Molotov-Ribbentrop-pagten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zoizit (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Zoizit, fjerner ændringer fra 87.116.0.210 (diskussion | bidrag) |
Der findes væsentligt forskellige fortolkninger af pagten betydning og indhold. Jeg har suppleret med en opsummering af en anden forståelse. Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 1:
[[Fil:MolotovRibbentropStalin.jpg|thumb|200px|Den sovjetiske udenrigsminister [[Vjatjeslav Molotov]] underskriver ikke-angrebs-pagten, mens [[Joachim von Ribbentrop]] (tv) og [[Josef Stalin]] (th) fornøjede kigger på.]]
'''Molotov-Ribbentrop-pagten''' var navnet på den ikke-angrebs-pagt, [[Tyskland]] og [[Sovjetunionen]] indgik den [[23. august]] [[1939]] i [[Moskva]], blot en uge før Nazi-Tyskland indledte [[2. verdenskrig]] med angrebet på [[Polen]].
Nogle historikere (Vilnis Sipols, Kurt Jacobsen) ser ikke-angrebspagten som resultatet af en lang proces, der begyndte med fredsslutningen efter 1. Verdenskrig og den russiske revolution, mens andre ser det som den formelle bekræftelse af Sovjetunionens og Hitler-Tysklands fælles totalitære natur.
I den sovjet-venlige forståelse af pagten skal den ses i sammenhæng med blandt andet disse forhold:
A) i forbindelse med revolutionen trak Rusland sig ud af 1. Verdenskrig og sluttede i den anledning en fred med Tyskland og Polen, hvor dele af det russiske zar-rige blev afstået. Efter revolutionen fulgte nogle meget turbulente år, hvor der både var massive revolutionære opstande i Tyskland og Polen (i den forbindelse kastede Sovjetunionen sig ud i en mislykket invasion af Polen).
B) Den engelske og franske politik over for Mussolinis og Hitlers ekspansion var i praksis hovedsageligt passiv, til trods for at Sovjetunionen fremkom med adskillige forslag og initiativer, indenfor såvel som udenfor Folkeforbundet. Med München-aftalen så Sovjetunionen sig bekræftet i, at en fortsat tysk ekspansion i østlig retning var i britisk og fransk interesse, og at der ikke var realiteter i bestræbelserne på at skaffe en forsvarspagt mod Tyskland. Det sidste søm i forsvarspagtens kiste var, at Polen (hvis regering var særdeles antirussisk indstillet) nægtede at indgå en forsvarsaftale, som gav russiske tropper adgang til polsk territorium.
Pagten garanterede efter andre historikeres (hovedparten af danske og britiske historikere fx) mening mening tyskerne [[frit lejde]] til at angribe Polen og var en forsikring om, at Sovjet ikke ville støtte briterne og franskmændene i kampen mod tyskerne. I en hemmelig tillægsaftale blev [[Centraleuropa|Central-]] og [[Østeuropa]] opdelt i en tysk og en sovjetisk interessesfære. [[Finland]], [[Estland]], [[Letland]], de østlige dele af [[Polen]] samt [[Rumænien]] og [[Moldavien]] blev en del af den sovjetiske interessesfære, mens resten af Central- og Østeuropa lå i den tyske, senere i en hemmelig protokol enedes parterne om at [[Litauen]], der i den oprindelige tillægsaftale betragtedes som tysk, blev overført til den sovjettiske interessesfære. Som aftalt rykkede parternes tropper ind i de respektive interessesfærer i løbet af sommeren og efteråret 1939 samt 1940.
[[Fil:Ribbentrop-Molotov.svg|thumb|center|750px|<span style="font-size:larger">'''Kort over planlagte og gennemførte territorial ændringer i Centraleurope 1939–1940'''</span>]]
| |||