Ridning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Kirstine-TheHorseLover, fjerner ændringer fra 83.89.107.199 (diskussion | bidrag)
Linje 21:
== Dressur ==
{{uddybende|Dressur}}
I dressur kræves fuld koncentration fra både hest og rytter. Hesten skal adlyde de signaler, rytteren giver, og rytterens signaler til hesten skal være meget præcise og næsten helt usynlige. Rytteren skal have mørk jakke, hvide ridebukser, hvid skjorte med [[plastron]], høj hatridehjelm og sorte lange [[ridestøvle]]r. HestenRidehjelm harer enobligatorisk for ponyryttere, juniorryttere og seniorryttere, som rider programmer i sværhedsgrad 0-3 samt på heste, der er 6 år eller yngre. Det er tilladt fra og med sværhedsgrad 4 at benytte hat (for seniorryttere). Hesten bærer [[dressursadel]], ethovedtøj med tilladt bid og et hvidt sadlunderlagsadelunderlag på. TilI størresværhedsgrad konkurrencer3 somer OLdet valgfrit om man vil ride med kandar eller VM ridesalmindelig dertrense. ofteFra og med kandarbidsværhedsgrad somfire er kandar obligatorisk. Et kandar består af et almindeligt bridonbid og et stangbid, hvordvs manat der riderrides med to tøjler. DetteDenne bidform erfor etoptømning er meget kraftigtvoldsom bidfor dahesten manog jokræver, riderat medrytteren toer rutineret enog ganghar ogen brugesstor ikkeforståelse ifor dehestens mindrefølsomhed klasser.i munden,
 
Når rytteren melder til et dressurstævne, vurderer denne ud fra det niveau, han/hun og hesten er på, hvilken klasse det skal rides. Dressurprogrammerne er at finde på Dansk Rideforbunds hjemmeside, så man har mulighed for at øve sit program i god tid. Dette står i modsætning til ridebanespringning, hvor banen ikke kendes på forhånd.
Rytteren får dressurprogrammet nogen tid før stævnet, i modsætning til springning hvor rytteren først ser banen lige inden han/hun skal ride. Der findes to forskellige slags baner som dressurkonkurrencer udføres på:
 
Dressurprogrammerne kan rides på to forskellige banestørrelser. En A-bane benyttes af heste og en B-bane benyttes af ponyer og heste der rider LD-programmerne.
 
*Bane A er 20 meter bred og 60 meter lang.
*Bane B er 20 meter bred og 40 meter lang.
 
På en dressurbane er der bogstaver, der viser rytteren, hvor denne skal lave de forskellige øvelser. På A-banen er bogstaverne A, B, C, E, F, H, K, M, P, R, S, og V markeret på barrieren. Der er også "usynlige bogstaver inde" på selve banen, som ligger placeret på midterlinjen: G, I, X, L og D,. som normalten B-bane er lagtder nedbogstaverne iA, grusbanenB, C, E, F, H, K og M. På midterlinjen af denne bane ligger bogstaverne G, X og D. Markeringerne hjælper til at lokalisere, hvor de forskellige øvelser skal udføres. Til store stævner er der normalt fem dommere, hvoraf en er hoveddommer. Hoveddommeren sidder ved C i den ene ende af banen, mens de andre fire dommere sidder ved M, H, B, og E. Hver dommer giver point på en skala fra 1-10 for hver øvelse og for hvor godt hesten adlyder.
 
Der er forskellige dressurklasser, man kan deltage i og de har forskellige sværhedsgrader.
Line 40 ⟶ 42:
*MB0 -1-2-3 på A og B bane.
*MA1 på A og B bane og MA2 på A bane.
*Herefter følger bl.a. Intermediare og Grand Prix.
 
== Ridebanespringning ==