efter Hjemkomstenhjemkomsten skrev han bl.a.blandt andet Satirensatiren »''Aprilvärk om vor härliga tid«'', og den ypperlige »''Sagan om hästen«'' en allegorisk[[allegori]]sk Skildringskildring i Swifts[[Swift]]s Smagsmag, hvor Sveriges Skæbneskæbne fra [[Gustaf Vasa]] til [[Karl XII]] fremstilles under Billedetbilledet af en Hest[[hest]] med sine forsk.forskellige Ryttereryttere; endelig »''Svenska friheten«'' (1742), et stort, allegorisk Læredigtlæredigt i Alexandriner[[alexandriner]]. Digtet, der indeholder en Hyldesthyldest til Frihedensfrihedens Gudindegudinde og advarer mod de Farerfarer, der truer Sveriges ældgamle Frihedfrihed, gjorde en betydelig Virkningvirkning, omtr.omtrent som i det næste Aarh.århundre [[Tegnér]]s ''Svea''.
 
Det var væsentlig dette, der gjorde, at det af Rigetsrigets Stænderstænder blev overdraget ham at skrive »''Svea Rikes Historia«'' (udkom 1740-61); han fuldførte dette Værkværk med saa megen Dygtighed, at man har sagt om det, at han »"flyttede Historienhistorien fra Boghylderneboghylderne ind i Svenskernessvenskernes Hjerter«hjerter". Værket er i øvrigt i Oplysningstidens[[oplysningstiden]]s Aandånd og vender sig stærkt imod de [[Olof Rudbeck'ske Fantasterierden ældre|Rudbeckske]] fantasterier. En værdifuld del af von Dalins forfatterskab er hans [[vise]]r, dels i fransk [[chanson]]stil, dels i [[folkevise]]stil, – en manér, der aldrig helt var forsvundet af den svenske litteratur – endogså [[børnerim]]ene faldt hans pen let; berømtest er vel ''Ängsövisan''.
 
En værdifuld Del af D.s Forfatterskab er hans Viser, dels i fr. Chansonstil, dels i Folkevise stil, – en Manér, der aldrig helt var forsvundet af den sv. Litt. – endogsaa Børnerimene faldt hans Pen let; berømtest er vel »Ängsövisan«.
 
Efterhaanden sluttede D. sig baade i politisk Henseende og personlig nærmere til Hoffet, særlig til den intelligente Dronning, Lovisa Ulrika (Søster til Frederik II af Preussen), der ogsaa satte stor Pris paa ham. I hendes Kreds fik han ret Lejlighed til at lade sit Vid spille; her blev de berygtede »Calottpredikningar« til (Prædikenparodier), som paadrog ham Gejstlighedens Fjendskab.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Olof_von_Dalin"