Københavns Kommunes Skoleorkester: Forskelle mellem versioner

'''KKSO''' – Københavns Kommunes Skoleorkester er oprettet 19551 som et [[harmoniorkester]] under [[Københavns Kommune]]s musikskoleMusikskole. Orkestrets medlemmer er drenge og piger i alderen 13 til 25 år og tæller (efteråret 2009) ca. 45 medlemmer.

Skrevet efter erindringen af Kurt Christiansen, som var orkestrets 1. Cornettist fra oprettelsen. Han fortæller:

Københavns Kommunes Skoleorkester blev startet i 1955 af Københavns Kommunes skoledirektion som et tilbud til kommunens folkeskoleelever. Musikundervisningen på de københavnske skoler var stort set begrænset til sangundervisning i klasserne. Instrumentalundervisning forekom næsten ikke, og der var således ingen lokale skoleorkestre at rekruttere medlemmer fra. KKSO oprettedes på en grundstamme af en snes musikere fra de mange FDF-orkestre, som fandtes i hovedstaden. Det er således FDF's fortjeneste, at Skoleorkestret kom så hurtigt i gang. Kort efter starten knyttedes professionelle musiklærere til orkestret –: Kjeld Hobel, Oscar Sørensen og John Clausen – og mande begyndte at oplære nye medlemmer. Daværende viceskoledirektørViceskoledirektør Otto V. Nielsen var meget aktiv under oprettelsen af orkestret. Han dukkede ofte op til prøverne for at se, hvordan det gik og gjorde en stor indsats for at skaffe bevillinger til instrumenter og undervisning.

Orkestrets første dirigent var Peter Deutsch, som var en kendt komponist af underholdnings- og filmmusik og desuden dirigent for Dansk Ungdoms Symfoniorkester. P. D. skrev under flere pseudonymer. Et af orkestrets mest populære numre i de første år var "The Whistling Bobby", som P. D.Deutch havde komponeret under pseudonymet Pete Alman. Den blev orkestrets kendingsmelodi, og der er ingen tvivl om, at det lette repertoire, som var valgt fra datidens populære orkestermusik, var stærkt medvirkende til orkestrets popularitet blandt de unge musikere. Programmet for orkestrets første koncert bestod blandt andet af: Cancan fra Orfeus i Underverdenen, Melodi i F, arangeret for soloeufonium v. Finn Larsen og De to Trompeter af Hans Peter Nielsen, solister Kurt Christiansen og Søren Emtoft.

Benny Berthelsen Petersen havde erfaring fra den voksne amatørmusikverdenen og var Peter Deutschs højre hånd og tilsammende havde de et enormt repertoirekendskab. B.B.P. fungerede som assistent under indstuderingen, var noderegissør og skrev desuden skræddersyede arrangementer til den forhåndenværende besætning, som gennemgik en omfattende udvikling i de første år. Det var B.P.P.'s fortjeneste, at orkestret allerede kort efter starten kunne præsentere et stort og velklingende repertoire. Han skrev smukke og letlæselige noder ud i hånden og præsterede en enorm produktion.

Orkesterprøverne foregik i Korsagerskolens aula – et stort fremskridt fra de små og akustisk helt håbløse gymnastiksale, som drengene var vant til i de FDF-orkestre, som de fleste medlemmer kom fra. ManDer havdevar desuden rådighed over flere klasselokaler til den individuelle undervisning. Aulaen var i øvrigt tilholdssted for flere større amatørorkestre, som nød godt af dens fremragende akustik, og den blev også benyttet til grammofonoptagelser.

Peter Deutsch var en lille elegant herre med guldindfattede briller, altid velklædt i skræddersyet habit med vest og skinnende blanke sko,; en kultiveret gentleman af den gamle skole. Man kunne måske på forhånd have sine betænkeligheder om, hvorledes hans møde med en flok livlige og temmelig udisciplinerede stenbrounger ville forløbe. Men denne lille mands venlige og smilende væsen virkede totalt afvæbnende på de indimellem ret overstadige unge musikere. Det var tydeligt, at P.D. holdt af at arbejde med børn og unge. Han trivedes med det glade leben og blev behandlet med en i de kredse helt usædvanlig høflighed og nærmest beskyttende omsorg. Han nærede tilsyneladene en ubegrænset tro på, at svære passager i musikken nok skulle komme på plads hen ad vejen, og at musikerne selv havde helt styr på deres fejl, for der blev ikke ofret megen tid på terperi og rettelser. Der hvilede en genereltgenerel positiv atmosfære over orkestret. De enkelte musikere blev aldrig hængt ud for deres fejl, men blev diskret hjulpet under prøven af Benny Berthelsen eller i en pause af deres lærer.

Det første, årligt tilbagevendende arrangement i sæsonen er efterårsweekendturen, i september eller oktober. Orkestret lejer en spejderhytte fra fredag til søndag, og øver så meget som tiden tillader, både samlet og gruppevis. Når der ikke er prøve, er der nat-løb, temafest og anden spas. Kort efter weekendturen spiller orkestret koncert, i en kirke eller et andet egnet sted.

I slutningen af juni/starten af juli tager KKSO på koncerttur. Sommerrejserne er som regel en 10 dages tur til udlandet, i en bus fyldt med instrumenter, koncertuniformer og spilleglæde. I de seneste år har orkestret besøgt Holland & Belgien (1998), Estland & Letland (2000), Italien (2001), Polen (2003), Schweiz (2005), Slovakiet (2007), Slovenien (2009), Tjekkiet (2011) samt Letland og Litauen (2013). Orkestret spiller gerne 6-8 koncerter på en tur, på slotspladser og andre seværdige steder, i berømte kirker og koncertsale, eller på gader og torve. KKSO har på flere af rejserne kunnet deltage i nationale eller internationale ungdomsmusikstævner og -festivaler. I Letland spillede det således sammen med 1700 andre unge harmoniorkestermedlemmer til en tv-transmitteret koncert.

UdoverUd over disse faste programpunkter spiller KKSO gerne nogle ekstra koncerter hvor lejligheden byder sig, eventuelt betalte jobs, og deltager i DAO's regionale eller nationale mesterskaber.