Tsar Bomba: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
sprang > sprængte |
Mtlarsen (diskussion | bidrag) dansk translit |
||
Linje 1:
[[Fil:Tsar Bomba Revised.jpg|thumb|En model af Tsar Bomba opstillet på Sarov Atombombemuseum]]
'''Tsar Bomba''' var en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] [[prøvesprængning]] af den største [[Kernevåben#Brintbomben|brintbombe]] i historien. Detonationen foregik på [[
Tsar Bomba var en [[tre-trinsbrintbombe]] med en sprængkraft på ca. 50 [[TNT-ækvivalent|megaton TNT]], hvilket er 10 gange så meget som alt sprængstof anvendt under hele [[2. verdenskrig]]. En tre-trinsbrintbombe bruger en [[fissionsbombe]] til at presse en [[fusionsbombe]] som i de fleste andre brintbomber, og bruger dermed detonationen af disse, til at udløse en tredje fusionsanordning.
Linje 6:
Der foreligger dog beviser på, at Tsar Bomba havde flere tre-trinsserier frem for én enkelt stor. Det oprindelige design var i stand til at yde 100 megaton, men af hensyn til den mængde af [[Radioaktivitet|radioaktivt]] [[nedfald]] en så enorm eksplosion ville skabe, havde man valgt at nedskalere bomben. Dette gjorde man ved at bytte de [[uran-238]]-fusionstændsatser ud, som de oprindelige design havde, med [[bly]]. Det resulterede i, at ca. 97 % af den samlede energi kom fra [[Kernefusion|fusion]] alene.
I forhold til bombens ydelse var den faktisk en af de ”reneste” kernevåben nogensinde produceret. Beslutningen om nedskaleringen kom, da man vurderede, at for meget af det radioaktive nedfald ville ramme den sovjetiske civilbefolkning. Bomben blev bygget af [[
Tsar Bomba blev fløjet til testområdet på et modificeret [[Tupolev Tu-95|Tu-95V]] bombefly, som lettede fra [[Kolahalvøen]]s luftbase. Til filmoptagelse og indsamling af luftprøver, blev flyet eskorteret af et [[Tupolev Tu-16]]-fly. Begge fly var blevet malet med en speciel reflekterende maling for at begrænse skader som følge af den intense varme. Bomben vejede 27 [[ton]], målte 8x2 meter og var dermed så stor, at bombeflyet fik fjernet sine bombeskodder og interne brændstoftank. På bomben var der monteret en 800 [[Kilogram|kg]] tung [[faldskærm]], som tillod, at begge fly kunne nå 45 km væk fra [[ground zero]].
Bomben blev smidt fra 10,5 km højde, og var indstillet til at detonere i en højde af 4 km over land (4,2 over havet). Dette blev sikret ved hjælp af [[Barometer|barometriske]] [[sensor]]er. Bomben sprang med et sted mellem 50-58 megaton (kilderne varierer). Ildkuglen nåede en diameter på 8 km, hvormed den rørte jorden og kom næsten lige så højt op som flyet, der smed den, og den kunne tydeligt ses og mærkes op til 1.000 km væk, hvor den smadrede ruder i [[Finland]] og forvoldte mindre skader andre steder. Den intense varmestråling ville have forårsaget [[brandsår|tredjegradsforbrændinger]] indtil 100 km fra ground zero. Paddehatteskyen nåede en højde af 62 km (7 gange [[Mount Everest]]), før den forsvandt ud af [[
USA's største brintbombe, [[B41]], kunne teoretisk nå 25 megaton TNT, selvom den største, de nogensinde har testet, var 15 megaton TNT ([[Castle Bravo]]) over [[Bikini-atollen]]).
|