Fólkaflokkurin: Forskelle mellem versioner

'''Hin Føroyski Fólkaflokkurin''' (''radikalt sjálvstýri'') i daglig tale '''Fólkaflokkurin''' (dansk: trad. '''Folkeflokken''', nu også '''Folkepartiet''') er et [[liberalkonservatisme|liberalkonservativt]], [[politisk parti]]<ref>[http://folkaflokkurin.fo/xa.asp?fnk=grn&bnr=2&unr=5 folkaflokkurin.fo - stevnuskrá]</ref> på [[Færøerne]], som ønsker løsrivelse fra [[Danmark]], og at Færøerne skal være en selvstændig stat. Partiets bogstav på valglister er '''A'''. Fólkaflokkurin betyder ordret ''Folkepartiet''. I det politiske spektrum kan partiet sammenlignes med det [[Danmark|danske]] [[Konservative Folkeparti]], og partiet plejer også at samarbejde med Det Konservative Folkeparti, når de får valgt et af Færøernes to folketingsmedlemmer, således var [[Anfinn Kallsberg]] og [[Óli Breckmann]] medlemmer af Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe, da de var folketingsmedlemmer fra 2005-07 (Kallsberg) og 1984-2001 (Breckmann).<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/F%C3%A6r%C3%B8erne/%C3%93li_Breckmann denstoredanske.dk - Óli Breckmann]</ref> Partiets nuværende formand er fra [[2. august]] [[2007]] [[Jørgen Niclasen]].

Partiet opstillede til valg for første gang ved [[lagtingsvalget 1940|lagtingsvalget 1940]], og fik 24,7&nbsp; % af stemmerne (6 af 24 mandater), og blev det næststørste parti efter [[Sambandsflokkurin]]. Ved [[Lagtingsvalget 1943|lagtingsvalget 1943]] vandt Fólkaflokkurin i et jordskred med 41,5&nbsp; % af stemmerne (12 af 25 mandater). Ved folketingsvalget 1943 blev Thorstein Petersen den suveræne vinder under slagordet "Fyri Føroyum skulu Føroyingar ráða" (Over Færøerne skal færingerne råde). Efter verdenskrigens afslutning fik partiet i [[lagtingsvalget 1945|1945]] 43,4&nbsp; % af stemmene (11 af 23 mandater). Thorstein Petersen var lagtingsformand 1943–1945 og 1945–1946, og tog over som partiformand efter Paturssons død i 1946. Ved [[folkeafstemningen på Færøerne 1946]] om selvstændighed, stemte flertallet for løsrivelse fra Danmark, men afgørelsen blev omstødt af [[Folketinget]], fordi under halvdelen af vælgerne stemte for løsrivelsen. Dette førte alligevel til [[Hjemmestyre]]loven af 1948, som mange indenfor Fólkaflokkurin godt nok var imod, fordi den ikke betød fuld selvstændighed. Ved nyvalget til Lagtinget i [[lagtingsvalget 1946|1946]] forblev Fólkaflokkurin det største parti, men samhørighedspartierne fik et lille flertal. Fólkaflokkurin var øernes største parti frem til valget i [[lagtingsvalget 1954|1954]], da der skete en vedvarende udjævning af tilslutningen til partierne i Lagtinget. Partiets tilslutning har ligget stabilt på omkring 20&nbsp; % af stemmene de sidste 40 år.

Nuværende partiformand er [[Jørgen Niclasen]], som blev valgt første gang i et kampvalg mod [[Bjarni Djurholm]] ved partiets landsmøde i 2007. Ved [[lagtingsvalget 2008|lagtingsvalget]] fik Fólkaflokkurin 20,1 % af stemmerne og syv af de 33 pladser i lagtinget. Partiet gik senere på året i regering sammen med Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin i [[Regeringen Kaj Leo Johannesen I|Kaj Leo Johannesens første regering]]. I 2010 brød det prominente lagtingsmedlem [[Poul Michelsen]] med partiet, som han mente gik i modsat retning af sin ideologi. Michelsen var kendt som betydelig mere liberal i både sociale og økonomiske spørgsmål og mere radikal i selvstyrespørgsmålet end sine partifæller. Han mente også, at en kreds omkring Kallsberg forhindrede reformer, som der tidligere havde vært solidt flertal for i partiet. I 2011 stiftede Michelsen det [[Liberalisme|liberalistiskliberalistiske]]e parti [[Framsókn]], men det fik ingen umiddelbar indvirkning på Fólkaflokkurins opslutning. I foråret 2011 afbrød Fólkaflokkurin regeringssamarbejdet efter uenighed om [[finanspolitik]]en.<

== Formænd ==