Galla Placidia: Forskelle mellem versioner

Visigoterne indtog og plyndrede Rom i august 410, og blandt de prominente gidsler, de tog med sig derfra - ud over et enormt bytte - var den tidligere modkejser [[Priscus Attalus]] og Galla Placidia. Begge kunne bruges i det politiske spil med det vestromerske rige. Visigoterne drog først sydpå til [[Calabrien]]. Her døde Alarik, og hans efterfølger [[Ataulf]] førte den store gotiske skare nordpå, hvor der var nye muligheder for et plyndre og få mad.<ref>Heather (2005), side 238-239.</ref> Visigoterne (og Galla) nåede frem til det sydlige Gallien i 412, og i 413 lavede Ataulf en aftale med romerne om at støtte dem mod oprørskejseren [[Jovinus]], der huserede i Gallien.<ref>Heather (2005), side 238.</ref> Man ved ikke, hvilke løfter der var givet til Ataulf, da han skiftede side. I følge de samtidige historikere ønskede Ataulf selv at indtage pladsen som romersk kejser, og det så de som begrundelse for, at han i januar 414 giftede sig med Galla Placidia. Den samtidige historiker [[Orosius]] så derimod sindelagsskiftet som resultatet af guddommelig indgriben, der skulle redde den romerske stat, kombineret med Ataulfs stormende forelskelse i sin nye hustru. Senere historikere har været mere skeptiske og for eksempel skriver Antonio Marchetta, at Ataulf sagtens kan have udtrykt beundring for det romerske rige, men at brylluppet udelukkende var et skaktræk i et benhårdt politisk spil.<ref>Antonio Marchetta, ''Orosio e Ataulfo nell'ideologia dei rapporti romano-barbarici'', Rom: Istituto Storico per il Medioevo, 1987.</ref> Ataulf udpegede imidlertid ikke sig selv som kejser, men udråbte i stedet Attalus igen.<ref>Heather (2005), side 239</ref> Galla Placidia blev gravid og fødte i slutningen af 414 sønnen Theodosius, der som efterkommer i lige linje af kejser Theodosius stod som arving til den romerske kejsertitel, især fordi Honorius ikke havde børn (og aldrig fik det).<ref>Heather (2005), side 240.</ref> Den vestromerske general og magthaver Constantius var imidlertid et skridt foran. Da Jovinus overgav sig, fik den vestromerske hær igen rådighed over mange af de legionærer fra [[Romersk Britannien|Britannien]] (England), Gallien og [[Hispania]] (Spanien), der i en periode havde hørt til oprørshærene. Constantius var klar til opgøret med visigoterne, og han valgte at blokere deres forsyningsveje til lands og til vands. I begyndelsen af 415 var goterne løbet tør for mad, og de måtte drage til det nordlige Spanien for at finde nye forsyninger. Theodosius døde som spæd i 415, og i løbet af sommeren var der en del utilfredshed blandt visigoterne. Ataulf blev stukket ned i sit bad i Barcelona, og han døde kort efter.<ref name=autogeneret1>Heather (2005), side 241.</ref> Ataulf blev afløst af [[Sigerik]], der muligvis havde en hånd med i mordet - som hævn for drabet på broderen Sarus i 412.<ref>Scharf, side 2.</ref> Krønikerne fortæller, at Sigerik henrettede Ataulfs børn fra et tidligere ægteskab og at han nedværdigede Galla Placidia ved at lade hende vandre sammen med de fanger, der blev drevet foran hans følge. Ataulfs bror blev ligeledes henrettet. Sigerik holdt imidlertid kun i syv dage. Så blev han også myrdet og afløst af [[Wallia]], der tilsyneladende ikke havde familiære forbindelser til nogen af de foregående konger.<ref>Heather (1996), side 149.</ref> Wallia forhandlede en aftale på plads med vestromerne, og den indebar, at goterne fik fødevarer, og at vestromerne fik løfter om rådighed over visigotiske tropper, samt at Galla Placidia blev frigivet.<ref name=autogeneret1 />