Avernakø: Forskelle mellem versioner

14 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
Linkfix
(Linkfix)
'''Avernakø''' er en ø i det [[Sydfynske Øhav]]. Øen dækker et areal på 5,9 km² og er en del af [[Faaborg-Midtfyn Kommune]]. Avernakø er karakteristisk med den langstrakte form og det stærkt kuperede terræn. Øen er ca. 8 km lang og har 110 indbyggere ([[2006]]).
 
Øen der oprindeligt hed ''Ar-nache'', (Ar = ørn, nache = nakke/sted: "Hvor ørnen bor") var indtil [[1937]] to øer, dog forbundet med en ca. 700 meter lang, smal landtange mellem Avernak og [[Korshavn (ø)|Korshavn]]. Mange mennesker har før i tiden lidt druknedøden, når de ville forcere drejet i stormvejr. Under den økonomiske krise i [[1930'erne]] blev der som led i beskæftigelsesarbejdet anlagt en [[dæmning]] mellem de to øer og dermed en sikker farbar vej.
 
Landskabet på Avernakø har igennem historien været præget af mindre [[landbrug]] med små marker og talrige vandhuller. Efter at de mange små kvægbrug forsvandt, blev markdriften overvejende ændret til kornproduktion.