Antologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pyrros (diskussion | bidrag) m Fjerner version 8200255 af 2.108.125.54 (diskussion) |
|||
Linje 1:
En '''antologi''' ([[græsk (sprog)|græsk]] ''antholo'gia''; egentlig "blomstersamling", af ''anthos'' blomst, samt en afledning af ''logos'' ord; ''-logi'' i sammensætning: læren om noget, fx ''biologi'' (læren om liv), ''teologi'' (læren om Gud)) er en samling af udvalgte [[digt]]e eller [[litteratur]]prøver på én eller flere forfatteres arbejde.
Betegnelsen bruges specielt om to store samlinger af digte fra [[antikken]] (den græske og den [[latin]]ske antologi). Den første græske antologi skyldes [[digter]]en [[Meleagros]] fra det [[Syrien|syriske]] [[Gadara]] (ca. [[80 f.Kr.]]), der i en "krans" samlede smådigte, især [[epigram]]mer, af ham selv og 46 andre digtere, deriblandt [[Archilochos]], [[Alkaios]], [[Anakreon]], [[Simonides]], [[Sapfo]] og [[Erinna]]. Denne antologi forøgedes i begyndelsen af den [[romerske kejsertid]] af [[Filippos fra Thessalonika]] med et udvalg af en halv snes nye epigrammatikere.
Lignende samlinger blev udgivet under [[Hadrian]] af [[Diogenianos]] fra [[Herakleia]] og [[Straton]] fra [[Sardes]] og i [[500-tallet]] af [[Agathias]] fra [[Myrina]]. Alle disse nu tabte antologier dannede grundlaget for den af [[Konstantinos Kefalos]] i [[Konstantinopel]] ved begyndelsen af [[900-tallet]] skabte antologi i 15 [[bog|bøger]], som indeholdt det bedste af alle de tidligere. Den er bevaret i et [[Heidelberg]]-håndskrift (codex Palatinus). I lang tid kendte man dog kun et på enkelte punkter fuldstændigere udtog, der var gjort af [[munk]]en Maximus Planudes i [[1300-tallet]] (i syv bøger). Det blev udgivet først af [[Janus Laskaris]] ([[Firenze]] [[1494]]), senere af [[Henrik Stephanus]] (Paris [[1566]]) og af [[Jeronimo de Bosch]] ([[Utrecht]] [[1795]]-[[1822]]) med en fortrinlig oversættelse af [[Hugo Grotius]].
Den fuldstændige "palatinske" antologi blev opdaget [[1607]] af [[Claudius Salmasius]] og er udgivet af [[Richard François Philippe Brunck|Brunck]], [[Friedrich Jacobs|Jacobs]], [[Johann Friedrich Dübner|Dübner]] ([[Paris]] [[1864]]-[[1890]]) og [[Hugo Stadtmüller|Stadtmüller]] ([[Leipzig]] [[1894]]-[[1906]], tre bind) samt i udtog af [[Jonathan August Weichert|Weichert ]]([[Meissen]] [[1823]]), Jacobs ([[Gotha]] [[1826]]) og [[August Meineke|Meineke]] ([[Berlin]] [[1842]]). Hertil er givet et supplement ved [[Friedrich Gottlieb Welcker|Welckers]]: ''sylloge epigrammatum Graecorum'' ([[Bonn]] [[1828]]-[[1829]]) og [[Georg Kaibel|Kaibels]]: ''Epigrammata Graeca ex lapidibus conlecta'' (Berlin [[1878]]).
Den græske antologi omfatter digte fra de forskelligste perioder og af højst forskelligt værd, men giver dog en slags erstatning for tabet af en mængde lyriske digteres arbejder.
Nogen samling svarende til den græske antologi er ikke bevaret fra den romerske oldtid, men nyere [[filolog]]er har foranstaltet samlinger af latinske smådigte, der findes dels i håndskrifter, dels som indskrifter, og udgivet disse under navnet ''Anthologia Latina''. Digtene er gennemgående fra en sen tid, af ubekendte forfattere og af ringe eller intet poetisk værd. Udgivet af [[Alexander Riese|Riese]] og [[Franz Bücheler|Bücheler]] (Leipzig [[1894]]-[[1906]], to bind).
== Kilder ==
| |||