Haute-Vienne: Forskelle mellem versioner

Der er 3 arrondissementer, 42 kantoner og 201 kommuner i Haute-Vienne.

 

Kun få spor fra [[Ældste stenalder|palæotilitiskt]] og [[Ældre stenalder|mesolitisk]] tid er fundet ved [[Saint-Jean-Ligoure]] og i dalene omkring [[Gartempe]] og [[Vienne]], endvidere har man fundet spor af [[Yngre stenalder|neolitisk]] keramisk nær la [[Roche aux fées]], i [[Cieux]]. Fra den megalitiske periode har man dog fundet flere gravhøje, blandt andet dem i dolmen de la Borderie, i [[Berneuil]] (2.650 f.Kr.) og den i [[Breuilaufa]]. I [[Chalus]] har man fundet [[økse]]hoveder, der indvarsler [[bronzealder]]ens indtog.

Den svage romerske kejser [[Flavius Honorius|Honorius]] taber i [[419]] Aquitaine til [[Visigoter]]ne. Deres herredømme bliver dog kort, da [[Frankerne|frankerkongen]] [[Klodevig 1.|Klodevig]] ved [[slaget ved Vouillé]] i [[507]] genvandt Limousin. I [[674]] blev området en del af [[Hertugdømmet Aquitaine]] og i den forbindelse oprettedes [[vicomte]]t i Limoges. I [[731]] efterfølger Karolingerne Merovingerne. [[Pipin den Lille]] genskaber enigheden blandt gallerne og de vigtigste slag finder sted i området.

Karolingerne gjorde Limousin til et grevskab, hvis grænser er de samme som [[stift]]et, som er et af de største i Frankrig. I [[927]] lægges grevskabet Aquitaine ind under greverne af Poitiers' herredømme. Disse opretter i det [[10. århundrede]] et vicomte i Limoges.

I slutningen af det 10. århundrede er Limousin ikke andet end en samling af territorier under forskellige lensherrer, med den konsekvens at usikkerheden er vendt tilbage. De opholder sig på deres slotte, som er bygget ovenpå deres borge, som [[Château de Chalucet]] eller [[Château de Lastours]]. Korstogene giver imidlertid lensherrerne chancen for at få afløb for deres aggressioner. I [[1095]] proklamerer [[Pave Urban 2.]] afholdelsen af det [[1. korstog]]. Ridderen Gouffier de Lastours var en af de første der meldte sig. Kirkens bemymring i den sammenhæng var hvordan man skulle opretholde freden og til den ende lavede man en ''[[Gudsfred|Guds våbenhvile]]'', som blev vedtaget på [[konciliet i Limoges]] i [[1031]]. Arvingen til hertugen af Aquitaine, [[Eleonora af Aquitanien]], hvis anden ægtemand [[Henrik 2. af England]], blev konge af England i [[1158]]. Dette førte til, at Limousin blev en del af det engelske Aquitaine og kom derfor til, at tage del i Englands konflikter med [[Ludvig d. 7.]] og mellem den engelske konge og hans sønner. I løbet af disse stridigheder dør Eleonora og Henrik 2.'s søn [[Richard d. 1]] ved belejringen af [[Chalus|château de Châlus-Chabrol]] i [[1199]].

Da den engelske konge [[Edvard 2. af England|Edvard 2.]] gør krav på den franske trone, står regionen midt i balladen. Det er begyndelsen på [[Hundredårskrigen]]. Limousin får besøg af bander af lejesoldater, der hærger landet som Perrot le Béarnais der erobrer slottet château de Châlucet. Med nederlaget til [[Johan 2. af Frankrig|Johan den Gode]] ved [[Slaget ved Poitiers]] i [[1356]] og den efterfølgende [[Freden i Bretigny|traktat]] i [[1360]] overdrages en fjerdedel af kongeriget herunder Limousin til englænderne. Men i [[1369]] går [[Karl 6. af Frankrig]] igen ind i krigen og opnår støtte fra flere lensherrer og byen Limoges. I [[1370]] erobrede [[Edvard, den sorte prins|Prinsen af Wales]] byen, men på trods af dette, svor borgen i Limoges troskab overfor kongen af Frankrig.

 

[[Kategori:Departementer i Frankrig]]